Oramorph®

oral opløsning 2 mg/ml

2care4

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Oramorph® 2 mg/ml oral opløsning  

Morphinsulfat 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Oramorph
  3. Sådan skal du tage Oramorph
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Oramorph er et smertestillende middel, som påvirker de områder i hjernen, der registrerer smerter. 

Du kan bruge Oramorph til behandling af stærke smerter. 

 

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Oramorph

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Oramorph:

  • hvis du er allergisk over for morphin, andre stærke smertestillende midler (opioider) eller et af de øvrige indholdsstoffer i Oramorph (angivet i afsnit 6).
  • hvis du er i behandling med anden morphinlignende medicin.
  • hvis du har tarmproblemer eller hvis du har forstoppelse.
  • hvis du har vejrtrækningsproblemer eller svær astma.
  • hvis du har alvorlig leversygdom.
  • hvis du har eller får pludselige mavesmerter.

Advarsler og forsigtighedsregler

Du skal være opmærksom på, at du kan blive fysisk og psykisk afhængig af Oramorph, og at virkningen af Oramorph kan være nedsat efter lang tids brug. 


Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Oramorph hvis du: 

  • hvis du er i eller inden for de sidste 14 dage har været i behandling for depression eller Parkinsons sygdom.
  • hvis du skal opereres eller er blevet opereret inden for de sidste 24 timer.
  • hvis du har åndedrætsbesvær.
  • hvis du har akutte mavesmerter.
  • hvis du har kronisk forstoppelse eller anden tarmsygdom.
  • hvis du har forhøjet tryk i hjernen (på grund af slag i hovedet eller af anden årsag).
  • hvis du har krampeanfald.
  • hvis du har epilepsi, da morphin øger risikoen for anfald.
  • hvis du har galdevejssygdomme.
  • hvis du har betændelse i bugspytkirtlen.
  • hvis du har nedsat funktion af binyrebarken (Addisons sygdom).
  • hvis du har forstørret blærehalskirtel.
  • hvis du har for lavt stofskifte (myxødem).
  • hvis du får andre smertestillende midler (opioider).
  • hvis du har tendens til at blive svimmel og besvime på grund af for lavt blodtryk.
  • hvis du har hjerte- eller lungesygdom.
  • hvis du har nyre- eller urinvejssygdomme.
  • hvis du har en svulst i binyrerne (fæokromocytom).
  • hvis du lider af bevidsthedsforstyrrelser.

 

Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning, er skadelig for alkoholikere.
Da Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning, indeholder alkohol, må børn, gravide og ammende kvinder samt patienter med epilepsi eller leversygdomme kun tage Oramorph efter aftale med lægen. 


Oplys altid ved operation, blod- eller urinprøvekontrol, at du er i behandling med Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning. Det kan have betydning for prøveresultaterne. 

 

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du oplever et af følgende symptomer, mens du tager Oramorph: 

  • Øget smertefølsomhed, selv om du tager større doser (hyperalgesi). Lægen vil afgøre, om du behøver ændring i dosis eller skift til et andet stærkt smertestillende middel (se afsnit 2).
  • Svaghed, træthed, appetitløshed, kvalme, opkastning eller lavt blodtryk. Dette kan være et symptom på, at binyrerne danner for lidt af hormonet kortisol, og at du muligvis behøver hormontilskud.
  • Nedsat sexlyst, impotens, ophør af menstruation. Dette kan skyldes nedsat dannelse af kønshormoner.
  • Hvis du tidligere har været afhængig af stoffer eller alkohol. Fortæl også, hvis du mærker, at du ved at blive afhængig af Oramorph, når du får det. Du er måske begyndt at tænke meget på, hvornår du kan få den næste dosis, selvom du ikke behøver den mod smerterne.
  • Abstinenssymptomer eller afhængighed. De almindeligste afhængighedssymptomer er nævnt i afsnit 3. Hvis dette forekommer, kan lægen ændre typen af lægemiddel eller intervallet mellem doserne.

