Zok-Zid®

depottabletter 100+12,5 mg

2care4

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Zok-Zid® 100/12,5 mg, depottabletter

Metoprololtartrat (som succinat)/hydrochlorthiazid 

  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Den nyeste udgave af indlægssedlen kan findes på www.indlaegsseddel.dk 

  

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Zok-Zid®
  3. Sådan skal du tage Zok-Zid®
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Zok-Zid® er hjerte- og blodtryksmedicin (betablokker). Du kan tage Zok-Zid® mod for højt blodtryk, som ikke kan behandles med monoterapi.
 

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Zok-Zid®


Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

  

Tag ikke Zok-Zid®

  • hvis du er allergisk over for metoprololtartrat eller hydrochlorthiazid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Zok-Zid® (angivet i afsnit 6).
  • hvis du har en alvorlig hjertesygdom.
  • hvis du har en alvorlig lever- eller nyresygdom.
  • hvis du har nyresvigt.
  • hvis du har alvorlige kredsløbsforstyrrelser i benene.
  • hvis du har svær astma eller KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom).
  • hvis du har højt blodtryk på grund af en svulst i binyrerne eller andre steder (fæokromocytom).
  • hvis du har meget lav puls (mindre end 45 slag per minut).
  • hvis du har meget lavt blodtryk.
  • hvis du er overfølsom (allergisk) over for medicin mod diabetes (sulfonylurinstoffer).
  • hvis du har alvorlige forstyrrelser i væske- og salt- balancen samt øget indhold af urinsyre i blodet.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Zok-Zid®, hvis du 

  • har diabetes.
  • har astma.
  • har psoriasis.
  • har kolde, hvide og følelsesløse fingre (Raynauds syndrom).
  • har brystsmerter med natlige anfald (Prinzmetals angina).
  • har smerter i benene ved gang på grund af åreforkalkning (Claudicatio intermittens).
  • har depression.
  • har urinsyregigt (arthritis urica).
  • har hjertesygdom.
  • har bindevævssygdom (systemisk lupus erythematosus).
  • har mani.
  • har nyrelildelser.
  • har været på langvarig diæt eller haft kraftig fysisk udfoldelse.

Hvis du skal stoppe behandlingen med Zok-Zid®, skal det ske gradvis over mindst 14 dage.
 

Vær opmærksom på at Zok-Zid® kan 

  • sløre symptomerne på for højt stofskifte (tyroksikose).
  • sløre symptomerne på for lavt blodglukose (hypoglykæmi).
  • nedsætte virkningen ved behandlling af diabetes og tilsløre symptomerne på for lavt blodsukker.
  • forværre symptomer på kredsløbsforstyrrelser i benene, fødderne og armene.

Ældre patienter skal være opmærksomme på at behandling med Zok-Zid® kan nedsætte blodets indhold af kalium. Tal med lægen.
Oplys altid ved operation eller bedøvelse, at du er i behandling med Zok-Zid®

  

Brug af anden medicin sammen med Zok-Zid®

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. 

  

Tal med din læge, hvis du tager anden medicin for 

  • hjerte og blodtryk (anden betablokker, MAO- hæmmere eller verapamil, diltiazem, lidocain, adrenalin, nifedipin, quinidin, amiodaron, hydralazin eller ACE-hæmmere).

Tal med din læge, hvis du tager medicin mod 

  • hjertesygdomme (digoxin).
  • smerter (NSAID, ibuprofen, indometacin, COX-2 hæmmere) eller muskelafslappende medicin (tubucurarin).
  • depression (SSRI-præparater).
  • migræne eller hedeture (clonidin).
  • for meget fedt i blodet (cholestyramin og colestipol).
  • mani (lithium).
  • astma eller rygerlunger (kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), binyrebarkhormoner (kortikosteroider, beclometason, budesonid).
  • tuberkulose (rifampicin).
  • mavesår (cimetidin, histamin-2-receptor antagonister).
  • diabetes (insulin eller tabletter).
  • allergi (antihistaminer).
  • shock (noradrenalin).

Anden medicin kan påvirke virkningen af Zok-Zid® eller Zok-Zid® kan påvirke virkningen af anden medicin. Dette er normalt uden praktisk betydning. Spørg lægen eller apoteket, hvis du ønsker flere oplysninger herom. 

