Fucidin®
creme 2 %
Leo


Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren
Fucidin® 2 % creme
fusidinsyre
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at bruge Fucidin
- Sådan skal du bruge Fucidin
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse

Fucidin indeholder et antibiotikum, der virker på bakterier, der kan give betændelse i huden.
Du kan bruge Fucidin mod betændelse, der skyldes bakterier, som Fucidin virker på.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Fucidin

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Brug ikke Fucidin:
- hvis du er allergisk over for fusidinsyre eller et eller flere af de øvrige indholdsstoffer i Fucidin (angivet i afsnit 6).
Advarsler og forsigtighedsregler
Brug ikke cremen omkring øjnene, da det kan irritere øjet.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet
Du må kun bruge Fucidin efter lægens anvining.
Amning
Du kan amme, selv om du bruger Fucidin, men du bør dog ikke smøre det på brystet.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Fucidin påvirker ikke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Brug af anden medicin sammen med Fucidin
Fortæl altid lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Du kan bruge Fucidin sammen med anden medicin.
Fucidin indeholder butylhydroxyanisol, cetylalkohol og kaliumsorbat
Butylhydroxyanisol E320, cetylalkohol og kaliumsorbat E202, kan give lokalt hududslæt (fx kontakteksem).
Butylhydroxyanisol E320 kan desuden give irritation af øjne og slimhinder.
3. Sådan skal du bruge Fucidin

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apotekspersonalet.
Den sædvanlige dosis er:
Børn og voksne:
Påsmør cremen 2-3 gange dagligt.
Hvis du har brugt for meget Fucidin
Kontakt lægen, skadestuen eller apotekspersonalet, hvis du har brugt mere Fucidin end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Der er ikke kendskab til forgiftninger efter brug af Fucidin.
Hvis du har glemt at bruge Fucidin
Du må ikke bruge en dobbeltdosis, som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvænlige dosis.
4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):
- Eksem
- Udslæt
- Kløe
- Rødmen af huden
- Smerter på påføringsstedet (herunder brændende eller stikkende fornemmelse på huden)
- Irritation på påføringsstedet
Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):
- Overfølsomhed
- Øjenbetændelse med røde øjne og tåreflåd.
- Udslæt (nældefeber) og hævelse: Kan være alvorligt. Tal med lægen.
Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112. - Nældefeber
- Blærer
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel.
Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen eller tuben efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Fucidin indeholder:
Aktivt stof: Fusidinsyre
Øvrige indholdsstoffer: Butylhydroxyanisol E320, cetylalkohol, glycerol 85 %, kaliumsorbat E202, paraffinolie, polysorbat 60, renset vand, saltsyre, hvid blød paraffin og all-rac-α-tocoferol.
Udseeende og pakningsstørrelser
Fucidin creme er en hvid creme, uden særlig duft.
Pakningsstørrelser: 15 g og 30 g
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret i juni 2018.