Brug af anden medicin sammen med Oramorph

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. 


Tal med lægen, hvis du tager: 

  • anden medicin mod stærke smerter eller misbrug (opioider).
  • medicin mod depression (tricykliske antidepressiva, MAO-hæmmere).
  • medicin mod Parkinsons sygdom (MAO-hæmmere).
  • medicin mod sindssygdomme.
  • medicin mod opkastninger (antiemetika).
  • muskelafslappende medicin.
  • beroligende medicin.
  • medicin mod epilepsi.
  • medicin mod allergi.
  • medicin mod infektion (rifampicin mod f.eks. tuberkulose).
  • medicin mod for megen mavesyre (cimetidin, antacida). Der bør gå 2 timer mellem du tager medicin mod for megen mavesyre og Oramorph.

 

Du må ikke tage Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning, sammen med alkohol, da det forstærker virkningen af Oramorph. 

 

Samtidig brug af Oramorph og beroligende lægemidler såsom benzodiazepiner eller beslægtede lægemidler øger risikoen for døsighed, åndedrætsbesvær (respirationsdepression) og bevidstløshed og kan være livstruende. Derfor bør samtidig brug kun overvejes, når der ikke er andre behandlingsmuligheder.
Men hvis lægen alligevel ordinerer Oramorph sammen med beroligende medicin, bør lægen begrænse dosis og varighed af samtidig behandling. Fortæl lægen om alle beroligende lægemidler, du får, og overhold nøje lægens anbefaling om dosis. Det kan være nyttigt at bede venner eller familie om at være opmærksom på ovennævnte tegn og symptomer. Kontakt lægen, hvis du får sådanne symptomer. 

 

Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning, indeholder ethanol (alkohol). Du må ikke tage Oramorph, hvis du er i behandling med antabus eller metronidazol (mod betændelse). Tal med lægen. 

Brug af Oramorph sammen med mad, drikke og alkohol

Du kan tage Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning, ufortyndet eller du kan blande det i et glas vand eller saft og drikke det med det samme. 


Du må ikke drikke alkohol, når du er i behandling med Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 


Graviditet
Du skal undgå at blive gravid, og både mænd og kvinder skal bruge sikker prævention. 


Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning, indeholder alkohol. Hvis du er gravid, må du kun tage Oramorph efter aftale med lægen. 

 

Hvis Oramorph bruges i lang tid under graviditet, er der risiko for, at det nyfødte barn får abstinenssymptomer, som bør behandles af en læge. 


Amning
Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning, indeholder alkohol. Hvis du ammer, må du kun tage Oramorph efter aftale med lægen. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du må ikke køre bil, motorcykel eller cykle, og du må heller ikke arbejde med værktøj eller maskiner. 


Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Oramorph, især i begyndelsen af behandlingen, ved øgning af dosis eller ved overgang fra behandling med anden medicin, kan virke sløvende. Det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Oramorph indeholder saccharose, flydende glucose, propyl- og methylparahydroxybenzoat og ethanol

Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning, indeholder saccharose og flydende glucose. Kontakt lægen før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. 


Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning, indeholder propyl- og methylparahydroxybenzoat, som kan give allergiske reaktioner efter behandlingen med Oramorph er stoppet og i sjældne tilfælde åndedrætsbesvær. 


Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning, indeholder 10,1 vol. % alkohol, dvs. op til 399 mg pr. dosis (5 ml), svarende til 10 ml øl eller 4 ml vin. 


Du må ikke tage Oramorph, hvis du er i behandling med Antabus eller metronidazol (mod betændelse). Tal med lægen. 

3. Sådan skal du tage Oramorph

Tag altid Oramorph nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

 

Pakningen indeholder enten et målebæger eller en pipette. 

 

Voksne

Den sædvanlige dosis er mellem 5 - 15 ml (dvs. fra 10 - 30 mg) hver 4. time. Lægen kan vælge at øge dosis, alt efter hvor stærk smerten er. 

