Mesavancol

enterodepottabletter 1200 mg

Orifarm

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

MESAVANCOL® 1200 mg enterodepottabletter 

Mesalazin 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4. Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Mesavancol.
  3. Sådan skal du tage Mesavancol.
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

  • Mesavancol er et anti-inflammatorisk lægemiddel.
  • Du skal tage Mesavancol til behandling af ulcerøs colitis, en kronisk betændelsessyg- dom i tarmen, som kan medføre sår på og blødning fra tarmen. Tabletterne kan også bruges til at forebygge nye episoder af ulcerøs colitis.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Mesavancol

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Mesavancol

  • hvis du er overfølsom over for mesalazin, eller et af de øvrige indholdsstoffer i Mesa- vancol (angivet i punkt 6).
  • hvis du er overfølsom over sulfasalazin
  • hvis du er overfølsom over for en gruppe af lægemidler kaldet salicylater (som inkluderer aspirin).
  • hvis du har alvorlige nyre- eller leverproblemer

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, eller apotekspersonalet, før du tager Mesavancol  

  • hvis du har nyre- eller leverproblemer,
  • hvis du tidligere har haft eller er disponeret for hjertebetændelse (som kunne være et resultat af en infektion i hjertet),
  • hvis du tidligere har udvist overfølsomhed overfor sulfasalazin (et andet lægemiddel til behandling af ulcerøs colitis),
  • hvis du har en forsnævring eller blokade i maven eller tarmsystemet,
  • hvis du har astma eller nedsat lungefunktion.

 

Kontakt lægen hvis du under behandlingen med Mesavancol: 

  • får almen sløjhed, bleghed, blødninger fra hud og slimhinder, blå mærker samt tendens til betændelse (infektioner), især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få røde og hvide blodlegemer og blodplader),
  • pludselig får kramper, mavesmerter, feber, hovedpine, udslæt og blodig diarre. I disse tilfælde skal du straks holde op med at tage Mesavancol.

 

Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Mesavancol. Det kan have betydning for prøveresultaterne. 

Brug af anden medicin sammen med Mesavancol

Tal med din læge, hvis du tager medicin som indeholder: 

  • Non-steroide anti-inflammatoriske lægemid- ler (for eksempel lægemidler som indeholder aspirin, ibuprofen eller diclofenac).
  • Azathioprin eller 6-mercaptopurin (kaldet “immunosupprimerende” medicin, som nedsætter aktiviteten af din krops immunsystem).
  • Blodfortyndende medicin af coumarin-typen (medicin, som øger den tid, det tager for dit blod at størkne), f.eks. warfarin.

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. 

Brug af Mesavancol sammen med mad og drikke

  • Du skal tage Mesavancol i forbindelse med et måltid på samme tidspunkt hver dag.
  • Tabletterne skal synkes hele og må ikke knuses eller tygges.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 

 

Graviditet:  

  • Hvis du er gravid, må du kun tage Mesavan- col efter aftale med lægen.

 

Amning:  

  • Hvis du ammer, må du kun tage Mesavancol efter aftale med lægen.
  • Der er set akut diaré hos spædbørn, der ammes.

 

Frugtbarhed:  

  • Brug af Mesavancol påvirker ikke frugtbarheden hos mænd

Trafik- og arbejdssikkerhed

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. 


Mesavancol påvirker ikke eller i ubetydelig grad arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

3. Sådan skal du tage Mesavancol

Tag altid Mesavancol nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

 

Tabletterne skal synkes hele sammen med rigelig mængde vand (1½ dl). Tabletterne skal tages sammen med mad og må ikke knuses eller tygges. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne herunder ældre (>65 år):  

Den sædvanlige dosis for voksne er 2,4 g til 4,8 g (to til fire tabletter) én gang dagligt ved akutte episoder af ulcerøs colitis. Hvis du tager den højeste dagsdosis på 4,8 g/dag, skal effekten af behandlingen evalueres efter 8 ugers 

behandling. Når dine symptomer er væk og for at forhindre en gentagelse, bør din læge anbefale dig at tage en dosis på 2,4 g (to tabletter) én gang dagligt. 

 

Børn:  

Da der ikke foreligger tilstrækkelig information om sikkerhed og effektivitet, anbefales Mesavancol ikke til børn og unge under 18 år. 

 

Nedsat nyre- og leverfunktion:  

Du må ikke tage Mesavancol hvis du har alvorlige nyre- eller leverproblemer. 

Hvis du har taget for mange Mesavancol

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Mesavancol, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).  

 

 

Symptomer:  

  • tinnitus (susen for ørerne),
  • svimmelhed, hovedpine, forvirring, døsig- hed.
  • åndenød, hurtig, rallende vejrtrækning, smerter eller ubehag i brystet samt hoste med skummende evt. blodigt opspyt pga. vand i lungerne,
  • overdrevent væsketab (i forbindelse med sved, diarré og opkastning), lavt blodsukker.
  • hurtig vejrtrækning,
  • forstyrrelser i elektrolytbalancen og ændringer i blodets pH,
  • forøget kropstemperatur.

Hvis du har glemt at tage Mesavancol

Tag aldrig dobbeltdosis, hvis du har glemt at tage en dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.  

4. Bivirkninger

Mesavancol kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):  

  • Diaré, slim og blødning fra endetarmen pga. tyktarmsbetændelse. Kontakt lægen.

