Grepid

filmovertrukne tabletter 75 mg

Pharmathen

Om indlægssedlen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Grepid 75 mg filmovertrukne tabletter

clopidogrel 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere du vil vide.
  • Lægen har ordineret Grepid til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Grepids virkning, og hvad du skal bruge det til
  2. Det skal de vide, før de begynder at tage Grepid
  3. Sådan skal de tage Grepid
  4. Bivirkninger
  5. Sådan opbevarer du Grepid
  6. Yderligere oplysninger

1. Grepids Virkning, og hvad du skal bruge det til

Grepid tilhører en gruppe medicin, der kaldes blodforyndende medicin. Blodplader er meget små bestanddele i blodet, mindre end de røde og hvide blodlegemer, og de klumper sig sammen, når blodet størkner. Ved at forhindre denne sammenklumpning nedsætter et blodpropopløsende præparat risikoen for, at der dannes blodpropper (en proces, der kaldes trombose).
 

Grepid tages for at forebygge dannelse af blodpropper (trombi) i blodårer (arterier), som er blevet stive ved en proces kaldet aterotrombose, hvilket kan føre til f.eks. apopleksi, hjerteanfald og død (aterotrombotiske hændelser).
 

De har fået recept på Grepid til forebyggelse af blodpropper og nedsættelse af risikoen for disse alvorlige hændelser, fordi: 

  • De lider af åreforkalkning (også kaldet aterosklerose) - og
  • De tidligere har haft et hjerteanfald, apopleksi eller kredsløbsforstyrrelser i arme eller ben.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Grepid

Tag ikke Grepid:

  • Hvis du er overfølsom (allergisk) over for clopidogrel eller et af de øvrige indholdsstoffer i Grepid
  • Hvis du har en aktiv blødning såsom et mavesår eller en blødning i hjernen
  • Hvis du lider af alvorlig leversygdom

Hvis De mener, at ovenstående gælder for Dem, eller hvis De overhovedet er i tvivl, så rådfør Dem med Deres læge, inden De tager Grepid 

Vær ekstra forsigtig med at bruge Grepid:

Hvis nogen af følgende situationer gælder for Dem, skal du oplyse det til Deres læge, før de tager Grepid: 

  • Du har risiko for blødninger f.eks. på grund af:
    • en medicinsk lidelse, der medfører risiko for indre blødninger (såsom et mavesår)
    • en blødningslidelse, der giver Dem tendens til indre blødning (blødning inde i et af kroppens væv, organer eller led)
    • en nylig alvorlig kvæstelse
    • et nyligt kirurgisk indgreb (gælder også tandoperationer)
    • et planlagt kirurgisk indgreb (gælder også tandoperationer) inden for de næste 7 dage
    • hvis De har haft en blodprop i en åre (arterie) i hjernen (iskæmisk apopleksi), inden for de seneste 7 dage
    • De får en anden slags medicin (se Anvendelse af andre lægemidler)
    • De lider af en nyre- eller leversygdom

Mens De er i behandling med Grepid: 

  • Bør De fortælle Deres læge, at De er i behandling med Grepid hvis De skal have foretaget en planlagt operation (også hos tandlægen).
  • Skal De også fortælle det til Deres læge med det samme, hvis De udvikler en medicinsk tilstand (trombocytisk trombocytopenisk purpura eller TTP), der giver feber og blå mærker under huden, der kan fremstå som små røde prikker, med eller uden uforklarlig ekstrem træthed, forvirring, gulning af huden eller øjnene (gulsot) (se afsnit 4 ’BIVIRKNINGER’)
  • Kan det tage lidt længere end normalt, før blødningen stopper, hvis De skærer Dem eller kommer til skade. Dette skyldes medicinens virkemåde, da den forhindrer blodet i at størkne. Ved mindre sår og skader, som hvis De f.eks. skærer Dem under barbering, er dette som regel ikke noget problem. Hvis De er bekymret over Deres blødning, skal De omgående kontakte Deres læge (se afsnit 4 ’BIVIRKNINGER’).
  • Kan Deres læge bede om blodprøver
  • Skal De fortælle det til Deres læge eller på apoteket, hvis De oplever bivirkninger der ikke står i afsnit 4 ’BIVIRKNINGER’ i denne indlægsseddel, eller hvis De oplever, at en bivirkning bliver alvorlig

Clopidogrel er ikke beregnet til børn eller unge. 