 

Børn

Dosis afhænger af barnets vægt. Den sædvanlige dosis er 0,2-0,4 mg/kg legemsvægt/dosis. 

Hvis barnet vejer: 

10 kg: vil dosis normalt være 1 - 2 ml.  

20 kg: vil dosis normalt være 2 - 4 ml.  

Følg lægens anvisning.  

 

Ældre (75 år eller derover) eller svækkede patienter: 

Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger. 

 

Nedsat nyre- og leverfunktion: 

Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Følg lægens anvisninger. 

 

Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning, skal tages gennem munden. Du kan bruge det vedlagte bæger eller den vedlagte pipette til at måle dosis. Du kan tage Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning, ufortyndet eller du kan blande det i en væske (f.eks. et glas vand, frugtsaft eller sød drik) og drikke det med det samme. 

 

Sådan skal du udtage en dosis fra 100 ml flasken med pipetten: 

  1. Hold flasken oprejst, åben den og indsæt den medfølgende pipette fra æsken fast ned i adapteren.
  2. Vend flasken med pipetten på hovedet og træk stemplet langsomt ned til det ønskede volume svarende til din dosis.
  3. Vend flasken med pipetten tilbage til oprejst stilling og fjern pipetten fra flasken.
  4. Hvis en overskydende mængde opløsning er taget op i pipetten, skal denne hældes tilbage i flasken ved at holde flasken oprejst, således at spild undgås.

Hvis du har taget for meget Oramorph

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Oramorph, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). 

 

Du kan få meget små pupiller, åndedrætsbesvær, og åndedrætsforstyrrelser, ekstrem søvnighed, som kan udvikle sig til en bedøvelsesagtig tilstand eller koma.
Slappe arme og ben, kold og klam hud, smerter, feber, nyresvigt, langsom puls og lavt blodtryk. Personer, der har taget en overdosis, kan få lungebetændelse ved at indånde opkast eller fremmedlegemer, med symptomer bestående af åndenød, hoste og feber. Ved alvorlig overdosering kan De få vejrtrækningsbesvær, der fører til bevidstløshed eller død. 

Hvis du har glemt at tage Oramorph

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at tage Oramorph

Hold ikke op med at tage Oramorph uden at have aftalt det med lægen. Hvis du vil stoppe behandlingen med Oramorph, så spørg lægen, hvordan du langsomt skal nedsætte dosis, så du undgår abstinenssymptomer. Abstinenssymptomer kan omfatte smerter i kroppen, rysten, diarré, mavesmerter, kvalme, influenzalignende symptomer, hurtigt hjerteslag og store pupiller. Psykiske symptomer omfatter intens utilfredshedsfølelse, angst og irritabilitet. 


Fortæl det straks til lægen, hvis du føler dig syg igen, efter behandlingen med Oramorph er stoppet. 


Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede): 

  • Dårligt hjerte med åndenød ved anstrengelse, evt. også i hvile, hoste, hurtig puls, hævede ben. Kontakt læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Voldsom hovedpine, besvimelse eller bevidstløshed pga. øget tryk i kraniet. Ring 112.
  • Svækket vejrtrækning, blåfarvning af læber og negle. Ring 112.

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede): 

  • Astmaanfald, hvis du er overfølsom over for Oramorph. Kontakt læge eller skadestue.
  • Betændelse i bugspytkirtlen med voldsomme mavesmerter og feber. Kontakt straks læge eller skadestue.

 

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede): 

  • Pludselige overfølsomhedsreaktioner (i løbet af minutter til timer), f.eks. hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (anafylaktisk reaktion). Ring 112 (kan være livsfarligt).
  • Kvalme, opkastninger og mavesmerter på grund af tarmslyng. Kontakt læge eller skadestue.

