Ozempic®

injektionsvæske, opl. i pen 1 mg

Novo

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til patienten

Ozempic® 1 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen  

semaglutid 

 

▼Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger. 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Ozempic
  3. Sådan skal du bruge Ozempic
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Ozempic indeholder det aktive stof semaglutid. Det hjælper kroppen med at sænke blodsukkerniveauet, men kun når det er for højt, og kan være med til at forhindre hjertesygdom. 

 

Ozempic bruges: 

  • alene - hvis dit blodsukker ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med kost og motion alene, og du ikke kan bruge metformin (et andet lægemiddel mod diabetes), eller
  • med andre lægemidler mod diabetes - når disse ikke i tilstrækkelig grad kan kontrollere dit blodsukkerniveau. Disse andre lægemidler mod diabetes kan omfatte: tabletter mod diabetes (såsom metformin, thiazolidindion, sulfonylurinstoffer) eller insulin.

Det er vigtigt, at du fortsætter med kost og motion, sådan som lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet har fortalt dig. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Ozempic

Brug ikke Ozempic:

  • hvis du er allergisk over for semaglutid eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger dette lægemiddel. 


Dette lægemiddel er ikke et insulin og må derfor ikke bruges, hvis: 

  • du har type 1-diabetes - en tilstand, hvor kroppen ikke producerer insulin
  • du udvikler diabetesrelateret syreforgiftning (diabetisk ketoacidose) - en komplikation ved diabetes der forårsager højt blodsukker, åndedrætsbesvær, forvirring, voldsom tørst, sødt lugtende ånde eller en sød eller metallisk smag i munden.

 

Virkninger på fordøjelsessystemet
Under behandling med dette lægemiddel kan du have kvalme, kaste op eller få diarré. Disse bivirkninger kan føre til væsketab (dehydrering). Det er vigtigt, at du drikker rigeligt med væske for at undgå dehydrering. Det er særligt vigtigt, hvis du har nyreproblemer. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål eller bekymringer. 


Alvorlige og vedvarende mavesmerter, som kan skyldes akut betændelse i bugspytkirtlen (akut pankreatitis)
Hvis du har alvorlige og vedvarende smerter i maveområdet skal du straks gå til lægen, da det kan være tegn på akut betændelse i bugspytkirtlen (akut pankreatitis). 


Lavt blodsukker (hypoglykæmi)
Hvis dette lægemiddel kombineres med sulfonylurinstof eller insulin, kan det øge risikoen for at få lavt blodsukker (hypoglykæmi). Se advarselssignalerne for lavt blodsukker under punkt 4. Lægen vil måske bede dig om at måle dit blodsukkerniveau. Dette kan hjælpe din læge til at beslutte, om din dosis af sulfonylurinstof eller insulin skal ændres for at nedsætte risikoen for lavt blodsukker. 


Diabetisk øjensygdom (retinopati)
Hvis du har diabetisk øjensygdom og bruger insulin, kan dette lægemiddel være forbundet med en forværring af dit syn, og dette kan kræve behandling. Fortæl det til din læge, hvis du har diabetisk øjensygdom, eller hvis du oplever øjenproblemer under behandling med dette lægemiddel. 

Børn og unge

Dette lægemiddel anbefales ikke til børn og unge under 18 år, da sikkerhed og virkning endnu ikke er fastlagt hos denne aldersgruppe. 

Brug af anden medicin sammen med Ozempic

Fortæl det altid til lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Det gælder også naturmedicin eller andre lægemidler, du har købt uden recept. 


Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du bruger medicin, der indeholder et eller flere af følgende: 

  • Warfarin eller andre lignende lægemidler i tabletform, der tages for at hæmme dannelse af blodpropper (orale antikoagulantia). Hyppige blodprøver til at bestemme blodets evne til at størkne kan være nødvendige.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge til råds, før du bruger dette lægemiddel. 


Dette lægemiddel må ikke bruges under graviditet, da det er ukendt, om det kan påvirke dit ufødte barn. Det anbefales derfor at anvende prævention, mens du bruger dette lægemiddel. Hvis du gerne vil være gravid, bør du stoppe med dette lægemiddel mindst to måneder før. Hvis du bliver gravid, mens du bruger dette lægemiddel, skal du omgående tale med din læge, da din behandling skal ændres. 


