Arixtra®

injektionsvæske, opl. i sprøjte 5 mg/0,4 ml, 7,5 mg/0,6 ml og 10 mg/0,8 ml

Aspen Pharma Trading Ltd.

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Arixtra 5 mg/0,4 ml injektionsvæske, opløsning

Arixtra 7,5 mg/0,6 ml injektionsvæske, opløsning

Arixtra 10 mg/0,8 ml injektionsvæske, opløsning

fondaparinuxnatrium 

 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. 

  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. 

  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. 

  • Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse 

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Arixtra 

  3. Sådan skal du tage Arixtra 

  4. Bivirkninger 

  5. Opbevaring 

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger 

1. Virkning og anvendelse

Arixtra er et lægemiddel, som hjælper med at forhindre, at der dannes blodpropper i blodkarrene (et antitrombotisk middel). 

 

Arixtra indeholder et syntetisk stof kaldet fondaparinuxnatrium. Dette forhindrer, koagulationsfaktor Xa (”ti-A”) i at fungere i blodet, og forebygger derved dannelsen af uønskede blodpropper (tromboser) i blodkarrene. 

 

Arixtra anvendes til at behandle voksne med en blodprop i et blodkar i benene (dyb venetrombose) og/eller i lungerne (pulmonær emboli). 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Arixtra

Brug ikke Arixtra:

  • hvis du er allergisk over for fondaparinuxnatrium eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6

  • hvis du bløder kraftigt 

  • hvis du har en bakteriel hjerteinfektion 

  • hvis du har en alvorlig nyresygdom. 

→ Fortæl det til lægen, hvis du mener, at noget af dette gælder for dig. Hvis det gør, må du ikke tage Arixtra. 

  

Vær ekstra forsigtig med at tage Arixtra:

Kontakt lægen eller apoteket, før du tager Arixtra: 

  • hvis du har risiko for ukontrollerede blødninger på grund af: 

    • mavesår 

    • blødersygdomme 

    • nylig hjerneblødning (intrakraniel blødning) 

    • nylig operation i hjerne, ryg eller øjne 

  • hvis du lider af en alvorlig leversygdom 

  • hvis du lider af en nyresygdom 

  • hvis du er 75 år eller ældre. 

→ Fortæl det til lægen, hvis noget af dette gælder for dig. 

  

Børn og teenagere

Arixtra er ikke undersøgt hos børn og unge under 17 år.
 

Brug af anden medicin sammen med Arixtra

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler. Visse lægemidler kan påvirke virkningen af Arixtra eller selv blive påvirket af Arixtra.
 

Graviditet og amning

Arixtra må ikke anvendes af gravide kvinder, medmindre det er absolut nødvendigt. Du må ikke amme, hvis du tager Arixtra. Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel.
 

Arixtra indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 23 mg natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.
 

Arixtra injektionssprøjter indeholder latex

Kanylehylsteret indeholder latex, hvilket kan medføre allergiske reaktioner hos personer, der ikke kan tåle latex. 

→ Fortæl det til lægen, inden du bliver behandlet med Arixtra, hvis du er overfølsom over for latex. 

3. Sådan skal du tage Arixtra

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket. 

  

Din vægt Sædvanlig dosis
Under 50 kg 5 mg en gang daglig.
Mellem 50 kg og 100 kg 7,5 mg en gang daglig.
Over 100 kg 10 mg en gang daglig. Denne dosis kan blive nedsat til 7,5 mg en gang daglig, hvis du lider af en nyresygdom.

  

Arixtra skal injiceres på samme tidspunkt hver dag. 

 

Sådan tager du Arixtra

  • Arixtra injiceres under huden (subkutant) i en hudfold nederst på maven. Injektionssprøjten indeholder nøjagtig den dosis, som du har behov for. Der er forskellige injektionssprøjter for 5 mg, 7,5 mg og 10 mg dosis. Se den trinvise vejledning til sidst i denne indlægsseddel. 

  • Arixtra må ikke injiceres i en muskel.

