Mycostatin®

oral suspension 100.000 IE/ml

Paranova Danmark

Om indlægssedlen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Mycostatin® 100.000 IE/ML, oral suspension  

nystatin 

 

Mycostatin® er et registreret varemærke, der tilhører E.R. Squibb & Sons, L.L.C., a corporation of the State of Delaware. 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Mycostatin til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlægsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Mycostatin
  3. Sådan skal du tage Mycostatin
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Mycostatin indeholder det aktive stof, nystatin, der tilhører gruppen af svampedræbende midler. Mycostatin anvendes til behandling af svamp i mund, svælg, mave og tarm. Det virksomme stof, nystatin, optages ikke i kroppen. Det virker kun på slimhinder i mundhulen og i mavetarmkanalen.  

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Mycostatin

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Mycostatin:

  • hvis du er allergisk over for nystatin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Mycostatin (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet før du tager Mycostatin. 

  • Brug kun Mycostatin til behandling af svamp i mund, svælg og tarm.
  • Ved irritation eller overfølsomhed skal du standse behandlingen med Mycostatin. Tal med lægen.

Brug af anden medicin sammen med Mycostatin

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. 

Brug af Mycostatin sammen med mad og drikke

Du bør tage Mycostatin efter et måltid. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
 

Graviditet
Du kan tage Mycostatin under graviditet.
 

Amning
Du kan amme, selvom du tager Mycostatin. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Mycostatin påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Mycostatin indeholder saccharose, ethanol, methylparahydroxybenzoat (E218) og propylparahydroxybenzoat (E216)

  • Mycostatin indeholder saccharose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Det kan være skadeligt for tænderne.
  • Mycostatin indeholder en mindre mængde alkohol, mindre end 100 mg pr. dosis.
  • Mycostatin indeholder methylparahydroxybenzoat (E218) og propylparahydroxybenzoat (E216), der kan give en allergisk reaktion (kan optræde efter behandlingen).

3. Sådan skal du tage Mycostatin

Tag altid Mycostatin nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

 

Husk at ryste flasken grundigt inden brug. 

Den sædvanlige dosis er

Svampeinfektion i munden 

Voksne, børn (over 2 år), spædbørn (1 måned til 2 år) og nyfødte (fra fødslen til 1 måned): 

1 ml 4 gange daglig. Lægen kan øge dosis. 

  • Du bør tage Mycostatin efter et måltid.
  • Hold suspensionen i munden så længe som muligt, før du synker den.
  • Ved behandling af spædbørn kan du give suspensionen dråbevis eller fortynde den med vand og smøre den på det angrebne område.
  • Den normale behandlingstid ved svamp i mundhulen er 1-2 uger.

 

Svampeinfektion i mave og tarm 

Voksne: 5 ml 3 gange daglig. Lægen kan anbefale en større dosis. 


Børn, nyfødte og spædbørn (1 måned til 2 år):
1 ml 4 gange daglig. 

 

  • Suspensionen skal sluges med det samme.
  • For at undgå at svampeinfektionen kommer igen, skal du fortsætte med behandlingen 2-3 dage efter, at symptomerne er væk.

Hvis du har taget for meget Mycostatin

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Mycostatin, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du af den grund føler dig utilpas. Tag pakningen med. 

 

Symptomer på overdosering er kvalme, opkastning og diarre. 

Hvis du har glemt at tage Mycostatin

Indtag den glemte dosis så snart du kommer i tanke om det, medmindre det er tid for din næste dosis. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at tage Mycostatin

Ændring eller stop med behandlingen bør kun ske i samråd med lægen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Sjældne bivirkninger (det sker hos færre end 1 ud af 1.000 behandlede): 

  • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue.

Ikke alvorlige bivirkninger

Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede): 

  • Kvalme, opkastning, diarre, sure opstød/ halsbrand.
  • Udslæt og nældefeber.

 

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt: 

  • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelser af ansigt, læber og tunge kan det være livsfarligt. Ring 112.
  • Overfølsomhed.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 


Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1 

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk 

E-mail: dkma@dkma.dk 


Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar Mycostatin utilgængeligt for børn.
  • Inden åbning af flasken: Må ikke opbevares over 30 °C.
  • Efter åbning af flasken: Må ikke opbevares over 25 °C.
  • Kassér flasken indenfor 7 dage efter åbning.
  • Tag ikke Mycostatin efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Mycostatin 100.000 IE/ml indeholder:

  • Aktivt stof: Nystatin 100.000 IE/ml.
  • Øvrige indholdsstoffer: Saccharose, ethanol, glycerol, carmellosenatrium, vandfrit natrium- hydrogenphosphat, methylparahydroxy- benzoat (E218), propylparahydroxybenzoat (E216), kirsebæraroma, pebermynteolie, cinnamaldehyd, saltsyre, natriumhydroxid og renset vand.

Udseende og pakningsstørrelser:

Mycostatin er en gul opslæmning. 

Mycostatin findes i pakningsstørrelserne 60 ml og 100 ml. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og frigiver

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S 

Marielundvej 46D, 2730 Herlev 

Frigivet af:

Paranova Pack B.V. 

Vijzelweg 32, 8243 PM Lelystad 

Holland 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev sidst revideret oktober 2017.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...