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):  

  • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue.
  • Voldsomme mavesmerter og feber pga. betændelse i bugspytkirtlen. Kontakt læge eller skadestue.

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):  

  • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kontakt læge eller skadestue.
  • Kvalme, opkastninger, almen sløjhed og aftagende urindannelse pga. akut nyresvigt. Kontakt læge eller skadestue.

 

Hyppigheden er ikke kendt:  

  • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (shock). Kan være livsfarligt. Ring 112.
  • Træthed og bleghed, evt. tendens til hals- betændelse og blødninger i huden pga. alvorlig blodmangel og evt. andre forandringer i blodet. Kontakt lægen.
  • Almen sløjhed, bleghed, blødninger fra hud og slimhinder, blå mærker samt tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få røde og hvide blodlegemer og blodplader). Kontakt læge eller skadestue.
  • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue.
  • Syndrom bestående af lægemiddeludslæt, forstørrede lymfeknuder, feber med mulig påvirkning af andre organer (DRESS syndrom). Tal med lægen.
  • Feber, smerter i brystet, åndenød, hoste og hævede ben pga. betændelse i hjertesækken. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Lungebetændelse. Kontakt lægen.
  • Kortåndethed / Vejrtrækningsbesvær / Astmalignende anfald / Åndenød. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Tegn på hjertesvigt pga. betændelse af hjertemuskulaturen. Kontakt lægen.
  • Tør hoste uden slim pga. betændelse i lungernes bindevæv. Kontakt læge eller skadestue.
  • Betændelse i lungernes luftsække (allergisk alveolitis) med symptomerne feber, kulderystelser, tør hoste, hvæsende vejrtrækning og vejtrækningsbesvær. Kontakt læge eller skadestue.
  • Leverbetændelse, gulsot. Kontakt læge eller skadestue.
  • Pludselige, kraftige smerter i mellemgulvet eller under ribbenene på højre side pga. galdesten. Kontakt læge eller skadestue.
  • Udslæt i ansigt, nyrebetændelse, feber, led- og muskelsmerter pga. bindevævssygdom. Kontakt lægen.
  • Langsom aftagende nyrefunktion med anfald af smerter over lænden, plumret eller blodig urin pga. nyreskade. Kontakt læge eller skadestue.
  • Smerter, feber, blod i urinen og skummende urin, evt. hævelser i ansigt, på hænder og fødder pga. nyreskade. Kontakt læge eller skadestue.
  • Reversibelt fald i spermproduktionen.
  • Øget tryk i hjernen, der giver hovedpine, der kan opstå bagved øjnene og blive værre, når du bevæger øjnene, med sløret eller nedsat syn, dobbeltsyn, lysglimt, problemer med at se til siden og kortvarigt eller permanent synstab. Disse symptomer kan være forbundet med svimmelhed, kvalme, opkastning, ringen for ørerne. Kontakt straks lægen.

Ikke alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):  

  • For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt.
  • Hovedpine.
  • Luftafgang fra tarmen, kvalme, opkastning, udspilet mave, mavesmerter, diaré, sure opstød/halsbrand.
  • Unormal leverfunktionstest.
  • Kløe, udslæt.
  • Smerter i leddene, rygsmerter.
  • Kraftesløshed og svaghed, træthed.
  • Feber.

 

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):  

  • Hævet ansigt. Kontakt lægen.
  • Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.
  • Svimmelhed, døsighed, rysten.
  • Ørepine.
  • Svimmelhed, evt. besvimmelse pga. lavt blodtryk.
  • Ondt i halsen.
  • Polyp i endtarmen.
  • Nældefeber.
  • Uren hud (akne).
  • Hårtab.
  • Muskelsmerter.

 

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): 

  • Lysfølsomhed.

 

Hyppigheden er ikke kendt: 

  • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du straks kontakte læge.
  • Overfølsomhed.
  • Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
  • Smerter og føleforstyrrelser pga. nervebetændelse.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 

 

Lægemiddelstyrelsen 

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S  

Websted: www.meldenbivirkning.dk  

E-mail: dkma@dkma.dk. 

 

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar Mesavancol utilgængeligt for børn.
  • Tag ikke Mesavancol efter den udløbsdato, der står på pakningen. Hvis pakningen er mærket med EXP betyder det at udløbsdatoen er den sidste dag i den anførte måned.
  • Opbevar ikke Mesavancol ved temperaturer over 25 °C.
  • Opbevar Mesavancol i original beholder, da det er følsomt for fugt.

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Mesavancol, 1200 mg, enterodepottabletter indeholder:

Aktivt stof:  

Mesalazin 1200 mg. 

 

Øvrige indholdsstoffer: 

Tabletkerne:  

Carmellosenatrium, carnaubavoks, stearinsyre, kolloid silica, natriumstivelsesglycolat (type A), talcum og magnesiumstearat. 


Filmovertræk:  

Talcum, methacrylsyre-methylmethacrylat copolymer (1:1), methacrylsyre-methylmethacrylat copolymer (1:2), triethylcitrat, titandioxid (E 171), rød jernoxid (E 172) og macrogol 6000. 

Udseende og pakningsstørrelser:

Mesavancol fås i: 

Mesavancol 1200 mg i pakninger med 60 eller 120 tabletter. 


Alle pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S 

Mail: info@orifarm.com  

Tlf.: +45 6395 2700  

Fremstiller:

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ  

 

I Danmark markedsføres Mesavancol også som Mezavant. 


For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 06/2019 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...