Hvor længe skal du tage Arixtra

Du skal fortsætte behandlingen lige så længe, som lægen siger, da Arixtra forebygger en alvorlig tilstand.
 

Hvis du har taget for meget Arixtra

Kontakt hurtigst muligt lægen eller apoteket, da der er øget risiko for blødninger.
 

Hvis du har glemt at tage Arixtra

  • Tag den manglende dosis, så snart du kommer i tanke om den. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

  • Kontakt lægen eller apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Stop ikke med at tage Arixtra uden vejledning

Hvis du stopper behandlingen uden lægens vejledning, er der risiko for, at du får blodpropper i benene eller i lungerne. Kontakt lægen eller apoteket, inden du stopper behandlingen.
 

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Tilstande du skal holde øje med

Alvorlige allergiske reaktioner (anafylaksi): Disse er meget sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000) hos personer, som tager Arixtra. Symptomer inkluderer: 

  • hævelse, nogle gange af ansigtet eller munden (angioødem), som kan gøre det svært at synke eller at trække vejret 

  • kollaps. 

→ Kontakt lægen omgående, hvis du får disse symptomer. Stop med at tage Arixtra.

 

Almindelige bivirkninger 

Disse kan forekomme hos flere end 1 ud af 100 personer, som behandles med Arixtra.
  • blødninger (fx fra operationsstedet, fra et allerede eksisterende mavesår, næseblod, blå mærker). 

 

Ikke almindelige bivirkninger 

Disse kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer, som behandles med Arixtra. 

  • hævelse (ødem) 

  • hovedpine 

  • smerter 

  • kvalme eller opkastning 

  • blodmangel (anæmi) 

  • nedsat antal blodplader (blodplader får blodet til at størkne) 

  • forhøjede levertal. 

 

Sjældne bivirkninger 

Disse kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer, som behandles med Arixtra.
 

  • allergisk reaktion (herunder kløe, hævelse og udslæt) 

  • indre blødning i hjerne, lever eller mave 

  • udslæt 

  • svimmelhed 

  • smerte og hævelse ved indstikstedet 

  • øget antal blodplader (blodplader får blodet til at størkne) 

  • øget nitrogenindhold i blodet 

  • mavesmerter 

  • kløe 

  • fordøjelsesbesvær 

  • diarré eller forstoppelse 

  • forhøjet indhold af bilirubin (et stof produceret i leveren) i blodet.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn. 

  • Opbevares ved temperaturer under 25 °C. Må ikke nedfryses. 

  • Arixtra behøves ikke at blive opbevaret i køleskab.

Brug ikke dette lægemiddel:

  • efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

  • hvis du bemærker, at opløsningen indeholder partikler eller er misfarvet. 

  • hvis du bemærker, at injektionssprøjten er beskadiget. 

  • hvis du har lukket op for en sprøjte, som du ikke tager med det samme.

Bortskaffelse af injektionssprøjter:

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester og injektionssprøjter. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Arixtra indeholder

Det aktive stof er: 

  • 5 mg fondaparinuxnatrium i 0,4 ml injektionsvæske 

  • 7,5 mg fondaparinuxnatrium i 0,6 ml injektionsvæske 

  • 10 mg fondaparinuxnatrium i 0,8 ml injektionsvæske 

 

Øvrige indholdsstoffer: natriumchlorid, vand til injektionsvæsker og saltsyre/natriumhydroxid til pH- justering (se punkt 2). 

 

Arixtra indeholder ikke animalske produkter. 

 

Udseende og pakningsstørrelser

Arixtra er en klar og farveløs til svag gul injektionsvæske. Arixtra leveres i en fyldt sprøjte forsynet med et sikkerhedssystem til forebyggelse af skader ved nålestik efter brug. Arixtra fås i pakninger med henholdsvis 2, 7, 10 og 20 fyldte injektionssprøjter (ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført). 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Aspen Pharma Trading Limited, 3016 Lake Drive, Citywest Business Campus, Dublin 24, Irland 

  

Fremstiller:

Aspen Notre Dame de Bondeville, 1, rue de l’Abbaye, F-76960 Notre Dame de Bondeville, Frankrig 

  

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu. 