  

Brug af Zok-Zid® sammen med mad og drikke og alkohol

Du skal tage Zok-Zid® i forbindelse med morgen- måltidet. Du bør undgå at drikke alkohol når du tager Zok-Zid®

  

Graviditet, amning og fertilitet

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 

  

Graviditet 

Hvis du er gravid, må du kun tage Zok-Zid® efter aftale med lægen. Kontakt lægen, hvis du bliver gravid, mens du tager Zok-Zid®

  

Amning 

Hvis du ammer, må du ikke tage Zok-Zid®, da metoprololtartrat og hydrochlorthiazid går over i modermælken. Tal med lægen. 

  

Trafik- og arbejdssikkerhed

Zok-Zid® kan især i begyndelsen af behandlingen og ved øgning af dosis give bivirkninger (svimmelhed og træthed) der i større eller mindre grad kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

3. Sådan skal du tage Zok-Zid®

Tag altid Zok-Zid® nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
 

Du skal tage depottabletten sammen med mindst 1/2 glas vand og helst sammen med morgenmåltidet. Du kan dele depottabletterne, men du må ikke tygge eller knuse dem. 

  

Den sædvanlige dosis er 

1-2 depottabletter 1 gang daglig. 

  

Ældre 

Det er ikke nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisninger. 

  

Børn 

Børn må normalt ikke få Zok-Zid® depottabletter. 

  

Nedsat nyre- og leverfunktion 

Du må ikke tage Zok-Zid®, hvis du har en alvorlig nyre- eller leversygdom. Følg lægens anvisninger. 

  

Hvis du har taget for mange Zok-Zid® depottabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Zok-Zid® depottabletter, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Tag pakningen med.
 

Symptomer på overdosering er meget langsom puls, meget lavt blodtryk, uregelmæssig puls, hjertesvigt, kvalme, opkastning, svimmelhed, væsketab, muskel- kramper, bevidsthedssløring, blålig farvning af hud og slimhinder og hjertestop.
 

Hvis du samtidig har indtaget alkohol, anden medicin for blodtrykket, hjertemedicin (quinidin) eller medicin mod epilepsi, kan det forværre din tilstand. 

  

Hvis du har glemt at tage Zok-Zid®

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. 

  

Hvis du holder op med at tage Zok-Zid®

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen.
Hvis du skal stoppe behandlingen med Zok-Zid®, skal det ske gradvis over mindst 14 dage.
 

Kontakt straks lægen, hvis du igen føler dig syg, efter behandlingen med Zok-Zid® er stoppet. 

4. Bivirkninger


Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

  

Alvorlige bivirkninger

Ikke almindelige bivirkninger: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter. 

  • Forbigående forværring af nedsat hjertefunktion.
  • Hjertesvigt hos patienter med akut blodprop i hjertet.
  • Forstyrrelser i hjerterytmen med meget langsom eller hurtig, evt. uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Meget langsom puls. Tendens til besvimelse. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Smerter omkring hjertet.
  • Vejrtrækningsbesvær / Astmalignende anfald / Åndenød. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Hallucinationer.

Sjældne bivirkninger: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter. 

  • Forandringer i blodet, der kan vise sig ved bleghed, træthed, blødninger fra hud og slimhinder og infektion. Søg straks læge.
  • Betændelse i øjets bindehinde.
  • Betændelse i bugspytkirtlen (feber og voldsomme smerter i maven).
  • Påvirkning af immunforsvaret.
  • Bindevævssygdom med betændelse i blodkarrene, feber og almen sløjhed.
  • Hvide, ”døde” fingre og tæer. Kontakt lægen.
  • Voldsomme mavesmerter og feber pga. betændelse i bugspytkirtlen. Kontakt læge eller skadestue.
  • Krumning af penis ved rejsning (forsvinder ikke, efter at du er stoppet med behandling).

Meget sjældne bivirkninger: Forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter. 

  • Koldbrand hos patienter med svære kredsløbssygdomme. Kontakt straks læge eller skadestue.
  • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue.
  • Alvorlig leverlidelse, leverbetændelse, gulsot. Kontakt læge eller skadestue.