 

Hyppigheden er ikke kendt: 

  • Åndenød, hoste, smerter eller ubehag i brystet på grund af vand i lungerne. Ring 112.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede): 

  • Humørsvingninger, opstemthed eller depression.

 

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede): 

  • Hallucinationer. Kan være alvorligt. Kontakt evt. læge eller skadestue.
  • Besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop. Tal med lægen.
  • Sløvhed, døsighed, hovedpine, svimmelhed.
  • Prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden.
  • Små pupiller.
  • Forstoppelse ved lang tids behandling.
  • Kvalme, opkastning især i begyndelsen af behandlingen.
  • Sure opstød og smagsforandringer.
  • Svedtendens.
  • Overfølsomhedsreaktioner som f.eks. nældefeber og kløe.
  • Appetitløshed.
  • Søvnløshed, rastløshed.
  • Besvær med at opfatte eller reagere på, hvad der foregår.
  • Forvirring.
  • Urinvejsinfektion.
  • Øget ADH udskillelse.

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede): 

  • Urinvejskramper.
  • Galdevejskramper.
  • Hjertebanken.
  • Uklarhed.
  • Anfaldsvise mavesmerter (kolik).
  • Mundtørhed, ansigtsrødme.
  • Nedsat virkning af medicinen ved lang tids brug.
  • Fald eller stigning i blodtrykket.

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede): 

  • Abstinenssymptomer eller afhængighed (vedrørende symptomer, se afsnit 3: Hvis du holder op med at tage Oramorph).

 

Sjældne - meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 1000 behandlede): 

  • Svimmelhed, når du rejser dig op.

 

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede): 

  • Høje doser kan medføre øget smertefølsomhed og kramper, der kan være alvorlige. Tal med lægen.
  • Rysten.
  • Rykvise muskelsammentrækninger, krampeanfald, muskelkramper, muskelstivhed.
  • Sløret syn, dobbeltsyn, ufrivillige øjenbevægelser.
  • Åndenød / åndedrætsbesvær.
  • Udslæt.
  • Kraftesløshed og svaghed.
  • Utilpashed, kulderystelser.
  • Hævede fødder, ankler og hænder, som forsvinder igen, når behandlingen ophører.
  • Manglende sexlyst, impotens.
  • Manglende menstruation.
  • Forhøjede levertal (leverprøver).

 

Oramorph 2 mg/ml, oral opløsning, kan desuden give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det er ændringer i visse laboratorieprøver, som øget udskillelse af hormoner (ADH) og forhøjede levertal (leverprøver). 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk 


Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Oramorph utilgængeligt for børn.  

 

Opbevares ved temperaturer under 25 °C. 

 

Opbevares i original emballage for at beskytte mod lys. 

 

Tag ikke Oramorph efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Efter første åbning: Oramorph kan anvendes i 3 måneder. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Oramorph indeholder:

  • Aktivt stof: morphinsulfat. 1 ml opløsning indeholder 2 mg morphinsulfat.
  • Øvrige indholdsstoffer: saccharose, flydende glucose, methylparahydroxybenzoat (E218), propylparahydroxybenzoat (E216), ethanol og renset vand.

Udseende og pakningsstørrelser

Udseende 

Oramorph er en klar, farveløs eller næsten farveløs opløsning til oral brug. 

 

Pakningsstørrelse 

Oramorph findes i én pakningstørrelse á 100 ml flaske med et målebæger eller en 5 ml målepipette. Målebægeret er inddelt i 1 ml - 1,5 ml - 2 ml - 2,5 ml - 3 ml - 4 ml - 5 ml -6 ml - 10 ml - 15 ml. Målepipetten er inddelt fra 0,25 ml til 5 ml med 0,25 ml mærker. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

2care4
Tømrervej 9 

6710 Esbjerg V 

 

Oramorph® er et registreret varemærke, der tilhører L. Molteni & C. dei Fratelli Alitti Società di Esercizio S.p.A. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret februar 2019.  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...