Brug ikke dette lægemiddel, hvis du ammer, da det ikke vides, om det overføres til modermælken. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Hvis du bruger dette lægemiddel sammen med et sulphonylurinstof eller insulin, kan der forekomme lavt blodsukker (hypoglykæmi), som kan nedsætte din koncentrationsevne. Undgå at køre bil eller betjene maskiner, hvis du oplever tegn på lavt blodsukker. Se punkt 2 ‘Advarsler og forsigtighedsregler‘ for at få oplysninger om øget risiko for lavt blodsukker. Se punkt 4 for at få oplysninger om advarselssignalerne for lavt blodsukker. Tal med din læge for at få yderligere information. 

Ozempic indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) per dosis, dvs. det er stort set natriumfrit. 

3. Sådan skal du bruge Ozempic

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet. 

 

Så meget skal du bruge  

  • Startdosis er 0,25 mg én gang ugentligt i fire uger.
  • Efter fire uger vil din læge øge din dosis til 0,5 mg én gang ugentligt.
  • Din læge vil muligvis øge din dosis til 1 mg én gang ugentligt, hvis en dosis på 0,5 mg én gang ugentligt ikke er tilstrækkeligt til at kontrollere dit blodsukker.

Du må ikke ændre din dosis, medmindre din læge har bedt dig om det. 

 

Sådan gives Ozempic  

Ozempic gives som en injektion under huden (subkutan injektion). Injicér ikke lægemidlet i en blodåre eller muskel. 

  • De bedste steder til injektion er forrest på låret, maveskindet eller overarmen.
  • Inden du anvender pennen for første gang, vil din læge eller sygeplejerske vise dig, hvordan den bruges.

Der er en detaljeret brugervejledning på den anden side af denne indlægsseddel. 

 

Hvornår skal du bruge Ozempic  

  • Du skal bruge dette lægemiddel én gang ugentligt på den samme dag hver uge, hvis det er muligt.
  • Du kan give dig selv injektionen når som helst i løbet af dagen - uafhængigt af et måltid.

For at du bedre kan huske kun at injicere dette lægemiddel én gang ugentligt, anbefales det, at du noterer den valgte ugedag (f.eks. onsdag) på æsken og skriver datoen på æsken, hver gang du har injiceret det. 


Hvis det er nødvendigt, kan du ændre dagen for din ugentlige injektion af dette lægemiddel, så længe der er gået mindst 3 dage siden din sidste injektion. Når du har valgt en ny doseringsdag, fortsætter du med dosering én gang ugentligt. 

Hvis du har brugt for meget Ozempic

Hvis du har brugt for meget Ozempic, skal du straks opsøge din læge. Du kan få bivirkninger som f.eks. kvalme. 

Hvis du har glemt at bruge Ozempic

Hvis du har glemt at injicere en dosis, og: 

  • det er 5 dage eller mindre, siden du skulle have brugt Ozempic, skal du bruge det, så snart du kommer i tanke om det. Injicér derefter den næste dosis som sædvanligt på din planlagte dag.
  • hvis der er gået mere end 5 dage, siden du skulle have brugt Ozempic, skal den glemte dosis springes over. Injicér derefter den næste dosis som sædvanligt på din planlagte dag.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at bruge Ozempic

Du må ikke holde op med at bruge dette lægemiddel uden først at have talt med din læge om det. Hvis du holder op med at bruge lægemidlet, kan dit blodsukkerniveau stige.
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Almindelige: kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer  

  • komplikationer af diabetisk øjensygdom (retinopati) - du skal informere din læge, hvis du oplever problemer med øjnene, såsom synsændringer, under behandling med dette lægemiddel.

 

Sjældne: kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer  

  • alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktiske reaktioner). Du skal straks søge lægehjælp og informere din læge hurtigst muligt, hvis du får symptomer såsom åndedrætsbesvær, hævelse af ansigt og hals samt hurtig hjerterytme (puls).

Andre bivirkninger

Meget almindelige: kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer  

  • kvalme - dette forsvinder som regel med tiden
  • diarré - dette forsvinder som regel med tiden

 

Almindelige: kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer  

  • opkastning
  • lavt blodsukker (hypoglykæmi) når dette lægemiddel bruges sammen med et andet lægemiddel mod diabetes

 

Advarselssignalerne for lavt blodsukker kan komme pludseligt. De kan omfatte: koldsved, kold bleg hud, hovedpine, hurtig hjerterytme (puls), kvalme eller usædvanlig stor sultfornemmelse, synsændringer, døsighed eller svaghed, nervøsitet, angst eller forvirring, koncentrationsbesvær eller rysten.
Din læge vil fortælle dig, hvordan du kan behandle lavt blodsukker, og hvad du skal gøre, hvis du bemærker et eller flere af disse advarselssignaler.
Der er større sandsynlighed for lavt blodsukker, hvis du også tager et sulfonylurinstof eller insulin. Din læge kan sætte din dosis af disse lægemidler ned, før du begynder at bruge dette lægemiddel. 

