Modafinil "Orifarm"

tabletter 100 mg

Orifarm Generics

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren Modafinil Orifarm 100 mg tabletter modafinil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. 

  • Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. 

  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. 

  • Tal med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlægsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse 

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Modafinil Orifarm 

  3. Sådan skal du tage Modafinil Orifarm 

  4. Bivirkninger 

  5. Opbevaring 

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger 

1. Virkning og anvendelse

Det aktive stof i tabletterne er modafinil.  

Modafinil kan tages af voksne, som lider af narkolepsi, for at hjælpe dem til at holde sig vågne. Narkolepsi er en sygdom, som medfører usædvanlig stor søvnighed i dagtimerne samt en tendens til pludseligt at falde i søvn i upassende situationer (søvnanfald). Modafinil kan forbedre din narkolepsi og nedsætte sandsynligheden for, at du vil få søvnanfald, men der kan også være andre måder, hvorpå du kan forbedre din tilstand. Du kan få rådgivning af din læge. 

 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Modafinil Orifarm

Tag ikke Modafinil Orifarm, hvis du

  • er allergisk over for modafinil eller et af de øvrige indholdsstoffer i Modafinil Orifarm (angivet i punkt 6). 

  • har uregelmæssig hjerterytme

  • har forhøjet blodtryk (hypertension) i moderat til alvorlig grad, og blodtrykket ikke er under kontrol. 

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Modafinil Orifarm hvis du:
 

  • har nogen form for hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk. Din læge vil jævnligt tjekke disse tilstande under behandlingen med Modafinil Orifarm. 

  • har eller har haft depressionnedsat sindsstemningangstpsykose (tab af virkelighedssans), mani (overdreven opstemthed eller ekstrem glædesfølelse) eller maniodepressivitet (bipolær sindslidelse), da modafinil kan forværre disse tilstande. 

  • har nyre- eller leverproblemer (du skal tage en lavere dosis). 

  • har misbrugt alkohol eller lægemidler/stoffer 

Børn 

Børn under 18 år bør ikke tage denne medicin.
 

Andre ting du skal tale med din læge om 

  • Nogen patienter har rapporteret selvmordstankeraggressive tanker samt selvmordsrelateret adfærd under behandlingen med denne medicin. Fortæl det straks til din læge, hvis du føler dig deprimeret, har aggressive eller fjendtlige tanker om andre 

    mennesker eller oplever selvmordstanker eller andre ændringer i din adfærd (se pkt. 4). Du kan overveje at få et familiemedlem eller en nær ven til at hjælpe med at holde øje med faresignalerne for depression eller andre ændringer i din adfærd.
  • Du kan blive afhængig af denne medicin ved langtidsbrug. Hvis du har brug for at tage medicinen i en længere periode, vil din læge jævnligt tjekke, om dette er den bedste medicin for dig, 

Brug af anden medicin sammen med Modafinil Orifarm

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 


Modafinil Orifarm og visse andre former for medicin kan påvirke hinanden, og det kan derfor være nødvendigt, at din læge justerer doserne. Det er specielt vigtigt, hvis du tager nogle af nedenstående lægemidler samtidig med Modafinil Orifarm.
 

  • Hormonelle præventionsmidler (inklusiv p-piller, implantater, spiraler og plastre). Du skal overveje at bruge andre præventionsmetoder under behandlingen med Modafinil Orifarm og i 2 måneder efter endt behandling, da modafinil nedsætter effektiviteten af hormonelle præventionsmidler. 

  • Omeprazol (til behandling af sure opstød, fordøjelsesproblemer eller mavesår). 

  • Antiviral medicin til behandling af hiv-infektion (proteasehæmmere f.eks. indinavir eller ritonavir). 

  • Ciclosporin (til forebyggelse af afstødning af organer efter transplantation samt til behandling af leddegigt eller psoriasis). 

  • Medicin mod epilepsi (f.eks. carbamezepin, phenobarbital eller phenytoin). 

  • Medicin mod depression (f.eks. amitriptylin, citalopram eller fluoxetin) eller angst (f.eks. diazepam). 

  • Blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin). Din læge vil kontrollere blodets evne til at størkne under behandlingen. 

  • Calciumantagonister eller betablokkere, som bruges til behandling af for højt blodtryk eller hjerteproblemer (f.eks. amlodipin, verapamil eller propranolol). 

  • Statiner, som bruges til at nedsætte kolesterol i blodet (f.eks. atorvastatin eller simvastatin). 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid,
skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 

Graviditet

Du må ikke tage Modafinil Orifarm, hvis du er gravid (eller tror du er), har planer om at blive gravid. Det vides ikke, om medicinen kan skade dit ufødte barn.
Tal med lægen om velegnede præventionsmetoder, mens du tager Modafinil Orifarm (og to måneder efter behandlingen er ophørt), eller hvis du er i tvivl om noget. 

Amning

Du må ikke tage Modafinil Orifarm, hvis du ammer. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Modafinil Orifarm kan forårsage sløret syn eller svimmelhed hos op til 1 ud af 10 personer. Forsøgikke at køre bil eller motorcykel eller arbejde med værktøj eller maskiner, hvis du føler dig påvirketaf medicinen eller stadig føler dig meget træt. Du skal derfor være opmærksom på, hvordan medicinen påvirker dig. 

Modafinil Orifarm indeholder lactose

Modafinil Orifarm indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen harfortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. 

3. Sådan skal du tage Modafinil Orifarm

Tag altid Modafinil Orifarm nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. 

 

Tabletterne skal sluges hele med vand.  

Den sædvanlige dosis er:

Voksne 

Den sædvanlige dosis er 200 mg daglig. Du kan enten tage denne dosis en gang daglig (om morgenen) eller fordelt på to daglige doser (100 mg om morgenen og 100 mg midt på dagen). 

 

Din læge kan i nogle tilfælde beslutte at forhøje din dosis til højst 400 mg daglig.  

  

Ældre patienter (over 65 år) 

Den sædvanlige dosis er 100 mg daglig. Denne dosis kan tages enten en gang daglig (morgen) eller fordelt på to daglige doser (50 mg morgen og 50 mg middag). 

 

Din læge vil kun øge din dosis (til højst 400 mg daglig), hvis du ikke har nogen nyre- eller leverproblemer. 

  

Voksne med alvorlige nyre- og leverproblemer  

Den sædvanlige dosis er 100 mg daglig. 

 

Din læge vil jævnligt kontrollere din behandling for at sikre, at den passer til dig. 

Hvis du har taget for meget Modafinil Orifarm

Hvis du tager for mange tabletter, kan du få kvalme eller blive rastløs, desorienteret, konfus eller opstemt. Du kan også få søvnbesvær, diarré, hallucinationer (fornemme ting, som ikke er virkelige), brystsmerter, ændringer i hjertefrekvensen eller blodtryksforhøjelse. 

 

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Modafinil Orifarm, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med. 

Hvis du har glemt at tage Modafinil Orifarm

Hvis du har glemt at tage din medicin, så tag den næste dosis til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbletdosis som erstatning for den glemte dosis. 

 

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.  

  

Stop med at tage medicinen og fortæl straks din læge, hvis 

  • Du pludseligt får vejrtræningsbesvær, hvæsende vejrtrækning eller hævelse af dit ansigt, mund eller hals. 

  • Du får hududslæt eller kløe (især hvis det er over hele kroppen). Alvorlige udslæt kan forårsage blæredannelse eller afskalning af huden samt sår i mund, øjne, næse eller kønsdele. Du kan evt. også få feber og unormale blodprøve-resultater. 

  • Du føler nogen som helst forandringer i din mentale tilstand og velbefindende. Dette kan være:

  • humørsvingninger eller unormale tanker,
  • aggression eller fjendtlighed,
  • glemsomhed eller konfusion,
  • ekstrem lykkefølelse,
  • overdreven opstemthed eller hyperaktivitet,
  • ængstelse eller nervøsitet,
  • depression, selvmordstanker eller selvmordsrelateret adfærd,ophidselse eller psykose (realitetstab, som kan omfatte vrangsforestillinger eller fornemmelse af ting, som ikke er virkelige), personlighedsforstyrrelse eller føle siguengageret eller paralyseret.

