Spiriva Respimat

inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram

Boehringer Ingelheim

Om indlægssedlen

I dette dokument følger to indlægssedler for Spiriva Respimat. Først for Spiriva Respimat til flergangsbrug og derefter for Spiriva Respimat hvor Respimat kun kan anvendes én gang. 

Indlægsseddel: Information til brugeren

Spiriva® Respimat®, 2,5 mikrogram, inhalationsvæske, opløsning  

tiotropium 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Spiriva Respimat til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk. 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Spiriva Respimat
  3. Sådan skal du bruge Spiriva Respimat
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Spiriva Respimat hjælper personer med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller astma, ved at lette vejrtrækningen. KOL er en kronisk lungesygdom, der giver åndenød og hoste. Betegnelsen KOL omfatter sygdommene kronisk bronkitis og emfysem (“for store lunger”). Astma er en kronisk sygdom, der er kendetegnet ved betændelse i luftvejene og forsnævring af luftvejene. 

KOL og astma er kroniske sygdomme, og du skal bruge Spiriva Respimat hver dag og ikke kun, når du har svært ved at trække vejret. 

Har du astma, skal du bruge Spiriva Respimat sammen med anden inhalationsmedicin der indeholder binyrebarkhormon og langtidsvirkende bronkieudvidende lægemiddel (langtidsvirkende beta2 agonist). 

 

Spiriva Respimat er et langtidsvirkende, bronkieudvidende lægemiddel, der hjælper ved at åbne dine luftveje og gør det lettere at trække vejret. Regelmæssig brug af Spiriva Respimat kan også hjælpe dig, hvis du har åndenød på grund af din sygdom, og hjælpe med at mindske de gener, som sygdommen giver i det daglige. Daglig anvendelse af Spiriva Respimat hjælper også til at forebygge akut forværring af KOL symptomer, som kan vare flere dage. 

 

Læs i punkt 3 (“Sådan skal du bruge Spiriva Respimat”), hvordan du doserer Spiriva Respimat korrekt og læs også brugsanvisningen, der findes sidst i denne indlægsseddel. 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Spiriva Respimat

Brug ikke Spiriva Respimat

  • hvis du er allergisk over for tiotropium eller et af de øvrige indholdsstoffer i Spiriva Respimat (angivet i punkt 6)
  • hvis du er allergisk over for atropin eller beslægtede stoffer, som f.eks. ipratropium eller oxitropium.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Spiriva Respimat.
Kontakt lægen hvis du har grøn stær (snævervinklet glaukom), problemer med blærehalskirtlen (prostata) eller har vandladningsproblemer.
Hvis du har problemer med nyrerne skal du kontakte lægen.
Du skal undgå at få forstøvet medicin i øjnene. Sker det alligevel, kan du få øjensmerter eller ubehag, sløret syn, røde øjne eller se ringe omkranset af lys eller farver (snævervinklet glaukom). 


Øjensymptomerne kan være ledsaget af hovedpine, kvalme eller opkastning. Skyl øjnene med rindende vand, stop med at bruge tiotropiumbromid og søg straks læge for nærmere vejledning.
Hvis du, lige efter brug af inhalatoren, får sværere ved at trække vejret, eller hvis du får udslæt, hævelser eller kløe, skal du stoppe med at bruge den og kontakte lægen med det samme. 


Mundtørhed, som er set ved bronkieudvidende medicin (bl.a. antikolinerg behandling), kan på længere sigt give huller i tænderne. Husk derfor at være omhyggelig med mundhygiejnen.
Spiriva Respimat bruges dagligt ved KOL og astma som vedligeholdelsesbehandling. Brug ikke Spiriva Respimat til behandling af akutte anfald af åndenød eller pibende/hvæsende vejrtrækning. Din læge bør have ordineret dig en anden inhalator (“behovsmedicin”) til dette formål. Følg din læges anvisninger. 