  • fordøjelsesbesvær
  • betændelse i maveslimhinden (gastritis) - symptomerne omfatter mavesmerter, kvalme eller opkastning
  • tilbageløb af mavesyre eller halsbrand - kaldes også gastroøsofagal reflukssygdom (GØRS)
  • mavepine
  • oppustet mave
  • forstoppelse
  • trang til at bøvse
  • galdesten
  • svimmelhed
  • træthed
  • vægttab
  • nedsat appetit
  • tarmluft (flatulens)
  • forhøjet niveau af bugspytkirtlenzymer (såsom lipase og amylase)

 

Ikke almindelige: kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer  

  • ændringer i den måde, mad og drikke smager
  • hurtig puls
  • reaktioner på injektionsstedet - såsom blå mærker, smerte, irritation, kløe og udslæt.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk, E-mail: dkma@dkma.dk.. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pennen og æsken efter ’EXP’. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Før brug: 

Opbevares i køleskab (2°C - 8°C). Må ikke fryses. Må ikke opbevares tæt på køleelementet.  

Beskyttes mod lys. 

 

Efter ibrugtagning

  • Du kan opbevare pennen i 6 uger, hvis den opbevares ved temperaturer under 30°C eller i køleskab (2°C - 8°C) på afstand af køleelementet. Ozempic må ikke fryses, og det må ikke anvendes, hvis det har været frosset.
  • Når du ikke bruger pennen, skal den opbevares med hætten påsat for at beskytte mod lys.

Brug ikke lægemidlet, hvis du bemærker, at opløsningen ikke er klar og farveløs eller næsten farveløs. Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Ozempic indeholder:

  • Aktivt stof: Semaglutid. Én ml injektionsvæske, opløsning, indeholder 1,34 mg semaglutid. Én fyldt pen indeholder 4 mg semaglutid i 3 ml opløsning. Hver dosis indeholder 1 mg semaglutid i
    0,74
    ml.
  • Øvrige indholdsstoffer: Dinatriumphosphatdihydrat, propylenglycol, phenol, vand til injektionsvæsker, natriumhydroxid/saltsyre (til pH-justering).

Udseende og pakningsstørrelser

Ozempic er en klar og farveløs, eller næsten farveløs, opløsning, i en fyldt pen. Hver pen indeholder 3 ml opløsning, der giver 4 doser på 1 mg. 

 

Ozempic 1 mg injektionsvæske, opløsning findes i følgende pakningsstørrelser: 

1 pen og 4 NovoFine Plus engangsnåle 

3 penne og 12 NovoFine Plus engangsnåle 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markesført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Novo Nordisk A/S  

Novo Allé 

DK-2880 Bagsværd  

Danmark 

 

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu. 

Brugervejledning

Brugervejledning til Ozempic 1 mg injektionsvæske, opløsning i en fyldt pen 

Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du bruger den fyldte pen med Ozempic.
Tag ikke pennen i brug, før du har fået udførlig undervisning af lægen eller sygeplejersken.
Begynd med at kontrollere pennen for at sikre dig, at den indeholder Ozempic 1 mg, og se derefter på nedenstående illustrationer, så du kan lære de forskellige dele af pennen og nålen at kende.
Hvis du er blind eller har nedsat syn og ikke kan aflæse dosistælleren på pennen, må du ikke bruge denne pen uden hjælp. Få hjælp af en person med normalt syn, som har fået undervisning i at bruge den fyldte pen med Ozempic. 


Pennen er en fyldt pen med dosisindstilling. Den indeholder 4 mg semaglutid, og du kan kun vælge doser på 1 mg. Pennen er beregnet til anvendelse sammen med NovoFine og NovoTwist engangsnåle med en længde på op til 8 mm. NovoFine Plus nåle medfølger i pakken. 