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt 

  • Hovedpine, kvalme, synsnedsættelse og regnbuesyn pga. forhøjet tryk i øjet (grøn stær). Kontakt straks læge eller skadestue.
  • Udslæt i ansigt, nyrebetændelse, feber, led- og muskelsmerter pga. bindevævssygdom eller hudlæsioner på halsen, arme og skuldre. Kontakt lægen.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger: Forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter. 

  • Svimmelhed, evt. besvimelse ved skift fra liggende til siddende eller fra siddende til stående stilling pga. lavt blodtryk.
  • Træthed.

Almindelige bivirkninger: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter. 

  • Langsom puls, hjertebanken, lavt blodtryk. Kan være eller blive alvorlig. Tal med lægen.
  • Mavesmerter, kvalme, forstoppelse, diaré.
  • Kortåndethed / åndenød / åndedrætsbesvær. Kan være eller blive alvorlig. Tal med lægen.
  • Kolde hænder og fødder.
  • Svimmelhed, balanceforstyrrelser.
  • Hovedpine.
  • Højt blodglukose, forøget urinsyre i blodet, lavt kaliumindhold i blodet.

Ikke almindelige bivirkninger: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter. 

  • Væske i kroppen.
  • Prikkende og stikkende fornemmelse under huden, nældefeber, udslæt.
  • Opkastning.
  • Vægtøgning.
  • Depression. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Nedsat koncentrationsevne.
  • Søvnforstyrrelser, mareridt.
  • Øget svedtendens.
  • Nedsat appetit/spiseforstyrrelser.
  • Muskelkramper.
  • Hallucinationer.

Sjældne bivirkninger: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter. 

  • Tørst, træthed, øget vandladning pga. sukkersyge. Øget sukker (glukose) i blodet (både hos diabeti- kere og ikke-diabetikere).
  • Nervøsitet, angst.
  • Synsforstyrrelser, øjentørhed, øjenirritation.
  • Vindueskiggersyndrom; gangsmerter som forsvinder ved hvile.
  • Snue.
  • Mundtørhed.
  • Afvigelser i levertal.
  • Hårtab.
  • Impotens og andre seksuelle lidelser.

Meget sjældne bivirkninger: Forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter. 

  • Hukommelsestab.
  • Forvirring.
  • Personlighedsændringer (f.eks. humørsvingninger).
  • Susen for ørerne (tinnitus), høreforstyrrelser.
  • Smagsforstyrrelser.
  • Forværring af psoriasis.
  • Lysfølsomhed.
  • Smerter, varme og hævelse i et eller flere led pga. betændelse.
  • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandrin- ger i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du straks kontakte læge.

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt 

Sløring af sygdom i skjoldbruskkirtlen. 

  • Sløring af symptomer på for lavt blodglukose (insulintilfælde).
  • Forstyrrelser i fedtomsætning.
  • Vævsforandringer.
  • Akut nærsynethed.

Zok-Zid® kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks blodprøver og leverfunktion, som igen bliver normale, når behandlingen ophører. 

  

Indberetning af bivirkninger til Sundhedsstyrelsen

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via: 

  

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S.
 

Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: sst@sst.dk
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Zok-Zid® utilgængeligt for børn.
 

Du kan opbevare Zok-Zid® ved almindelig temperatur. 

  

Tag ikke Zok-Zid® efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

  

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Zok-Zid® indeholder:

Aktive stoffer: 95 mg metoprololsuccinat svarende til 100 mg metoprololtartrat og 12,5 mg hydrochlorthiazid.
Øvrige indholdsstoffer: kolloid vandfri silica; ethylcellulose; hypromellose; hydroxypropylcellulose; mikrokrystallinsk cellulose; majsstivelse; povidon; natriumstearylfumarat; macrogol 6000; paraffin. Farvestoffer: Titandioxid (E171) og gul jernoxid (E172). 

  

Udseende og pakningsstørrelse

Udseende 

Zok-Zid® er gule, runde depottabletter med delekærv på den ene side, og mærket ”A IL” på den anden side. 

  

Pakningsstørrelse 

Zok-Zid® fås i en pakningsstørrelse á 112 stk. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Indehaver af markedsføringstilladelsen

2care4
Tømrervej 9
6710 Esbjerg V. 

  

Ompakket og frigivet af

2care4
Tømrervej 9
6710 Esbjerg V.
 

Zok-Zid® er et registreret varemærke, der tilhører AstraZeneca AB. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret maj 2014 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...