Andre bivirkninger inkluderer følgende:

Meget almindelig bivirkninger (kan forekomme hos flere end én ud af 10 patienter): 

  • Hovedpine 

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10 patienter):

  • Svimmelhed. 

  • Søvnighed, ekstrem træthed eller søvnløshed. 

  • Opmærksomhed på din hjerterytme, hvilken kan være hurtigere end normalt. 

  • Brystsmerter. 

  • Rødmen/blussen. 

  • Tør mund. 

  • Appetittab, kvalme, mavesmerter, fordøjelsesproblemer, diarré eller forstoppelse. 

  • Svækkelse. 

  • Følelsesløshed eller prikkende fornemmelse i hænder og fødder. 

  • Sløret syn 

  • Unormale resultater af blodprøver, der viser, hvordan din lever fungerer (øget niveau af leverenzymer). 

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 100 patienter):

  • Rygsmerter, nakkesmerter, muskelsmerter, muskelsvaghed, kramper i benene, ledsmerter samt trækninger eller rysten. 

  • Svimmelhed. 

  • Problemer med at bevæge musklerne jævnt eller andre bevægelsesproblemer, muskelspændinger, koordinationsbesvær. 

  • Høfebersymptomer herunder kløende/løbende næse eller tåreflåd. 

  • Forværring af hoste eller astma, stakåndethed. 

  • Hududslæt, akne eller hudkløe. 

  • Svedtendens. 

  • Ændringer i blodtryk (forhøjet eller nedsat), unormalt ekg (måling af hjertets elektriske aktivitet) og uregelmæssig eller usædvanlig langsom hjerterytme. 

  • Synkebesvær, hævet tunge eller mundsår. 

  • Luft i maven, sure opstød, øget appetit, vægtændringer, tørst eller smagsændringer. 

  • Opkastning. 

  • Migræne. 

  • Taleproblemer. 

  • Sukkersyge (diabetes) med forhøjet blodsukker. 

  • Forhøjet kolesterolniveau i blodet. 

  • Hævede hænder eller fødder. 

  • Afbrudt søvn eller unormale drømme. 

  • Nedsat sexlyst 

  • Næseblod, ondt i halsen eller bihulebetændelse. 

  • Synsforstyrrelser eller tørre øjne. 

  • Unormal urin eller hyppigere vandladning. 

  • Uregelmæssige menstruationer. 

  • Unormale blodprøveresultater, som viser, at antallet af dine hvide blodlegemer er forandret. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også
mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Sundhedsstyrelsen via mail på sst@sst.dk eller med almindeligt brev til Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Modafinil Orifarm utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke Modafinil Orifarm efter den udløbsdato, der står på blisterkortet og den ydre pakning efter ”Exp”. Udløbsdatoen (Exp) er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningstørrelser og yderligere oplysninger

Modafinil Orifarm indeholder:

  • Aktivt stof: Modafinil 100 mg 

  • Øvrige indholdsstoffer: Crospovidon (Poly-Plasdon XL-10), prægelatiniseret stivelse (stivelse 1500), mikrokrystallinsk cellulose, povidon K90, povidon K30, lactosemonohydrat, silikat, kolloid vandfri, talcum, magnesiumstearat 

Udseende og pakningsstørrelser

Hvide til råhvide kapselformede tabletter præget med "M" på den ene side og "100 mg" på den anden side. 

 

Pakningsstørrelser: 

Blisterpakninger: 20, 21, 28, 30, 49, 50, 90, 91, 98, 100 tabletter 

Perforeret blisterpakning til enhedsdosering: 28 x 1, 30 x 1, 90 x 1, 98 x 1, 100 x 1 tabletter  

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Orifarm Generics A/S Energivej 15  

5260 Odense S 

Danmark 

info@orifarm.com 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret 07/2015 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...