Brug af anden medicin:

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.
Visse andre typer medicin kan påvirke brugen af Grepid eller omvendt.
Det er særlig vigtigt, at De fortæller det til Deres læge, hvis De tager: 

  • blodfortyndende medicin, der tages gennem munden for at nedsætte dannelse af blodpropper,
  • en type smertestillende medicin (nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, NSAID’er), som normalt gives til behandling af smertefulde og/eller betændelseslignende tilstande i muskler eller led
  • heparin eller anden medicin til indsprøjtning for at nedsætte dannelse af blodpropper
  • omeprazol, esomeprazol eller cimetidin til behandling af for meget mavesyre
  • fluconazol, voriconazol, ciprofloxacin eller chloramphenicol, der anvendes til behandling af bakterie- og svampeinfektioner
  • fluoxetin, fluvoxamin eller moclobemid, medicin der anvendes mod depression
  • carbamazepin eller oxcarbazepin, medicin der anvendes mod bestemte former for epilepsi
  • ticlopidin, der er anden medicin mod blodpropper.

Lejlighedsvis brug af acetylsalicylsyre (højst 1000 mg i løbet af et døgn) skulle generelt ikke give problemer . Under andre omstændigheder skal langvarig brug overvejes i samråd med din læge. 

Brug af Grepid sammen med mad og drikke

Grepid kan tages med eller uden mad. 

Graviditet og amning

Det er bedst ikke at tage denne medicin under graviditet og amning.
 

Hvis de er gravid eller har mistanke om, at De kan være gravid, skal De fortælle det til Deres læge eller apoteket, før De tager Grepid. Hvis De bliver gravid, mens De tager Grepid, skal de omgående kontakte Deres læge, da det frarådes at tage Grepid under graviditet.
 

De må ikke amme, når De tager denne medicin.
 

Hvis De ammer eller planlægger at amme, skal De tale med Deres læge, før De tager denne medicin. Spørg Deres læge eller apoteket til råds, inden De tager nogen form for medicin. 

Trafik og arbejdssikkerhed

Det er usandsynligt, at Grepid vil påvirke Deres evne til at køre eller betjene maskiner. 

Vigtig information om visse af indholdsstofferne i Grepid:

Grepid indeholder lactose. Kontakt lægen, før de tager denne medicin, hvis lægen har fortalt Dem, at de ikke tåler visse sukkerarter (f.eks. lactose). 

3. Sådan skal du tage Grepid

Tag altid Grepid nøjagtigt efter lægens anvisninger. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. Den normale dosis er 1 tablet à 75 mg daglig, som indtages gennem munden alene eller i forbindelse
med et måltid. Medicinen tages regelmæssigt og på samme tid hver dag.
 

De skal fortsætte med at tage Grepid, så længe Deres læge udskriver det til Dem. 

Hvis du har taget for meget Grepid:

Kontakt Deres læge eller tag på den nærmeste skadestue på grund af den øgede blødningsrisiko. 

Hvis de har glemt at tage Grepid:

Hvis de glemmer at tage en dosis Grepid til sædvanlig tid, men kommer i tanke om det i løbet af 12 timer, skal de omgående tage tabletten og dernæst tage den næste tablet til sædvanlig tid.
 

Hvis de glemmer at tage en tablet i over 12 timer, skal de blot tage den næste enkeltdosis til sædvanlig tid. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte enkeltdoser. 

Hvis du holder op med at tage Grepid:

De må ikke ophøre med behandlingen , medmindre Deres læge fortæller Dem, at De skal gøre det. Kontakt Deres læge eller på apoteket, før De holder op. 

  

Spørg Deres læge eller på apoteket, hvis De har yderligere spørgsmål. 

