Dorzolamid/Timolol "Paranova"

øjendråber, opløsning 20+5 mg/ml

Paranova Danmark

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Dorzolamid/Timolol Paranova 20 mg/ml + 5 mg/ml øjendråber, opløsning  

dorzolamid/timolol 

 

Dorzolamid/Timolol Paranova svarer til lægemidlet Tirzopt. 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Dorzolamid/Timolol Paranova til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlægsseddel.dk. 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Dorzolamid/Timolol Paranova
  3. Sådan skal du bruge Dorzolamid/Timolol Paranova
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Dorzolamid/Timolol Paranova er en kombination af to lægemiddelstoffer: dorzolamid og timolol.  

  • Dorzolamid tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes "carboanhydrasehæmmere".
  • Timolol hører til en gruppe lægemidler, der kaldes "beta-blokkere"

 

Dorzolamid/Timolol Paranova er udskrevet for at sænke forhøjet tryk i øjet ved behandling af grøn stær (glaukom), når behandling med beta-blokker øjendråber alene ikke er tilstrækkelig. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Dorzolamid/Timolol Paranova

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Brug ikke Dorzolamid/Timolol Paranova:

  • hvis du er allergisk over for dorzolamid, timolol, beta-blokkere eller et af de øvrige indholdsstoffer i Dorzolamid/Timolol Paranova (angivet i punkt 6).
  • hvis du har eller tidligere har haft åndedrætsproblemer såsom astma eller svær kronisk obstruktiv bronkitis (alvorlig lungesygdom, som kan medføre hivende, besværet vejrtrækning eller længerevarende hoste).
  • hvis du lider af en alvorlig nyresygdom eller nyreproblemer, eller du tidligere har haft nyresten.
  • hvis du har forstyrrelser i blodets pH-værdi (syre-basebalancen).
  • hvis du har en langsom hjerterytme, hjertesvigt eller forstyrrelser i hjerterytmen (uregelmæssige hjerteslag).

 

Hvis du tror at et eller flere af ovenstående punkter gælder for dig, må du ikke anvende Dorzolamid/ Timolol Paranova, før du har talt med lægen. 

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Dorzolamid/Timolol Paranova. 


Før du bruger dette lægemiddel, skal du fortælle din læge hvis, du har eller har haft: 

  • Hjertekarsygdom (symptomerne kan omfatte brystsmerter eller trykken for brystet, åndenød eller kvælning), hjertesvigt, lavt blodtryk.
  • Forstyrrelser i hjertefrekvensen som langsom puls.
  • Vejrtrækningsproblemer, astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom.
  • Lidelse med dårlig blodcirkulation (f.eks. Raynauds sygdom eller Raynauds syndrom).
  • Diabetes, da timolol kan maskere tegn og symptomer på lavt blodsukker.
  • Overaktivitet af skjoldbruskkirtlen, da timolol kan maskere tegn og symptomer.

 

Hvis du tidligere har haft en hjertesygdom, vil din læge kontrollere din puls og andre tegn på hjertesygdom, mens du anvender Dorzolamid/Timolol Paranova. 


Fortæl det til din læge, hvis du har eller har haft leverproblemer, hvis du har muskelsvaghed eller har fået konstateret myastenia gravis. 


Tal med din læge hvis du har eller tidligere har haft astma eller andre lungesygdomme, Prinzmetal angina (brystsmerter ved hvile), andre hjerteproblemer (inklusiv visse typer hjerterytmeforstyrrelser med meget lavt hjerteslag eller alvorligt hjertesvigt), kredsløbsproblemer, lavt blodtryk, diabetes eller hypoglykæmi (lavt blodsukker), problemer med skjoldbruskkirtlen og allergi over for anden medicin. 


Kontakt straks din læge, hvis du udvikler konjunktivitis (rødme og irritation i øjet), hævelse af øjet eller øjenlåg, udslæt eller kløe i og omkring øjet. 