  

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen: 

  

België/Belgique/Belgien  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tél/Tel: 080074944 /+44 (0)1423 852 898  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Luxembourg/Luxemburg  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tél/Tel: 80027915/+44 (0)1423 852 898  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

България 

Aspen Pharma Trading Limited  

Teл.: 024917582/+44 (0)1748 828 391  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Magyarország  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel.: 0680020832/+44 (0)1423 852 994  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Česká republika  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 228880774/+44 (0)1423 852 991  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Malta  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: +44 (0)1748 828 391  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Danmark  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tlf: 80250539/+44 (0)1423 852 992  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Nederland 

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 08000224668/+44 (0)1423 533 573  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Deutschland  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel.: 0800 589 3218/+44 (0)1748 828 889  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Norge  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tlf: 80010093/+44 (0)1423 852 995  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Eesti  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 6682893/+44 (0) 1748 828 391  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Österreich 

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 0800006584/+44 (0)1748 828 889  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Ελλάδα  

Aspen Pharma Trading Limited.  

Τηλ: 00800128244/+44 (0)1423 852 990  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Polska 

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel.: 008001211566/+44 (0)1423 852 859  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

España  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 800098847/+44 (0)1423 852 849   

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Portugal 

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 800855770/+44 (0)1423 852 850 

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

France  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tél.: + 33 (0)1 39177000  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

România  

Aspen Pharma Trading Limited.  

Tel: 316300212/+44 (0)1423 852 876  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Hrvatska  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 017776395/+44 (0) 1748 828 391  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Slovenija 

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 018888201/+44 (0) 1748 828 391  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Ireland  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 00800 004 04142 /+44 (0) 1748 828 391  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Slovenská republika  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 0800001427/+44 (0)1423 852 899  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Ísland  

Aspen Pharma Trading Limited.  

Sími: +44 (0) 1748 828 391  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Suomi/Finland 

Aspen Pharma Trading Limited  

Puh/Tel: 0800918141/+44 (0)1423 852 993  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Italia 

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 800098313/+44 (0)1423 533 687  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Sverige 

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 0200883595/+44 (0)1423 852 900  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Κύπρος  

Aspen Pharma Trading Limited  

Τηλ: 80096374/+44 (0)1423 852 990  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

United Kingdom  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 0800 008 7392/+44 (0)1748 828 391  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Latvija 

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 66163124/+44 (0) 1748 828 391  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Liechtenstein 

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: +44 (0)1748 828 889  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk  

  

Lietuva  

Aspen Pharma Trading Limited  

Tel: 052140291/+44 (0)1748 828 391  

aspenmedinfo@professionalinformation.co.uk 

Typer af sikkerhedssprøjter

Der findes to typer sikkerhedssprøjter med Arixtra. Sikkerhedssprøjterne er udarbejdet for at beskytte dig mod nålestik efter brug. Den ene type sikkerhedssprøjte har et automatisk beskyttelsessystem af nålen, hvorimod den anden har et manuelt beskyttelsessystem af nålen. 

  

Sikkerhedssprøjtens forskellige dele:

  1. Kanylehylster
  2. Stempel
  3. Fingerstøtte
  4. Sikkerhedsmanchet

  

Figur 1. Injektionssprøjte med automatisk beskyttelsessystem af nålen 

Arixtra® Aspen Pharma Trading Ltd., injektionsvæske, opl. i sprøjte 1,5 mg/0,3 ml 

  

  

Injektionssprøjte med manuelt beskyttelsessystem af nålen 

  

Figur 2. Injektionssprøjte med manuelt beskyttelsessystem af nålen 

Arixtra® Aspen Pharma Trading Ltd., injektionsvæske, opl. i sprøjte 1,5 mg/0,3 ml 

  

Figur 3. Injektionssprøjte med et manuelt sikkerhedssystem, hvor en sikkerhedsmanchet bliver trukket hen over nålen efter brug. 