 

Ved astma skal Spiriva Respimat bruges sammen med en anden type inhalationsmedicin, der indeholder binyrebarkhormon og langtidsvirkende bronkieudvidende lægemiddel (langtidsvirkende beta2 agonist). Fortsæt med at tage binyrebarkhormon til inhalation som foreskrevet af din læge, også selvom du får det bedre.
Hvis du 

  • har haft en blodprop i hjertet inden for de sidste 6 måneder,
  • har haft en ustabil eller livstruende uregelmæssig hjerterytme eller alvorligt hjertesvigt inden for det sidste år,

skal du fortælle det til din læge. Dette er vigtigt for at finde ud af, om Spiriva Respimat er det rette lægemiddel for dig. 


Brug ikke Spiriva Respimat mere end én gang om dagen. Kontakt lægen hvis du mærker, at din vejrtrækning forværres.
Fortæl din læge hvis du lider af cystisk fibrose, da Spiriva Respimat kan forværre symptomerne på denne sygdom. 

Børn og unge

Spiriva Respimat bør ikke gives til børn under 6 år. 

Brug af anden medicin sammen med Spiriva Respimat

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.
Du skal især fortælle lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger/har brugt luftvejsudvidende (antikolinerg) medicin, f.eks. ipratropium eller oxitropium.
Der har ikke været rapporteret om særlige bivirkninger i forbindelse med brug af Spiriva Respimat sammen med anden medicin til behandling af KOL som f.eks. behovsmedicin til inhalation (f.eks. salbutamol), metylxantiner (f.eks. teofyllin), antihistaminer, slimløsende midler (f.eks. ambroxol), leukotrien-receptorantagonister (f.eks. montelukast), cromoner, anti-IgE-behandling (f.eks. omalizumab) og/eller inhalations- eller tabletbehandling med binyrebarkhormoner (f.eks. budesonid, prednisolon). 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Du må ikke bruge dette lægemiddel, medmindre din læge har anbefalet det. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Virkningerne på evnen til at køre bil og betjene maskiner er ikke blevet undersøgt. I tilfælde af svimmelhed og sløret syn kan evnen til at køre bil eller betjene maskiner være påvirket. 

Spiriva Respimat indeholder benzalkoniumchlorid

Dette lægemiddel indeholder 0,0011 mg benzalkoniumchlorid i hvert pust.
Benzalkoniumchlorid kan forårsage hvæsen og vejrtrækningsproblemer (bronkospasmer), især hvis du har astma. 

3. Sådan skal du bruge Spiriva Respimat

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Spiriva Respimat må kun bruges til inhalation. 

Den anbefalede dosis til patienter på 6 år og derover er: 

Spiriva Respimat skal kun bruges ÉN GANG DAGLIGT og helst på samme tidspunkt hver dag. Du skal tage TO PUST hver gang. Spiriva Respimat virker i 24 timer. 

KOL og astma er kroniske sygdomme, og medicinen skal bruges hver dag og ikke kun, når du har svært ved at trække vejret. Du må ikke tage mere end den anbefalede dosis. 

Spiriva Respimat bør ikke bruges til børn under 6 år. 

Du skal vide hvordan Spiriva Respimat inhalatoren bruges korrekt. Brugsanvisningen til Spiriva Respimat inhalatoren findes efter punkt 6 i denne indlægsseddel. 

Hvis du har brugt for meget Spiriva Respimat

Kontakt straks lægen hvis du har taget mere end to pust på én dag af Spiriva Respimat. Du har måske større risiko for at få bivirkninger som f.eks. mundtørhed, forstoppelse, vandladningsproblemer, hjertebanken eller sløret syn. 

Hvis du har glemt at bruge Spiriva Respimat

Hvis du glemmer at tage en dosis (TO PUST ÉN GANG DAGLIGT), skal du blot tage den så snart, du kommer i tanke om det. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Tag den næste dosis som sædvanligt. 

Hvis du holder op med at bruge Spiriva Respimat

Du bør tale med din læge eller apotekspersonalet, før du evt. stopper med at bruge Spiriva Respimat. Hvis du stopper med at bruge Spiriva Respimat, kan symptomerne på KOL og astma blive forværret. 