Sådanne symptomer kan skyldes en allergisk reaktion eller bivirkning ved Dorzolamid/Timolol Paranova (se under punkt 4 "Bivirkninger"). 


Tal med din læge, hvis du får en øjeninfektion, øjenskade, skal have en øjenoperation eller får andre reaktioner eller forværring af symptomer. 


Hvis du anvender bløde kontaktlinser, er det vigtigt at du tager dem ud, før du bruger øjendråberne. Der skal gå mindst 15 minutter, før de sættes i igen, da konserveringsmidlet benzalkoniumchlorid kan misfarve kontaktlinserne. 


Du skal informere din læge eller din tandlæge om, at du tager Dorzolamid/Timolol Paranova, hvis du skal opereres eller bedøves. Der kan opstå pludseligt blodtryksfald i forbindelse med bedøvelsen og timolol kan ændre effekten af nogle lægemidler der anvendes under bedøvelsen. 

Børn

Der er begrænset erfaring om brugen af Dorzolamid/Timolol Paranova til spædbørn og børn. 

Ældre

I forsøg med dorzolamid/timolol opnåede ældre og yngre patienter samme virkning af lægemidlet. 

Brug af anden medicin sammen med Dorzolamid/Timolol Paranova

Dorzolamid/Timolol Paranova kan påvirke eller
påvirkes af andre lægemidler, heriblandt øjendråber til behandling af glaukom (grøn stær). Fortæl din læge eller apotekspersonalet, hvis du bruger eller har til hensigt at bruge medicin til at sænke blodtrykket, hjertemedicin eller medicin til behandling af diabetes. 


Fortæl også lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager eller for nyligt har taget anden medicin, det gælder også håndkøbsmedicin. Dette er specielt vigtigt, hvis: 

  • du tager antihypertensiv medicin, som anvendes til at sænke blodtrykket eller medicin til behandling af hjertesygdomme som f.eks. calciumblokkere, stoffer, der reducerer mængden af binyremarvhormoner, betablokkere, clonidin eller digoxin.
  • du tager medicin til behandling af unormal eller uregelmæssig hjerterytme, f.eks. amiodaron, quinidin (anvendes til at behandle hjertesygdomme og visse typer af malaria) eller digoxin.
  • du bruger andre øjendråber, der indeholder betablokker.
  • du tager andre carboanhydrasehæmmere som f.eks. acetazolamid. Du tager måske denne medicin gennem munden, som øjendråber eller på anden måde.
  • du tager monoaminoxidase (MAO-hæmmere) eller selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI-præparater) som f.eks. fluoxetin og paroxetin som begge anvendes til behandling af depression eller anden sygdom.
  • du tager parasympatometisk medicin, som kan være ordineret for at hjælpe dig med at komme af med vandet. Parasympatometisk medicin er også en særlig type medicin, som nogle gange kan hjælpe med at genoprette normale tarmbevægelser.
  • du tager lægemidler såsom morfin, der anvendes til at behandle moderate eller svære smerter eller hvis du tager større doser af acetylsalicylsyre. Selvom det ikke er bevist, at dorzolamidhydrochlorid reagerer med acetylsalicylsyre, ved man, at noget af den medicin, der er i familie med dorzolamidhydrochlorid og som tages gennem munden, kan reagere med acetylsalicylsyre.
  • du tager medicin til behandling af sukkersyge eller for højt blodsukker.
  • du tager adrenalin (epinefrin).

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel. 


Graviditet
Du bør ikke bruge Dorzolamid/Timolol Paranova under graviditeten, medmindre din læge finder det nødvendigt. 


Amning
Brug ikke Dorzolamid/Timolol Paranova, hvis du ammer. Timolol udskilles i modermælken.
Kontakt din læge, hvis du ammer eller planlægger at amme. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Dorzolamid/Timolol Paranova kan hos nogle give bivirkninger såsom sløret syn. Undlad at køre bil eller betjene værktøj og maskiner, indtil symptomerne er forsvundet igen. 

