Glucosamin "Copyfarm"

filmovertrukne tabletter 400 mg

Copyfarm

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Glucosamin Copyfarm 400 mg filmovertrukne tabletter

glucosamin 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet har givet dig. 

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. 

  • Spørg på apoteket, hvis der er mere, du vil vide. 

  • Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4

  • Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 2-3 måneder. 

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlægsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse 

  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Glucosamin Copyfarm 

  3. Sådan skal du tage Glucosamin Copyfarm 

  4. Bivirkninger 

  5. Opbevaring 

  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger 

1. Virkning og anvendelse

Glucosamin Copyfarm kan forbedre bevægeligheden og lindre smerterne fra leddene.  

 

Du kan bruge Glucosamin Copyfarm til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Glucosamin Copyfarm er ikke egnet til behandling af akutte smerter. 

 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

 

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 2-3 måneder. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Glucosamin Copyfarm

Tag ikke Glucosamin Copyfarm:

  • hvis du er allergisk over for glucosamin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Glucosamin Copyfarm (angivet i punkt 6). 

  • hvis du er allergisk over for skaldyr, da det aktive stof er udvundet fra skaldyr. 

Advarsler og forsigtighedsregler

Du bør kontakte lægen for at udelukke, at du har andre ledsygdomme end slidgigt, som skal have en anden behandling. 

  

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Glucosamin Copyfarm. 

  • hvis du er i risikogruppen for at få en hjertekarsygdom, da det kan ske, at dine kolesteroltal i blodet bliver forhøjet under en behandling med glucosamin. 

  • hvis du har diabetes, da blodglukoseværdierne og insulinbehovet kan ændre sig. 

  • hvis du har astma, da der kan ske en forværring af astmasymptomerne i starten af behandlingen med glucosamin. 

    hvis du er i behandling med anden medicin.

Oplys altid ved blodprøvekontrol, at du er i behandling med Glucosamin Copyfarm. Det kan påvirke prøveresultaterne. 

Brug af anden medicin sammen med Glucosamin Copyfarm

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
 

  

Tal med lægen inden du tager Glucosamin Copyfarm, hvis du tager 

  • blodfortyndende medicin (warfarin). 

  • medicin efter transplantation (ciclosporin). 

  • antibiotika (tetracyklin). 

Da der er begrænset viden, skal du være forsigtig med at tage glucosamin sammen med anden medicin, da det ikke kan udelukkes at disse kan påvirke hinanden.  

Brug af Glucosamin Copyfarm sammen med mad og drikke

Du kan tage Glucosamin Copyfarm i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
 

Graviditet
Hvis du er gravid, må du kun tage Glucosamin Copyfarm efter aftale med lægen.
 

Amning
Hvis du ammer, må du kun tage Glucosamin Copyfarm efter aftale med lægen. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Det er uvist, om Glucosamin Copyfarm påvirker arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. Du skal derfor være opmærksom på, hvordan medicinen påvirker dig.
Hvis du bliver træt, svimmel, får kvalme eller kaster op, bør du ikke køre bil eller betjene maskiner. 

Glucosamin Copyfarm indeholder kalium

Glucosamin Copyfarm indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium pr. tablet. Hvis du har nedsat nyrefunktion og/eller får kaliumfattig diæt, skal du tage hensyn hertil. 

3. Sådan skal du tage Glucosamin Copyfarm

Tag altid Glucosamin Copyfarm nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet. 

 

Du skal tage tabletterne med et glas vand. 

Den anbefalede dosis er:

Voksne: 1 tablet 3 gange daglig. Du kan også tage den daglige dosis på en gang. 

Lindring af symptomer (især smertelindring) mærker du måske først efter flere ugers behandling. I nogle tilfælde varer det endnu længere. Hvis du ikke får lindring af smerterne efter 2-3 måneder, skal du tale med din læge eller apotek om fortsat behandling med Glucosamin Copyfarm. 

 

Ældre: Det er ikke nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger. 

 

Nedsat nyre- og leverfunktion: Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger. 

Brug til børn og unge

Du må kun bruge Glucosamin Copyfarm til børn under 18 år efter lægens anvisning. 

Hvis du har taget for mange Glucosamin Copyfarm

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Glucosamin Copyfarm, end der står i denne information eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. 

Tag pakningen med. 

 

Der er ikke set tilfælde af overdosering med Glucosamin Copyfarm. 

Hvis du har glemt at tage Glucosamin Copyfarm

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Hvis du har glemt en dosis, så tag den så snart du kommer i tanker om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den glemte dosis over. 

Hvis du holder op med at tage Glucosamin Copyfarm

Dine symptomer kan komme tilbage, hvis du holder op med at tage Glucosamin Copyfarm. 

 

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

  

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10 patienter): 

  • Hovedpine, døsighed. 

  • Mavesmerter, forstoppelse, kvalme, sure opstød, smerter opadtil i maven, diaré. 

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 100 patienter): 

  • Udslæt, kløe, rødme. 

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10.000 patienter): 

  • Opkastning. 

  • Vand i kroppen, hævede fødder, ankler og hænder. 

Glucosamin Copyfarm kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om øgning i kolesteroltal, som igen bliver normale, når behandlingen ophører.  

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Glucosamin Copyfarm utilgængeligt for børn. 

 

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. 

 

Brug ikke Glucosamin Copyfarm efter den udløbsdato (EXP), der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Glucosamin Copyfarm indeholder:

  • Aktivt stof: 676 mg glucosamin sulfat kaliumchlorid, svarende til 509 mg glucosamin sulfat, svarende til 400 mg glucosamin. 

  • Øvrige indholdsstoffer: Kolloid vandfri silica, mikrokrystallinsk cellulose, magnesiumstearat, hypromellose, macrogol 6000. 

Udseende og pakningsstørrelser

Glucosamin Copyfarm er ovale, hvide eller næsten hvide, filmovertrukne tabletter med delekærv. 

 

Pakningsstørrelser: 60, 90, 100, 180, 240, 270, 300, 960 (4 x 240), 1000 (4 x 250) eller 1080 (4 x 270) filmovertrukne tabletter. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Copyfarm A/S  

Energivej 15  

5260 Odense S  

Danmark  

info@orifarm.com 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret 1/2016
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...