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Hyppigheden af mulige bivirkninger defineres på følgende måde: 

Almindelig: 

kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer 

Ikke almindelig: 

kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer 

Sjælden: 

kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer 

Ikke kendt: 

hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data. 

Bivirkningerne i tabellen nedenfor er rapporteret fra personer der bruger dette lægemiddel, og de er anført efter deres hyppighed som enten almindelige, ikke almindelige, sjældne eller ikke kendte. 

Bivirkning 

Hyppighed KOL 

Hyppighed astma 

Mundtørhed 

Almindelig 

Ikke almindelig 

Hæshed 

Ikke almindelig 

Ikke almindelig 

Hoste 

Ikke almindelig 

Ikke almindelig 

Hovedpine 

Ikke almindelig 

Ikke almindelig 

Svælgkatar 

Ikke almindelig 

Ikke almindelig 

Smerter og svie ved vandladning 

Ikke almindelig 

Ikke kendt 

Svimmelhed 

Ikke almindelig 

Ikke almindelig 

Svampeinfektion i mund og hals 

Ikke almindelig 

Ikke almindelig 

Besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop 

Ikke almindelig 

Ikke kendt 

Forstoppelse 

Ikke almindelig 

Sjælden 

Udslæt 

Ikke almindelig 

Ikke almindelig 

Kløe (pruritus) 

Ikke almindelig 

Sjælden 

Øget tryk i øjet 

Sjælden 

Ikke kendt 

Alvorlig allergisk reaktion som kan medføre hævelse i mund og ansigt eller svælg (angioneurotisk ødem) 

Sjælden 

Sjælden 

Søvnbesvær 

Sjælden 

Ikke almindelig 

Uregelmæssig hjerterytme (atrieflimmer, hurtig, meget uregelmæssig puls (takykardi)) 

Sjælden 

Ikke kendt 

Hjertebanken (palpitationer) 

Sjælden 

Ikke almindelig 

Næseblod 

Sjælden 

Sjælden 

Betændelse af tungen 

Sjælden 

Ikke kendt 

Hurtig puls (takykardi) 

Sjælden 

Ikke kendt 

Trykken for brystet i forbindelse med hoste, hvæsen eller åndenød umiddelbart efter en inhalation 

Sjælden 

Ikke almindelig 

Synkebesvær 

Sjælden 

Ikke kendt 

Regnbuesyn samtidig med røde øjne (glaukom) 

Sjælden 

Ikke kendt 

Sløret syn 

Sjælden 

Ikke kendt 

Strubebetændelse (laryngitis) 

Sjælden 

Ikke kendt 

Huller i tænderne 

Sjælden 

Ikke kendt 

Tandkødsbetændelse 

Sjælden 

Sjælden 

Nældefeber 

Sjælden 

Sjælden 

Bivirkning 

Hyppighed 

KOL 

Hyppighed 

astma 

Infektion eller sårdannelse i huden 

Sjælden 

Ikke kendt 

Tør hud 

Sjælden 

Ikke kendt 

Urinvejsinfektion 

Sjælden 

Sjælden 

Halsbrand 

Sjælden 

Ikke kendt 

Overfølsomhed, herunder akut allergisk reaktion 

Ikke kendt 

Sjælden 

Mundbetændelse 

Ikke kendt 

Sjælden 

Væskemangel 

Ikke kendt 

Ikke kendt 

Bihulebetændelse 

Ikke kendt 

Ikke kendt 

Blokering af tarmene eller ingen bevægelse i tarmen, 

tarmslyng 

Ikke kendt 

Ikke kendt 

Kvalme 

Ikke kendt 

Ikke kendt 

Alvorlig allergisk reaktion (anafylaktisk reaktion) 

Ikke kendt 

Ikke kendt 

Hævede led 

Ikke kendt 

Ikke kendt 

Der kan forekomme akutte allergiske reaktioner efter inhalation af Spiriva Respimat, som f.eks. udslæt, nældefeber, hævelser i mund og ansigt eller pludselige problemer med vejrtrækningen, eller andre overfølsomhedsreaktioner (såsom pludseligt fald i blodtrykket eller svimmelhed). Sådanne reaktioner kan forekomme enkeltvis eller som led i en svær allergisk reaktion (anafylaktisk reaktion). 