4. Bivirkinger

Som al anden medicin kan Grepid have bivirkninger, selvom ikke alle får bivirkninger. 

  

Hyppigheden af bivirkninger anført nedenfor er defineret ud fra følgende konvention: 

  • Meget almindelig (påvirker flere end 1 ud af 10 patienter)
  • Almindelig (påvirker mellem 1 og 10 ud af 100 patienter)
  • Ikke-almindelig (påvirker 1 til 10 ud af 1.000 patienter)
  • Sjælden (påvirker 1 til 10 ud af 10.000 patienter)
  • Meget sjælden (påvirker færre end 1 ud af 10.000 patienter)
  • Ikke kendt (hyppigheden kan ikke fastlægges ud fra de tilgængelige data)

Kontakt Deres læge med det samme, hvis De oplever:

  • fald i visse blodlegemer: feber, tegn på infektion eller alvorlig kraftesløshed (asteni).
  • leverproblemer: gulning af huden og/eller øjnene (gulsot), uanset om det sker i forbindelse med blødninger, som viser sig under huden som små røde prikker og/eller forvirring (se afsnit 2 ’Vær ekstra forsigtig med at tage Grepid’)
  • allergiske reaktioner: hævelser i munden eller hudproblemer såsom udslæt og kløe, blister på huden.

Den mest almindelig bivirkning der er set med Grepid er blødning,

Blødning kan forekomme i form af blødninger fra mave eller tarm, blå mærker, hæmatom (usædvanlig blødning eller blodudtrædning i underhuden), næseblod, blod i urinen, i nogle enkelte tilfælde er der indberettet blødning i øjne, hoved, lunger eller led. 

Hvis De får langvarige blødninger, mens De tager Grepid

Hvis de skærer Dem eller kommer til skade, kan det tage lidt længere end normalt, før blødningen stopper. Dette skyldes medicinens virkemåde, da den forhindrer blodet i at størkne. Ved mindre sår og skader, som hvis du f.eks. skærer dig under barbering, er dette som regel ikke noget problem. Hvis de er bekymret over Deres blødning, skal de omgående kontakte Deres læge (se afsnit 2’Vær ekstra forsigtig med at tage Grepid). 

Øvrige bivirkninger rapporteret for Grepid:

Almindelige bivirkninger: diarré, mavesmerter, fordøjelsesbesvær eller halsbrand
 

Ikke almindelige bivirkninger: hovedpine, mavesår, opkastninger, kvalme, forstoppelse, luft i maven eller tarmene, udslæt, kløe, svimmelhed, prikkende fornemmelse og følelsesløshed.
 

Sjældne bivirkninger: svimmelhed (vertigo)
 

Meget sjældne bivirkninger: Gulsot; alvorlige mavesmerter med eller uden rygsmerter; feber, åndedrætsbesvær ind imellem i ledsaget af hoste; generelle allergiske reaktioner; hævelse i munden; blister på huden; allergi på huden; betændelse i munden (stomatitis); blodtryksfald; forvirring; hallucinationer; ledsmerter; muskelsmerter; smagsforstyrrelser.
 

I øvrigt kan Deres læge eventuelt finde ændringer i resultaterne af Deres blod- eller urinprøver.
 

Hvis en bivirkning bliver alvorlig eller du bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør du fortælle det til din læge eller på apoteket. 

5. Sådan opbevarer du Grepid

Opbevares utilgængeligt for børn.
 

Grepid må ikke anvendes efter den udløbsdato, som er angivet på æsken og blisterpakningen, efter EXP.
 

Der kræves ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. Anvend ikke Grepid, hvis du bemærker synlige tegn på fordærv.
 

Medicinen må ikke bortskaffes via spildevand eller husholdningsaffald. Spørg på apoteket, hvordan medicin, der ikke længere skal bruges, bortskaffes. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Yderligere oplysninger

Hvad Grepid indeholder 

Det aktive stof er clopidogrel. Hver tablet indeholder 75 mg clopidogrel (besilat). 

