Sterilt Vand Mini-plasco®

solvens til parenteral anv.

B. Braun

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Sterilt Vand Mini-Plasco®, solvens til parenteral anvendelse

Sterilt vand
 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. 

  • Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. 

  • Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4 

Den senest reviderede indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk
 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse 

  2. Det skal du vide om Sterilt Vand Mini-Plasco 

  3. Sådan bliver du behandlet med Sterilt Vand Mini-Plasco 

  4. Bivirkninger 

  5. Opbevaring 
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

      

1. Virkning og anvendelse

Sterilt Vand Mini-Plasco indeholder sterilt vand til injektionsvæsker.  

 

Det anvendes til tilberedning og fortynding af lægemidler til parenteral anvendelse. 

2. Det skal du vide om Sterilt Vand Mini-Plasco

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

  

Du må ikke få Sterilt Vand Mini-Plasco 

Der er ingen kendte tilstande, hvor Sterilt Vand Mini-Plasco ikke må anvendes. 

  

Advarsler og forsigtighedsregler

Sterilt Vand Mini-Plasco må ikke anvendes alene. Din læge vil opløse eller fortynde et andet lægemiddel i vand til injektionsvæsker, før han giver dig det færdigt blandede lægemiddel. 

  

Brug af anden medicin sammen med Sterilt Vand Mini-Plasco 

Fortæl altid lægen eller sundhedspersonlet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.  

Der er ingen kendte påvirkninger med andre lægemidler.  

  

Brug af Sterilt Vand Mini-Plasco sammen med mad, drikke og alkohol 

Der er ingen kendte interaktioner med mad eller drikke.  

  

Graviditet og amning 

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge til råds, før du får dette lægemiddel.  

Du kan anvende Sterilt Vand Mini-Plasco under graviditet og amning. 

  

Trafik- og arbejdssikkerhed

Sterilt Vand Mini-Plasco påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

3. Sådan bliver du behandlet med Sterilt Vand Mini-Plasco

En læge eller sundhedspersonalet vil give dig denne medicin. 

Indgivelsesmåden afhænger af brugsvejledningen for medicinen, der skal opløses eller fortyndes. Medicinen skal blandes eller fortyndes umiddelbart før anvendelse. 

  

Doseringen for Sterilt Vand Mini-Plasco og indgivelsens varighed følger brugsvejledningen, som hører til medicinen, der skal blandes eller fortyndes. 

  

Hvis du har fået for meget Sterilt Vand Mini-Plasco

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tror, du har fået for meget Sterilt Vand Mini- Plasco og du af den grund føler dig utilpas. 

  

En overdosis er ikke sandsynlig fordi denne medicin kun er til blanding og fortynding af lægemidler til parenteral anvendelse. 

  

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

  

Hvis brugsvejledningen følges, er der ingen kendte bivirkninger. 

  

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via: 

Sundhedsstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: sst@sst.dk 

  

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

  

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.  

 

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.  

 

Brug ikke lægemidlet, hvis du bemærker, at beholderen er beskadiget og væsken er uklar og farvet.  

 

Kun til engangsbrug. Bortskaf ubrugt væske efter anvendelse.  

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Sterilt Vand Mini-Plasco indeholder:

100 ml Sterilt Vand Mini-Plasco indeholder Vand til injektionsvæsker 100 ml  

 

Udseende og pakningsstørrelser

Sterilt Vand Mini-Plasco er solvens til parenteral anvendelse: det anvendes til opløsning eller fortynding af lægemidler til parenteral anvendelse.  

 

Det er en klar, farveløs væske.  

  

Pakningsstørrelser:  

Polyethylenampuller:  

20 x 10 ml, 20 x 20 ml  

 

Polypropylenampuller:  

100 x 10 ml, 100 x 20 ml  

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

B. Braun Melsungen AG  

Carl-Braun-Strasse 1, D-34212 Melsungen Tyskland 

  

Repræsentant

B. Braun Medical A/S 

Dirch Passers Allé 27, 3. sal, DK-2000 Frederiksberg 

  

Fremstiller

B. Braun Melsungen AG 

Carl-Braun-Strasse 1, 34212 Melsungen Tyskland  

- for batchnr. hvor ciffer 6+7 er 80 eller 81 ELLER ciffer 6 er 0  

eller B. Braun Medical S.A.  

Carreterra de Terrassa 121  

08191 Rubi, Barcelona, Spanien  

- for batchnr. hvor ciffer 6 er 1 eller 4 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret 04/2014  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...