Herudover, som for alle andre lægemidler til inhalation, kan der forekomme en uventet trykken for brystet, hoste, pibende/hvæsende vejrtrækning eller åndenød umiddelbart efter inhalation. 

Kontakt straks lægen, hvis noget af dette forekommer. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 

 

Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 


Brug ikke Spiriva Respimat efter den udløbsdato, der står på pakningen og inhalatoren efter “EXP". Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 


Må ikke fryses. 


Opbevaringstid efter ibrugtagning:  

Skift patronen senest 3 måneder efter ibrugtagning.
Brug ikke Respimat inhalatoren til flergangsbrug, i mere end et år.
Anbefalet brug: 6 patroner per inhalator. 


Bemærk: Funktionen af Respimat inhalatoren til flergangsbrug er påvist i test til 540 pust (hvilket svarer til 9 patroner). 


Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Spiriva Respimat indeholder

  • Aktivt stof: Tiotropium. Der frigives 2,5 mikrogram tiotropium ved hvert pust (der skal 2 pust til en dagsdosis) som svarer til 3,124 mikrogram tiotropiumbromidmonohydrat.
  • Den frigivne dosis er den dosis, der er tilgængelig for patienten efter passage gennem mundstykket.
  • Øvrige indholdsstoffer er benzalkoniumchlorid, dinatriumedetat, renset vand og saltsyre til justering af pH.

Udseende og pakningsstørrelser

Spiriva Respimat pakningen indeholder en patron med en opløsning til inhalation og en Respimat inhalator. Patronen skal indsættes i inhalatoren, før den tages i brug første gang. 

 

Enkeltpakning: 1 Respimat inhalator til flergangsbrug og 1 patron med medicin til 60 pust (30 dagsdoser) 

 

Tredobbelt pakning: 1 Respimat inhalator til flergangsbrug og 3 patroner med medicin til 60 pust (30 dagsdoser) i hver. 

 

Enkelt refill-pakning: 1 patron med medicin til 60 pust (30 dagsdoser). 

 

Tredobbelt refill-pakning: 3 patroner med medicin til 60 pust (30 dagsdoser) i hver. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og Fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Boehringer Ingelheim International GmbH
D-55216 Ingelheim am Rhein
Tyskland 

Fremstiller

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG
D-55216 Ingelheim am Rhein 

Tyskland 

Dansk repræsentant

Boehringer Ingelheim Danmark A/S 

Strødamvej 52, 2100 København Ø
info.cop@boehringer-ingelheim.com 

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne

Austria, Liechtenstein: 

Spiriva Respimat 2,5 Mikrogramm - Lösung zur Inhalation 

Belgium, Luxembourg: 

Spiriva Respimat 2,5 microgrammes, solution à inhaler 

Bulgaria: 

Спирива Респимат 2,5 микрограма, разтвор за инхалация 

Cyprus, Greece: 

Spiriva Respimat 2.5 μικρογραμμάρια, εισπνεόμενο διάλυμα 

Czech Republic: 

Spiriva Respimat 2,5 mikrogramu, roztok k inhalaci 

Denmark: 

Spiriva Respimat 2,5 mikrogram, inhalationsvæske, 

opløsning 

Estonia: 

SPIRIVA RESPIMAT inhalatsioonilahus 2,5µg/annuses 

Finland: 

SPIRIVA RESPIMAT 2.5 mikrog inhalaationeste, liuos 

France: 

Spiriva Respimat 2,5 microgrammes/dose, solution pour inhalation 

Germany: 

Spiriva Respimat 2,5 Mikrogramm Lösung zur Inhalation 

Hungary: 

Spiriva Respimat 2,5 mikrogramm inhalációs oldat 

Iceland: 

Spiriva Respimat 2.5 mikróg/skammt 

Ireland, Malta, UK: 

Spiriva Respimat 2.5 microgram, inhalation solution 

Italy: 

Spiriva Respimat 2.5 mcg soluzione per inalazione 

Latvia: 