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Dorzolamid/Timolol Paranova

Dorzolamid/Timolol Paranova indeholder konserveringsmidlet benzalkoniumchlorid, der kan give irritation i øjnene.
Undgå kontakt med bløde kontaktlinser. Tag kontaktlinserne ud, inden medicinen bruges, og vent mindst 15 minutter, før du sætter kontaktlinserne i igen.
Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. 

3. Sådan skal du bruge Dorzolamid/Timolol Paranova

Brug altid Dorzolamid/Timolol Paranova nøjagtigt efter lægens anvisning. 

Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

 

Din læge vil fastsætte den passende dosis og varighed af behandlingen. 

 

Den sædvanlige dosis er 1 dråbe i de/det angrebne øjne/øje 2 gange dagligt, f.eks. morgen og aften. 

 

Hvis du anvender Dorzolamid/Timolol Paranova sammen med andre øjendråber, skal der gå mindste 10 minutter imellem drypning med de forskellige øjendråber. 

 

Lad være med at ændre på dosis uden først at tale med lægen. Kontakt straks lægen, hvis du bliver nødt til at afbryde behandlingen. 

 

For at sikre korrekt dosering må flaskens doseringsspids ikke gøres større. 

Brugsvejledning

Vask hænder, inden du bruger øjendråberne. 

Det kan være, du synes, det er nemmere at bruge øjendråberne, når du står foran et spejl. 

 

Pas på, at spidsen af øjendråbeflasken ikke kommer til at røre øjet eller øjenomgivelserne. Spidsen kan blive forurenet af bakterier, som kan forårsage øjeninfektioner og føre til alvorlige skader på øjet og efterfølgende tab af synet. 

 

  1. Før du bruger medicinen første gang, skal du sikre dig, at sikkerhedsstrimlen foran på flasken er ubrudt. Der vil være et mellemrum mellem flasken og hætten, på en uåbnet flaske.
  2. Åbn flasken ved at dreje hætten, indtil den børnesikrede forsegling brydes.
  3. Læg hovedet tilbage og træk let ned i det nederste øjenlåg, så der dannes en lomme mellem øjenlåget og øjet.
    Dorzolamid/Timolol "Paranova" Paranova Danmark A/S øjendråber, opløsning 20+5 mg/ml
  4. Vend flasken på hovedet og tryk på flasken, indtil en enkelt dråbe er dryppet i øjet.
    RØR IKKE ØJE ELLER ØJENLÅG MED SPIDSEN AF FLASKEN.
    Dorzolamid/Timolol "Paranova" Paranova Danmark A/S øjendråber, opløsning 20+5 mg/ml
  5. Gentag trin 3 og 4 ved det andet øje, hvis din læge har anvist det.
  6. Luk straks flasken efter brug ved at skrue hætten godt fast, og sæt flasken tilbage i den originale yderpakning.

 

Efter at have brugt Dorzolamid/Timolol Paranova skal du trykke en finger ind i hjørnet af øjet ved næsen i 2 minutter. Dette medvirker til at minimere mængden af timolol, der kommer ud i resten af kroppen. 

Dorzolamid/Timolol "Paranova" Paranova Danmark A/S øjendråber, opløsning 20+5 mg/ml 

Hvis du har brugt for meget Dorzolamid/Timolol Paranova

Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har anvendt flere øjendråber end der står i denne information eller mere end lægen har foreskrevet. 

 

Det er vigtigt, at følge lægens dosering. Hvis du drypper for mange øjendråber i øjet eller kommer til at sluge indholdet i flasken, kan du føle dig utilpas. 

Du kan f.eks. blive svimmel eller træt, få vejrtrækningsproblemer, kvalme eller hovedpine eller føle, at dit hjerte slår langsommere end normalt. Hvis du oplever noget af ovenstående, skal du straks søge lægehjælp. 

Hvis du har glemt at bruge Dorzolamid/Timolol Paranova

Det er vigtigt, at du bruger Dorzolamid/Timolol Paranova, som anvist af din læge. 

