Amilco®

tabletter 50 + 5 mg

OBA-Pharma

Om indlægssedlen

INDLÆGSSEDDEL: Information til brugeren

Amilco OBA tabletter

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage Amilco

  • Gem indlægssedlen, De kan måske få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller på apoteket hvis der er mere, De vil vide.
  • Lægen har ordineret Amilco til Dem personligt. Lad derfor være med at give Amilco til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.
  • Tal med lægen eller apoteket hvis en bivirkning bliver værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

  

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk 

  

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal De vide, før De begynder at tage Amilco
  3. Sådan skal De tage Amilco
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Amilco virker vanddrivende. Det nedsætter udskillelsen af kalium i urinen. De kan bruge Amilco som vanddrivende middel og til at sætte blodtrykket ned. 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning. 

2. Det skal De vide, før De begynder at tage Amilco

Tag ikke Amilco hvis De:

  • er overfølsom over for de virksomme stoffer eller over for et eller flere af de øvrige indholdsstoffer.
  • er overfølsom over for medicin mod diabetes (sulfonylurinstoffer).
  • har for meget kalium i blodet.
  • har nyrelidelse som følge af diabetes.
  • får kaliumtilskud.
  • får anden behandling som modvirker udskillelsen af kalium i urinen.
  • har alvorlig leversygdom.
  • har for lidt natrium i blodet.
  • har blod- og væsketab eller Deres
  • urinproduktion er ophørt.

Vær ekstra forsigtig med at tage Amilco

Tal med lægen inden De begynder behandlingen med Amilco, hvis De: 

  • er ældre, eller Deres nyrer ikke fungerer normalt.
  • har diabetes.
  • har leversygdom.
  • tager hjertemedicin.
  • lider af bindevævssygdom (SLE, systemisk lupus erythematosus).

 

De kan blive udelukket fra sportsstævner, hvis De tager Amilco. Oplys altid ved blod- og urinprøvekontrol at De er i behandling med Amilco.
 

Brug af anden medicin

Amilco kan ændre virkningen af anden medicin, ligesom anden medicin kan ændre virkningen af Amilco. Tal med Deres læge hvis De tager 

  • medicin mod mani.
  • medicin mod smerter.
  • hjertemedicin (digoxin).
  • medicin mod mavesår (syreneutraliserende medicin).
  • medicin (tabletter) mod diabetes.
  • binyrebarkhormon.
  • medicin mod forhøjet blodtryk (ACE-hæmmere).
  • medicin mod for højt kolesterol (colestipol og colestyramin).

 

Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler.
 

Brug af Amilco sammen med mad og drikkevarer

De kan tage Amilco sammen med mad og drikke. De skal tage Amilco med et glas vand.
 

Graviditet og amning

Få vejledning hos lægen eller på apoteket, før De bruger nogen form for medicin.
 

Graviditet
De skal fortælle Deres læge, hvis De er gravid, eller hvis De tror, De er det. Deres læge vil normalt råde Dem til at tage en anden medicin i stedet for Amilco, da De ikke bør tage Amilco under graviditeten. Dette skyldes, at Amilco går over i moderkagen og kan forårsage alvorlig skade på Deres barn, hvis De tager det efter tredje måned af graviditeten.
 

Amning
De skal fortælle Deres læge, hvis De ammer eller skal til at amme. De bør ikke tage Amilco, hvis De ammer.
 

Trafik- og arbejssikkerhed

Brug af Amilco kan især i starten af behandlingen give bivirkninger, der i større eller mindre grad kan påvirke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes i trafikken.
 

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Amilco

Amilco indeholder lactose. Kontakt lægen før De tager denne medicin, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse sukkerarter. 

3. Sådan skal De tage Amilco

Tag altid Amilco nøjagtigt efter lægens anvisning. Spørg lægen eller apoteket hvis der er noget, De er i tvivl om eller føler Dem usikker på. Der er forskel på, hvad den enkelte har brug for. De bør kun ændre dosis eller holde op med behandlingen efter aftale med lægen.
 

Den sædvanlige dosis er til: 

Voksne (over 18 år):
Individuel dosering, 1-2 tabletter daglig.
 

Børn (under 18 år):
De må kun bruge Amilco til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning.
 