Spiriva Respimat 2,5 mikrogrami šķīdums inhalācijām 

Lithuania: 

Spiriva Respimat 2,5 mikrogramo/išpurškime įkvepiamasis tirpalas 

Netherlands: 

Spiriva Respimat 2,5 microgram, inhalatieoplossing 

Norway: 

Spiriva Respimat 2,5 mikrogram inhalasjonsvæske, oppløsning 

Poland: 

Spiriva Respimat 2,5 mikrograma/dawkę odmierzoną, roztwór do 

inhalacji 

Portugal: 

Spiriva Respimat 2.5 mg/dose, Solução para inhalção por nebulizaão 

Romania: 

SPIRIVA RESPIMAT 2,5 micrograme soluţie de inhalat 

Slovakia: 

Spiriva Respimat sol ihl 2,5 µg/1 dávka 

Slovenia: 

Spiriva Respimat 2,5 mikrogramov raztopina za inhaliranje 

Spain: 

Spiriva Respimat 2,5 microgramos, solución para inhalación 

Sweden: 

Spiriva Respimat 2,5 mikrogram, inhalationsvätska, lösning 

 

Brugsanvisning

Brugsanvisning

Introduktion

Læs denne brugsanvisning, før du begynder at bruge Spiriva Respimat inhalatoren til flergangsbrug. 


Børn bør kun bruge Spiriva Respimat med hjælp fra en voksen. 


Inhalatoren skal kun bruges ÉN GANG DAGLIGT. Hver gang tages TO PUST.
 

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram 

  • Hvis du ikke har brugt Spiriva Respimat inden for de sidste 7 dage, skal du udløse et pust ned mod gulvet.
  • Hvis du ikke har brugt Spiriva Respimat i mere end 21 dage, skal du gentage trin 4-6, indtil der ses en medicinsky. Derefter skal trin 4-6 gentages yderligere tre gange.

Rengøring af Spiriva Respimat

Rengør mundstykket inkl. metaldysen med en fugtig klud mindst 1 gang om ugen.
Hvis der forekommer en let misfarvning af metaldysen i mundstykket, betyder dette ikke noget for anvendelsen af Spiriva Respimat.
Tør ydersiden af Spiriva Respimat inhalatoren med en fugtig klud, hvis nødvendigt. 

Hvornår er det nødvendigt med en ny inhalator

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram 

Når du har brugt en inhalator sammen med 6 patroner, skal du anskaffe dig en ny pakning Spiriva Respimat til flergangsbrug med en inhalator. 

Klargøring

1. Tag det klare bundstykke af 

  • Hold låget lukket.
  • Tryk sikkerhedslåsen ind for at trække det klare bundstykke af.

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram 

2. Indsæt patron 

  • Sæt patronen ind i inhalatoren.
  • Placér inhalatoren på et fast underlag og tryk ned indtil patronen klikkes på plads.

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram 

3. Markér antallet af patroner 

  • Markér på inhalatorens etiket, når du har taget en ny patron i brug.
  • Sæt det klare bundstykke på, så det siger klik.

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram 

4. Drej 

  • Hold låget lukket.
  • Drej det klare bundstykke i samme retning som pilene på etiketten, indtil det siger klik (en halv omgang).

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram 

5. Åbn 

  • Åbn låget og bøj det helt ud til siden.

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram 

6. Tryk 

  • Hold inhalatoren, så den peger ned mod gulvet.
  • Tryk på udløserknappen.
  • Luk låget igen.
  • Gentag trin 4-6, indtil der ses en medicinsky.
  • Når der ses en medicinsky, gentages trin 4-6 yderligere tre gange.

Nu er inhalatoren klar til brug og vil give 60 pust (30 doser). 

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram 

Daglig brug

DREJ 

  • Hold låget lukket.
  • DREJ det klare bundstykke i samme retning som pilene på etiketten, indtil det siger klik (en halv omgang).

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram 

ÅBN 

  • ÅBN låget og bøj det helt ud til siden.