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

1. Klargør pennen med en ny nål 

  • Kontrollér navnet og den farvede etiket på din pen for at sikre, at den indeholder Ozempic. Dette er især vigtigt, hvis du tager flere typer injicerbar medicin. Brug af forkert medicin kan skade dit helbred alvorligt.
  • Træk penhætten af.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

  • Kontrollér, at opløsningen i pennen er klar og farveløs. Kig igennem penvinduet. Hvis opløsningen virker uklar eller farvet, må du ikke bruge pennen.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

  • Tag en ny nål, og riv papirforseglingen af.
    Hvis papirforseglingen er brudt, må du ikke bruge nålen, da det derved ikke er sikkert, at den er steril.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

  • Skub nålen lige ind på pennen. Drej, indtil den sidder godt fast.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

  • Fjern den ydre nålehætte, og gem den til senere brug.
    Du skal bruge den efter injektionen, når du skal fjerne nålen sikkert fra pennen.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

  • Fjern den indre nålehætte, og kassér den. Hvis du forsøger at sætte den på igen, kan du komme til at stikke dig på nålen.


En dråbe opløsning kan komme til syne på nålens spids. Dette er normalt, men du skal stadig kontrollere gennemløbet, når du bruger en ny pen første gang. Se trin 2 ‘Kontrollér gennemløbet’.
Sæt ikke en ny nål på pennen, før du er klar til at tage din injektion. 

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mgBrug altid en ny nål til hver injektion.
Dette reducerer risikoen for tilstoppede nåle, urenheder, infektioner og unøjagtig dosering. 

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg Brug aldrig en bøjet eller beskadiget nål. 

2. Kontrollér gennemløbet 

  • Inden din første injektion med en ny pen, skal du kontrollere gennemløbet. Hvis din pen allerede er i brug, så gå til trin 3 ‘Valg af dosis’.
  • Drej dosisvælgeren, indtil dosistælleren viser klargøringssymboletOzempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

  • Hold pennen lodret med nålen opad.
    Tryk på dosisknappen, og hold den inde, indtil dosistælleren er tilbage på 0. 0’et skal være ud for dosismarkøren.
    En dråbe opløsning skal komme til syne på nålens spids.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

En lille dråbe kan forblive ved nålespidsen, men den injiceres ikke.
Hvis der ikke kommer en dråbe til syne, gentages trin 2 ‘Kontrollér gennemløbet’ op til 6 gange. Hvis der stadig ikke er en dråbe, skal du udskifte nålen og gentage trin 2 ‘Kontrollér gennemløbet’ en gang mere.
Hvis der stadig ikke kommer en dråbe til syne, skal du kassere pennen og tage en ny i brug. 

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mgKontrollér altid, at der kommer en dråbe til syne ved nålespidsen, før du bruger en ny pen første gang. Dette sikrer opløsningens gennemløb.
Hvis der ikke kommer en dråbe til syne, injicerer du ikke noget medicin, heller ikke selvom dosistælleren måske bevæger sig. Dette kan være et tegn på, at nålen er tilstoppet eller beskadiget.
Hvis du ikke kontrollerer gennemløbet før den første injektion med hver ny pen, får du muligvis ikke den ordinerede dosis, og opnår ikke den tilsigtede virkning af Ozempic. 

3. Indstilling af dosis 

  • Drej dosisvælgeren, indtil den viser 1 mg.
    Bliv ved med at dreje indtil dosistælleren stopper og viser 1 mg.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

Kun dosistælleren og dosismarkøren viser, at du har valgt 1 mg.
Dosisvælgeren klikker forskelligt, når den drejes frem, tilbage eller forbi 1 mg. Tæl ikke antal klik. 

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg Brug altid dosistælleren og dosismarkøren til at se, at du har valgt 1 mg, før du injicerer medicinen.
Tæl ikke antal klik.
1 mg i dosistælleren skal være nøjagtigt ud for dosismarkøren for at sikre, at du får en korrekt dosis. 

Hvor meget opløsning er der tilbage 

  • For at se hvor meget opløsning der er tilbage, skal du bruge dosistælleren: Drej dosisvælgeren, indtil dosistælleren stopper.
    Hvis den viser 1, er der mindst 1 mg tilbage i pennen. Hvis dosistælleren stopper før 1 mg, er der ikke tilstrækkeligt med opløsning tilbage til en fuld dosis på 1 mg.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

Hvis der ikke er tilstrækkeligt med opløsning tilbage i pennen til en fuld dosis, skal du ikke bruge den. Tag en ny pen med Ozempic i brug. 

