Dalacin C

vaginalcreme 20 mg/g

Paranova Danmark

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren 

Dalacin® C

20 mg/g vaginalcreme clindamycin 

  

Dalacin® er et registreret varemærke, som tilhører Pharmacia & Upjohn Company LLC, a limited liability company of the State of Delaware. 

  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.
  • Lægen har ordineret Dalacin® C til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
  • Den nyeste udgave af indlægssedlen findes på www.indlægsseddel.dk

  

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal De vide, før De begynder at bruge Dalacin® C
  3. Sådan skal De bruge Dalacin® C
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger 

      

1. VIRKNING OG ANVENDELSE

Dalacin® C vaginalcreme er et antibiotikum, der stopper bakteriers vækst. 

De kan bruge Dalacin® C vaginalcreme mod bakteriel betændelse i skeden. 

 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. DET SKAL DE VIDE, FØR DE BEGYNDER AT BRUGE DALACIN® C

Brug ikke Dalacin® C, hvis De:

  • er allergisk over for clindamycin, lincomycin, hårdfedt (et hjælpestof i stikpiller) eller et af de øvrige indholdsstoffer i Dalacin® C (angivet i punkt 6).
  • har haft tyktarmsbetændelse (colitis).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før De bruger Dalacin® C, hvis De: 

  • har eller har haft en form for inflammatorisk tarmsygdom (f.eks. Crohns sygdom eller colitis ulcerosa).

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De: 

  • får voldsom eller langvarig, blodig diarré, mens De bruger Dalacin® C eller op til 2 måneder efter De har stoppet behandlingen. Dette kan være tegn på alvorlig tarmbetændelse (pseudomembranøs colitis). De må ikke bruge medicin mod diarré uden lægens anvisning.
  • får kløe og svie i skeden, ofte i kombination med et hvidt udflåd. Det kan være tegn på en svampeinfektion, som Dalacin® C ikke virker mod.

Vær opmærksom på følgende: 

  • De bør ikke have samleje eller bruge andre produkter i skeden (tamponer eller udskylning) under behandlingen med Dalacin® C vaginalcreme.
  • De bør ikke bruge Dalacin® C samtidig med kondom eller pessar, da indholdsstofferne i Dalacin C kan ødelægge gummiet, så prævention ikke virker.

Brug af anden medicin sammen Dalacin®

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 

  

Tal med Deres læge, hvis De tager: 

  • Muskelafslappende medicin.
  • Warfarin eller lignende medicin – anvendes som blodfortyndende behandling. De vil være mere tilbøjelig til at bløde. Deres læge vil regelmæssigt tage blodprøver for at undersøge Deres blods evne til at størkne.

Graviditet og amning

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De bruger dette lægemiddel. 

Graviditet

  • Hvis De er gravid, må De normalt ikke bruge Dalacin® C. Tal med lægen. 

Amning

  • Erfaringerne med Dalacin® C vaginalcreme er begrænsede. Hvis De ammer, må De så vidt muligt ikke bruge Dalacin® C. Spørg lægen.

Trafik- og arbejdssikkerhed

  • Dalacin® C påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

3. SÅDAN SKAL DE BRUGE DALACIN® C

Brug altid Dalacin® C nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. 

  

Den sædvanlige dosis er 

Voksne: 1 fyldt applikator (5 gram) i skeden til natten i 3-7 på hinanden følgende dage. 

  

BRUGSANVISNING:

1 tube Dalacin® C vaginalcreme og 7 plastik- applikatorer (sprøjter) følger med denne pakning. 

Applikatorerne bruges til at indføre cremen i skeden. 

  1. Skru låget af tuben og sæt en plastikapplikator fast på gevindet.
  2. Tryk forsigtigt cremen ned i applikatoren. Applikatoren er fyldt, når stemplet er helt ude.
  3. Fjern applikatoren fra tuben og skru låget på igen.
    Dalacin C Paranova Danmark A/S, vaginalcreme 20 mg/g
  4. Læg Dem på ryggen og før forsigtigt applikatoren så langt op i skeden som muligt. Tryk forsigtigt stemplet i bund.
  5. Træk forsigtigt applikatoren ud af skeden. Applikatoren smides bort.
    Dalacin C Paranova Danmark A/S, vaginalcreme 20 mg/g

Hvis De har brugt for meget Dalacin® C

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De har brugt mere Dalacin® C, end der står i denne information eller mere end lægen har foreskrevet (og De føler Dem utilpas). Tag pakningen med. 