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram 

TRYK 

  • Pust langsomt helt ud.
  • Slut læberne tæt omkring mundstykket uden at blokere for lufthullerne. Inhalatoren skal pege mod den bagerste del af mundhulen.
  • Start en langsom indånding gennem munden og TRYK samtidig på udløserknappen. Bliv ved med at trække vejret langsomt ind gennem munden, så længe du kan.
  • Hold vejret i 10 sekunder eller så længe som muligt.
  • Gentag DREJ, ÅBN, TRYK, så du får 2 pust.
  • Luk låget og lad det være lukket, indtil du skal bruge inhalatoren igen.

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram 

 

Hvornår skal Spiriva Respimat patronen udskiftes  

 

Dosisindikatoren viser hvor mange pust der er tilbage i patronen. 

 

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram 60 pust tilbage 

 

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram Mindre end 10 pust tilbage. Anskaf en ny patron. 

 

Spiriva Respimat Boehringer Ingelheim Int. GmbH inhalationsvæske, opløsning 2,5 mikrogram Din patron er brugt op. Drej det klare bundstykke for at løsne det. Inhalatoren er nu i låst position. Træk patronen ud af inhalatoren. Indsæt en ny patron (fortsæt med trin 2). 

 

Ofte stillede spørgsmål og svar 

 

Det er svært at sætte patronen helt ind 

Kom du til at dreje på det klare bundstykke, før du indsatte patronen?  

Åben låget, tryk på udløserknappen og indsæt så patronen.  

 

Er du ved at udskifte patronen? Den nye patron vil stikke en smule mere ud end den første patron gjorde. Tryk patronen ind, indtil du hører et klik, sæt derefter det klare bundstykke på. 


Jeg kan ikke trykke udløserknappen ind 

Har du drejet det klare bundstykke? Hvis ikke, drej det klare bundstykke indtil det siger klik (en halv omgang). Viser dosisindikatoren på patronen en hvid pil på en rød baggrund? Patronen er brugt op. Indsæt en ny. 


Det er svært at fjerne patronen efter den er brugt op 

 

Træk og drej patronen på samme tid. 

 


Jeg kan ikke dreje det klare bundstykke 

 

Har du allerede drejet bundstykket? Hvis det klare bundstykke allerede er drejet, følg trinene "ÅBN" og “TRYK" under "Daglig brug" for at udløse din medicin.
Er det klare bundstykke løst og viser dosisindikatoren på patronen en hvid pil på en rød baggrund? Patronen er brugt op. Indsæt en ny. 


Min Respimat til flergangsbrug er blevet brugt op for hurtigt 

 

Har du brugt Spiriva Respimat som anført (to pust/en gang om dagen)? Spiriva Respimat holder i 30 dage, hvis den bruges til to pust en gang om dagen.
Har du ofte udløst doser i luften for at tjekke om din Spiriva Respimat virker? Når først Respimat inhalatoren er klargjort, er det ikke nødvendigt at teste den, hvis den anvendes dagligt. 


Der kommer ingen medicinsky 

 

Har du indsat en patron? Hvis ikke, indsæt en patron. Når Respimat inhalatoren er samlet, må du ikke fjerne det klare bundstykke eller patronen, før patronen er tom.  

Har du gentaget DREJ, ÅBN, TRYK færre end tre gange efter du indsatte en patron? Gentag DREJ, ÅBN, TRYK tre gange efter patronen er sat ind som vist i trinene 4-6 under "Klargøring".
Viser dosisindikatoren på patronen en hvid pil på en rød baggrund? Patronen er brugt op. Indsæt en ny. 


Medicinskyen kommer af sig selv 

 

Var låget åbent, da du drejede det klare bundstykke? Luk låget og drej derefter det klare bundstykke.
Trykkede du udløserknappen ind, da du drejede på det klare bundstykke? Luk låget så udløserknappen er dækket og drej så det klare bundstykke.
Drejede du ikke det klare bundstykke indtil det sagde klik? Drej det klare bundstykke i en vedvarende bevægelse indtil det siger klik (en halv omgang).
Var låget åbent, da du udskiftede patronen? Luk låget, udskift derefter patronen. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 05/2018 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...