 

Hvis du glemmer en dosis, skal du tage den glemte dosis hurtigst muligt. Hvis det imidlertid snart er tid til næste dosis, skal du springe den glemte dosis over og tage den næste dosis som planlagt. 

 

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at bruge Dorzolamid/Timolol Paranova

Kontakt lægen, hvis du er nødt til at stoppe behandlingen. 

 

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Visse bivirkninger kan være alvorlige: 

  • Udbredte allergiske reaktioner, herunder hævelser under huden, som kan opstå i områder som ansigt eller lemmer, og som kan blokere luftvejene og derved medføre vejrtræknings- eller synkebesvær, nældefeber eller kløende udslæt, lokalt eller udbredt udslæt, kløe (Sjældne - kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede).
  • Alvorlig og pludselig livstruende allergisk reaktion (Sjældne - kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede).
  • Alvorlige hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse med sårdannelse i munden, på læber og hud og afskalning af det øverste lag af huden) (Sjældne - kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede).

 

I tilfælde af alvorlige bivirkninger, skal du kontakte lægen eller skadestuen omgående. 


Kontakt også omgående din læge, hvis du oplever synsændringer/-forstyrrelser, mens du bruger Dorzolamid/Timolol Paranova efter en øjenoperation. 


Der er set følgende bivirkninger ved brug af faste kombinationer af dorzolamid og timolol eller et af stofferne alene:
 


Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 behandlede): 

  • sviende, brændende øjne.
  • Smagsforstyrrelser.

 

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede): 

  • Hovedpine.
  • Røde øjne og øjenomgivelser.
  • Løbende eller kløende øjne og påvirkninger af øjenoverfladen.
  • Øjenlågsbetændelse, øjenirritation (f.eks. tørre øjne).
  • Nedsat følsomhed i øjnene.
  • Betændelse i hornhinden.
  • Bihulebetændelse.
  • Utilpashed.
  • Svaghed/træthed.
  • Corneaerosion (beskadigelse af det øverste lag af øjeæblet).
  • Muskelsvaghed/træthed.
  • Hævelse og/eller irritation i og omkring øjet/øjnene.
  • Fornemmelse af fremmedlegeme i øjet.
  • Øjensmerter.
  • Sløret syn.
  • Kvalme.

 

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede): 

  • Svimmelhed.
  • Depression.
  • Betændelse i regnbuehinden og strålelegemet
  • Synsforstyrrelser, herunder ændret lysbrydning (i nogle tilfælde på grund af ophør med pupilsammentrækkende behandling).
  • Nedsat puls.
  • Pludseligt bevidsthedstab.
  • Dyspnø (åndenød).
  • Sure opstød/halsbrand.
  • Udvikling af nyresten.

 

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede): 