Arixtra® Aspen Pharma Trading Ltd., injektionsvæske, opl. i sprøjte 1,5 mg/0,3 ml 

Vejledning i brug af Arixtra (trin for trin)

Instruktion

Denne vejledning kan bruges til begge typer af injektionssprøjter (automatisk og manuelt beskyttelsessystem af nålen). 

  

Det vil tydeligt fremgå af vejledningen, hvor instruktionen for de to injektionssprøjter er forskellige. 

  1. Vask hænderne grundigt med vand og sæbe og tør med håndklæde. 

     
  2. Tag injektionssprøjten ud af æsken og tjek: 

    • at udløbsdatoen ikke er overskredet 

    • at opløsningen er klar, farveløs til svag gul og ikke indeholder partikler 

    • at injektionssprøjten ikke tidligere har været åbnet, og at denne ikke er beskadiget. 

       
  3. Sæt eller læg dig i en behagelig stilling. 

    Vælg et sted nederst på maven, mindst 5 cm fra navlen (fig. A). Indsprøjtningerne foretages skiftevis i venstre og højre side nederst på maven. Dette vil mindske ubehag ved injektionsstedet. Spørg sygeplejersken eller lægen til råds, hvis det ikke er muligt at give injektionen nederst på maven.
    Arixtra® Aspen Pharma Trading Ltd., injektionsvæske, opl. i sprøjte 1,5 mg/0,3 ml
  4. Rens injektionsområdet med en spritserviet. 

     
  5. Fjern kanylehylsteret ved først at dreje det (fig. B1) og dernæst trække det i lige linje væk fra sprøjtens cylinder (fig. B2). 

    Smid kanylehylsteret ud.
    Arixtra® Aspen Pharma Trading Ltd., injektionsvæske, opl. i sprøjte 1,5 mg/0,3 ml
    Arixtra® Aspen Pharma Trading Ltd., injektionsvæske, opl. i sprøjte 1,5 mg/0,3 ml
     
    Vigtigt!
    • Undgå at røre ved kanylen eller lade den komme i berøring med omgivelserne før injektionen. 

    • Det er helt normalt, at der er en lille luftboble i sprøjten. 

      Forsøg ikke at fjerne denne luftboble før indsprøjtning – du risikerer at miste noget af medicinen.
       
  6. Efter rensning nives let i huden, så der dannes en hudfold. 

    Hold folden mellem tommel- og pegefinger under hele injektionen (fig. C).
    Arixtra® Aspen Pharma Trading Ltd., injektionsvæske, opl. i sprøjte 1,5 mg/0,3 ml
     
  7. Hold godt fast i sprøjten ved fingerstøtten. 

    Indfør kanylen i hele dens længde vinkelret på hudfolden (fig. D).
    Arixtra® Aspen Pharma Trading Ltd., injektionsvæske, opl. i sprøjte 1,5 mg/0,3 ml
     
  8. Tøm sprøjten HELT ved at trykke stemplet helt i bund (fig. E). 

    Arixtra® Aspen Pharma Trading Ltd., injektionsvæske, opl. i sprøjte 1,5 mg/0,3 ml
     
    Injektionssprøjte med automatisk beskyttelsessystem af nålen
    9. Slip stemplet igen, så nålen automatisk trækker sig ud af huden og op i en sikkerhedsmanchet, hvor den fastlåses permanent (fig. F).
    Arixtra® Aspen Pharma Trading Ltd., injektionsvæske, opl. i sprøjte 1,5 mg/0,3 ml
     
    Injektionssprøjte med manuelt beskyttelsessystem af nålen 
    9. Efter indsprøjtningen skal du holde om injektionssprøjtens sikkerhedsmanchet med den ene hånd og med en fast bevægelse trække fingerstøtten tilbage med den anden hånd. Herved vil hætten blive løsnet. Træk derefter hætten op over injektionssprøjten, indtil den låses over nålen. Dette er vist i figur 3 i begyndelsen af denne vejledning.

  

Smid ikke den brugte sprøjte ud med husholdningsaffaldet. Smid den brugte sprøjte ud, som anvist af din læge eller apoteket. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 15/10/2014 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...