 

Hvis De har glemt at bruge Dalacin® C

Brug aldrig dobbelt mængde, hvis De har glemt en dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige behandling næste dag ved sengetid. 

 

Hvis De holder op med at bruge Dalacin® C

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om (ændring eller stop med behandlingen bør kun ske i samråd med lægen). 

4. BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

  

Alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): 

  • Unormalt fødselsforløb.

  

Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter): 

  • Svampeinfektion. Kan være alvorligt.

  

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt: 

  • Alvorlig diarré pga. betændelse i tyktarmen. Kontakt lægen.
  • Forhøjet stofskifte (hyperthyreoidisme).

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (det sker hos mere end 1 ud af 10 patienter): 

  • Svampeinfektion i skeden (vulvovaginal candidiasis).

  

Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): 

  • Svampeinfektion.
  • Betændelse og smerter i og omkring skeden.
  • Kløe, udflåd fra skeden (vaginitis).
  • Mavesmerter, diarré, kvalme, opkastning, forstoppelse.
  • Hovedpine, svimmelhed.
  • Udslæt.
  • Urinvejsinfektion.
  • Sukker i urinen, skummende urin pga. æggehvidestof i urinen.
  • Smerter, varme og hævelser pga. betændelse.
  • Betændelse i øvre luftveje (næse, bihuler, svælg og hals med hoste, snue og feber). Øvre luftveje består af strubehoved og luftrøret med sine forgreninger og slutter i lungealveolerne.
  • Smagsforstyrrelser.
  • Rygsmerter.
  • Uregelmæssig og kraftig blødning.
  • Kløe (andre steder end skeden).
  • Menstruationsforstyrrelser.

  

Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter): 

  • Bakteriel infektion.
  • Overfølsomhed.
  • Næseblod.
  • Dårlig ånde.
  • Luftafgang fra tarmen, oppustet/udspilet mave.
  • Bækkensmerter.
  • Rødme og kløe i de ydre kønsorganer.
  • Rødmen af huden, nældefeber.
  • Smerter og svien ved vandladning.
  • Svimmelhed.

  

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt: 

  • Maveproblemer.
  • Hududslæt, plettet hududslæt med små blærer.
  • Smerter i forbindelse med ægløsning (endometriose).
  • Smerter, hævelse pga. betændelse.
  • Sure opstød/halsbrand.
  • Svamp/svampeinfektion i huden.

  

Dalacin® C kan herudover give bivirkninger, som De normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. urin- og blodprøver, som igen bliver normale, når behandlingen ophører. 

  

Indberetning af bivirkninger til Sundhedsstyrelsen 

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apotek. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.
De eller Deres pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Sundhedsstyrelsen via mail sst@sst.dk eller med almindeligt brev til Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S. 


Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
 

5. OPBEVARING

  • Opbevar Dalacin® C utilgængeligt for børn. 

  • Må ikke opbevares over 25 °C. 

  • Må ikke fryses. 

  • Brug ikke Dalacin® C efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

  • Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Dalacin® C 20 mg/g vaginalcreme indeholder:

Aktivt stof: Clindamycin  

Øvrige indholdsstoffer: Sorbitanstearat, polysorbat 60, propylenglycol, stearinsyre, cetostearylalkohol, cetylpalmitat, paraffinolie, benzylalkohol og renset vand. 

 

Udseende og pakningsstørrelser: 

Dalacin® C vaginalcreme er en hvid halvfast creme. 

Dalacin® C vaginalcreme fås i pakninger indeholdende 1 tube á 40 g creme vedlagt 7 applikatorer. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Paranova Danmark A/S 

Marielundvej 46D, 2730 Herlev 

  

Ompakket og frigivet af: 

Paranova Pack B.V., 

NL-8243 PM Lelystad 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev sidst revideret april 2015 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...