  • Usædvanlige fornemmelser, såsom prikken og stikken i huden.
  • Søvnløshed (insomni).
  • Mareridt.
  • Nedsat sexlyst.
  • Slagtilfælde (cerebrovaskulær hændelse).
  • Øjenirritation, herunder røde øjne, skorpedannelse på øjenlågene og øjensmerter.
  • Hævelse af hornhinden (med synsforstyrrelser).
  • Løsning af laget under nethinden, der indeholder blodkar, hvilket kan forårsage synsforstyrrelser efter filtrationskirurgi.
  • Ringen for ørerne.
  • Lavt blodtryk.
  • Brystsmerter.
  • Hjertebanken (hurtig eller kraftig hjerterytme).
  • langsom hjerterytme
  • Forstyrrelser i hjerterytmen.
  • Nedsat blodtilførsel til hjernen (cerebral iskæmi).
  • Kongestivt hjertesvigt (hjertesygdom med åndenød og hævelse af fødder og arme på grund af væske- ophobning).
  • Hjertestop.
  • Kolde hænder og fødder.
  • Raynauds syndrom (følelsesløse eller kolde tæer og fingre).
  • Væskeophobning i kroppen (ødem).
  • betændelse i næseslimhinden og åndedræts- besvær, f.eks. åndenød og i sjældnere tilfælde hvæsende vejrtrækning eller hiven efter vejret
  • Hoste og næseblod.
  • Mundtørhed.
  • Hårtab.
  • Hududslæt med hvide, sølvagtige pletter (psoriasislignende udslæt) eller forværring af psoriasis.
  • Peyronies sygdom (hvilket kan forårsage krumning af penis).
  • Allergiske reaktioner såsom udslæt, nældefeber, kløe.
  • Lavt tryk i øjet.
  • Udslæt i ansigtet, ledsmerter, muskellidelser, feber (systemisk lupus erythematosus).
  • Hukommelsestab.
  • Øgede tegn og symptomer på myasthenia gravis (muskelsygdom).
  • Forbigående nærsynethed, som kan gå over, når behandlingen ophører.
  • Hængende øvre øjenlåg (så øjet forbliver halvt lukket), dobbeltsyn.
  • Kramper og/eller smerter i benene ved gang (claudicatio).
  • irritation i svælget
  • Diarré.
  • Indsnævring af luftvejene i lungerne (fortrinsvis hos patienter med eksisterende sygdom).
  • Svækket vejrtrækning.
  • Snue.
  • Kontakteksem.
  • I sjældne tilfælde hævelse af læber, øjne og mund, hvæsende vejrtrækning eller alvorlige hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse).

 

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt  

(hyppigheden kan ikke beregnes ud fra forhåndenværende data): 

  • Kortåndethed.
  • Følelse af fremmedlegeme i øjet.

 

Ligesom anden medicin, der anvendes i øjnene, absorberes timolol i blodet. Dette kan medføre bivirkninger, der minder om dem, der ses ved brug af ”intravenøse” eller ”orale” betablokkere. Hyppigheden af bivirkninger efter anvendelse i øjet er lavere, end når medicin eksempelvis gives som en indsprøjtning eller gennem munden. De nævnte bivirkninger omfatter reaktioner, der er set inden for klassen af betablokkere, når disse er anvendt til behandling af øjenlidelser: 


Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt
(frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data) 

  • Lave blodsukkerniveauer.
  • En vis type hjerterytmeforstyrrelse.
  • Hjertesvigt.
  • Mavesmerter.
  • Opkastning.
  • Muskelsmerter, der ikke er forårsaget af aktivitet.
  • Seksuelle problemer.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder. 


Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk  

Email: dkma@dkma.dk.
 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar Dorzolamid/Timolol Paranova utilgængeligt for børn.
  • Opbevar flasken i den ydre karton for at beskytte mod lys og fugt.
  • Dorzolamid/Timolol Paranova skal anvendes inden 28 dage efter åbning. Du skal derfor kassere flasken 4 uger efter åbning, også selvom flasken ikke er tom. Som en hjælp kan du skrive datoen for, hvornår flasken blev åbnet på kartonen.
  • Brug ikke Dorzolamid/Timolol Paranova efter den udløbsdato, der står på pakningen (efter EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Dorzolamid/Timolol Paranova indeholder:

  • Aktivt stof: Dorzolamid 20 mg (som dorzolamidhydrochlorid) og timolol 5 mg (som timololmaleat).
  • Øvrige indholdsstoffer: Mannitol, hydroxyethylcellulose, benzalkoniumchlorid (konserveringsmiddel), natriumcitrat, natriumhydroxid og vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser:

Dorzolamid/Timolol Paranova er en steril, klar, let viskøse og farveløs opløsning. 

 

Dorzolamid/Timolol Paranova findes i en hvid, uigennemsigtig plastikflaske (øjendråbedispenser) med skruelåg med forsegling i en æske. 

 

Dorzolamid/Timolol Paranova findes i pakninger med 3 flasker á 5 ml. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Paranova Danmark A/S  

Marielundvej 46D, 2730 Herlev 

Frigivet af:

Paranova Pack B.V. 

Vijzelweg 32, 8243 PM Lelystad  

Holland 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev sidst revideret juni 2018.  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...