  

De øvrige indholdsstoffer er: 

Tabletkerne: mikrokrystallinsk cellulose, hydroxypropylcellulose (E463), mannitol (E421), crospovidone, (type A), citronsyremonohydrat, macrogol 6000, stearinsyre, talcum 

Tabletovertræk: hypromellose (E464), rød jernoxid (E172), lactose monohydrat, triacetin (E1518), titandioxid (E171) 

Grepids udseende og pakningsstørrelse

Grepid filmovertrukne tabletter er lyserøde, runde og bikonvekse.
De udleveres i blisterpakninger af PVC/PE/PVDC/aluminumblister eller i PA/ALL/PVC/aluminum blisterpakninger, der indeholder 10, 14, 28, 30, 50, 84, 90 og 100 filmovertrukne tabletter.
 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Pharmathen S.A.
6 Dervenakion
15351 Pallini Attiki
Grækenland 

Fremstiller:

Pharmathen S.A.
6 Dervenakion
15351 Pallini Attiki
Grækenland
 

Eller
 

Pharmathen International S.A 

Industrial Park Sapes
Rodopi Prefecture 

Block No 5 

Rodopi 69300 

Grækenland 

  

Eller
 

Orifarm Generics A/S 

Energivej 15
5260 Odense S 

Danmark
 

For yderligere oplysninger om dette lægemiddel bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen: 

  

België/Belgique/Belgien 

Pharmathen S.A.
Tél/Tel: +30 210 66 65 067 

  

Luxembourg/Luxemburg 

Portfarma ehf.
Tel: +354 534 4030 

  

България 

Pharmathen S.A.
Teл.: +30 210 66 65 067 

  

Magyarország 

Pharmathen S.A.
Tel.: +30 210 66 65 067 

  

Česká republika 

Pharmathen S.A.
Puh/Tel: +30 210 66 65 067 

  

Malta 

Pharmathen S.A.
Tel: +30 210 66 65 067 

  

Danmark 

Orifarm Generics A/S 

Tlf: +45 63 95 27 00 

  

Nederland 

Combiphar Europe B.V. 

Tel: + 31 33 258 02 06 

  

Deutschland 

LESS Pharma GmbH 

Tel: +49 6039 939 71 32 

  

Norge 

Orifarm Generics AS 

Tlf: + 47 21 52 00 30 

  

Eesti (Estonia) 

Portfarma ehf.
Tel: +354 534 4030 

  

Österreich 

Kwizda Pharma GmbH 

Tel: +43(0)59977 30-0 

  

Ελλάδα 

Pharmathen S.A.
Τηλ: +30 210 66 65 067 

  

Polska 

Celon Pharma Sp. z o.o. 

Tel.: + 48 22 751 59 33 

  

España 

LABORATORIOS NORMON, S.A. 

Tel: + 34 918065240 

  

Portugal 

Pharmathen S.A.
Tel: +30 210 66 65 067 

  

France 

Pharmathen S.A.
Tél: + 33 (0) 237494040 

  

România 

Pharmathen S.A.
Tel: +30 210 66 65 067 

  

Ireland 

Pinewood Healthcare
Tel: + 353 52 6186000 

  

Slovenija 

Pharmathen S.A.
Tel: +30 210 66 65 067 

  

Ísland 

Portfarma ehf.
Sími: +354 534 4030 

  

Slovenská republika 

Pharmathen S.A.
Puh/Tel: +30 210 66 65 067 

  

Italia 

DOC GENERICI S.R.L. 

Tel:+39 02655341 

  

Suomi/Finland 

Pharmathen S.A.
Puh/Tel: +30 210 66 65 067 

  

Κύπρος 

Pharmathen S.A.
Τηλ: +357 25372425 

  

Sverige 

Orifarm Generics AB 

Tel: + 40 680 02 30 

  

Latvija 

Portfarma ehf.
Tel: +354 534 4030 

  

United Kingdom 

Beacon Pharmaceuticals Ltd
Tel: +44 (0) 1892 506958 

  

Lietuva 

Portfarma ehf.
Tel: +354 534 4030 

 

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside: http://www.ema.europa.eu. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest godkendt den 08 2015 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...