Ældre:
Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisning.
 

Nedsat nyrefunktion:
Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisning.
 

Hvis De har taget for mange Amilco?

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket hvis De har taget mere af Amilco, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og De føler Dem utilpas. Tag pakningen med.
 

Symptomer på overdosering er tørst, væskemangel, ophørt urinproduktion, døsighed, blodtryksfald, meget stor vandladning, hovedpine, forvirring, svimmelhed, prikkende fornemmelse i huden, muskelsvaghed, kramper, bevidstløshed, svimmelhed ved skift fra liggende til stående stilling, besvimelse, forstyrrelser i hjerterytmen, opkastning, mavesmerter og kvalme.
 

Hvis De har glemt at tage Amilco

De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den anbefalede enkeltdosis.
 

Hvis De holder op med at tage Amilco

De må kun afbryde eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. 

4. Bivirkninger

Amilco kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
 

Alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
Træthed, kraftesløshed og hjerteforstyrrelser på grund af for højt indhold af kalium i blodet. Svaghed og kraftesløshed på grund af kaliummangel. Åndenød.
Ikke almindelige bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):  

Hjertebanken, hjertekrampe. Ved hjertekrampe kontakt læge eller skadestue, ring evt. 112.  

Sjældne bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):  

Nyresvigt med ophobning af affaldsstoffer i blodet. Gulsot.  

Alvorlige forstyrrelser i blodet inkl. blodmangel. Tendens til blødninger og betændelser. Bleghed og træthed. Betændelse i blodkar. Hævelse af tunge, læber og ansigt. Kontakt læge eller skadestue, ring evt. 112.
Besvimelse på grund af nedsat eller ophørt blodtilførsel til hjernen. Mave- tarmblødning. Kontakt straks læge eller skadestue.
Meget sjældne bivirkninger (det forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):  

Væske i lungerne. Kontakt straks læge eller skadestue, ring evt. 112.
 

Hyppigheden ikke kendt
Betændelse i lungerne. Betændelse i bugspytkirtlen, svær betændelse i huden. Kontakt straks læge eller skadestue.
 

Ikke alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
Forhøjet blodsukker, appetitløshed, træthed, almindelig svaghed, hovedpine, svimmelhed, kvalme, udslæt, kløe, uregelmæssige hjerteslag, hoste, diarre, fordøjelsesbesvær.
Ikke almindelige bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
Tørst, tør mund, væskemangel. Gigt. Smags- og synsforstyrrelser, forvirring, søvnløshed, impotens, nervøsitet, depression, prikkende eller stikkende fornemmelse i huden, sløvhed, følelsesløshed, brystsmerter. Svimmelhed når De rejser Dem op. Hurtig puls. Kronisk snue. Opkastning, forstoppelse, luft i maven og hikke. Ledsmerter, bryst- og rygsmerter, muskelsvaghed. Smerter i forbindelse med vandladning. Manglende evne til at holde på vandet.
Sjældne bivirkninger (det forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
Påvirkning af væske- og saltbalancen, øget hudfølsomhed for lys, rødme af huden, søvnlignende sløvhedstilstand.
 

Hyppigheden ikke kendt
Feber, mavesmerter, betændelse i spytkirtler, nældefeber og smerter i arme og ben. 

  

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk eller ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail, med almindeligt brev eller telefonisk for at rekvirere et indberetningsskema.
Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Amilco utilgængeligt for børn.
De kan opbevare Amilco ved almindelig temperatur. Brug ikke Amilco efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Yderligere oplysninger

Amilco tablet indeholder

Aktive stoffer: Amiloridhydrochlorid 5 mg og hydrochlortiazid 50 mg.
Øvrige indholdsstoffer: Lactose, magnesiumstearat, mikrokrystallinsk cellulose, povidon, risstivelse og talcum.
 

Amilco udseende og pakningsstørrelse

Udseende
Amilco er en rund, svagt gul 8 mm tablet med delekærv.
 

Pakningsstørrelse
100 tabletter i plastdåse. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

OBA- Pharma ApS
Sølvgade 19-21 

1307 København K
 

Fremstiller

Viminco A/S  

Lodshusvej 11
Postboks 119
4230 Skælskør 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret i november 2015. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...