4. Injektion af dosis 

  • Stik nålen ind under huden, som lægen eller sygeplejersken har vist dig.
  • Kontrollér, at du kan se dosistælleren. Du må ikke dække for den med fingrene. Det kan afbryde injektionen.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

  • Tryk på dosisknappen, og hold den inde, indtil dosistælleren viser 0. 0 skal være ud for dosismarkøren. Du kan nu måske høre eller mærke et klik.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

  • Lad nålen forblive under huden, efter dosistælleren er vendt tilbage til 0, og tæl langsomt til 6. Sådan sikrer du, at du får den fulde dosis.
  • Hvis nålen fjernes tidligere, vil du måske se en stråle af opløsning, der kommer fra nålens spids. Hvis det sker, bliver den fulde dosis ikke indgivet.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

  • Fjern nålen fra huden. Hvis der kommer blod til syne ved injektionsstedet, trykker du let på det. Du må ikke gnide på stedet.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

Du vil måske se en dråbe opløsning ved nålens spids efter injektionen. Dette er normalt og har ingen indflydelse på din dosis. 

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg Hold altid øje med dosistælleren, så du ved, hvor mange mg du injicerer. Hold dosisknappen nede, indtil dosistælleren viser 0. 

 

Sådan opdager du, om nålen er tilstoppet eller beskadiget 

  • Hvis dosistælleren ikke viser 0, når du bliver ved med at trykke på dosisknappen, har du måske brugt en tilstoppet eller beskadiget nål.
  • I så fald har du ikke fået noget medicin - selvom dosistælleren har bevæget sig fra den oprindelige dosis, du valgte.

Sådan håndteres en tilstoppet nål 

Udskift nålen som beskrevet i trin 5 ‘Efter injektionen’, og gentag alle trin med start fra trin 1 ‘Klargør pennen med en ny nål’. Sørg for, at du vælger den fulde dosis, du har behov for. 


Rør aldrig ved dosistælleren, når du injicerer. Det kan afbryde injektionen. 

5. Efter injektionen 

  • Før nålespidsen ind i den ydre nålehætte, mens den ligger på en plan overflade, uden at røre ved nålen eller den ydre nålehætte.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

  • Når nålen er skjult, skal du forsigtigt trykke den ydre nålehætte helt på.
  • Skru nålen af, og kassér den omhyggeligt i henhold til lokale retningslinjer. Spørg lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet om, hvordan skarpe genstande bortskaffes.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

  • Sæt penhætten på pennen hver gang efter brug for at beskytte opløsningen mod lys.

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mg 

Kassér altid nålen efter hver injektion for at sikre bekvemme injektioner og forhindre tilstopning af nålene. Hvis nålen er tilstoppet, injicerer du ikke noget medicin.
Når pennen er tom, kasserer du den uden en nål påsat, som anvist af lægen, sygeplejersken, apotekspersonalet eller de lokale sundhedsmyndigheder. 

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mgForsøg aldrig at sætte den indre nålehætte på nålen igen. Du kan stikke dig på nålen. 

Ozempic Orifarm A/S injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 1 mgFjern altid nålen fra pennen straks efter hver injektion. 

Dette reducerer risikoen for tilstoppede nåle, urenheder, infektioner, lækage af opløsning og unøjagtig dosering. 

Yderligere vigtig information 

  • Opbevar altid pennen og nålene ude af syne og utilgængeligt for andre, især børn.
  • Du må aldrig dele din pen eller dine nåle med andre.
  • For at undgå stikuheld og krydsinfektion skal omsorgspersoner være meget forsigtige ved håndtering af brugte nåle.

Vedligeholdelse af din pen 

Sørg for at håndtere pennen forsigtigt. Hårdhændet håndtering eller forkert brug kan føre til unøjagtig dosering. Hvis det sker, opnår du muligvis ikke den tilsigtede virkning af lægemidlet. 

  • Du må ikke injicere Ozempic, som har været frosset. Hvis du gør det, opnår du muligvis ikke den tilsigtede virkning af lægemidlet.
  • Du må ikke injicere Ozempic, som har været udsat for direkte sollys. Hvis du gør det, opnår du muligvis ikke den tilsigtede virkning af lægemidlet.
  • Udsæt ikke din pen for støv, snavs eller væske.
  • Pennen må ikke vaskes, iblødsættes eller smøres. Hvis det er nødvendigt, kan den rengøres med et mildt rengøringsmiddel på en fugtig klud.
  • Undgå at tabe pennen eller slå den mod hårde overflader. Hvis du taber den eller har mistanke om et problem, skal du sætte en ny nål på og kontrollere gennemløbet, før du injicerer.
  • Forsøg ikke at genfylde din pen. Når den er tom, skal den kasseres.
  • Forsøg ikke at reparere pennen eller skille den ad.

 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 05/2019 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...