Lomudal®
øjendråber, endosis 20 mg/ml
Sanofi


Om indlægssedlen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
Lomudal 20 mg/ml øjendråber, enkeltdosisbeholder
Natriumcromoglicat
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Brug altid Lomudal øjendråber nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen har givet dig.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg på apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
- Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at bruge Lomudal
- Sådan skal du bruge Lomudal
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse

Lomudal indeholder et stof (antihistamin), der lindrer symptomer på overfølsomhed (allergi) i øjnene.
Du kan bruge Lomudal øjendråber til behandling af:
- Allergisk øjenbetændelse.
- Betændelse i øjets bindehinde og hornhinde.
- Betændelse i øjet med små sår i øjets hornhinde.
Hvis din læge har sagt, at du skal bruge Lomudal for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.
Vær opmærksom på, at betændelse i øjets hornhinde kan være alvorligt. Tal med lægen.
2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Lomudal

Brug ikke Lomudal øjendråber:
- hvis du er allergisk over for natriumcromoglicat eller et af de øvrige indholdsstoffer angivet i punkt 6.
Advarsler og forsigtighedsregler
Lomudal øjendråber er sterile, indeholder ikke konserveringsmiddel og er pakket i enkeltdosisbeholdere. Opløsningen skal anvendes straks efter åbning af enkeltdosisbeholderen, og det resterende indhold skal kasseres efter brug.
Brug af anden medicin sammen med Lomudal
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Hvis du bruger mere end ét øjenpræparat, så vent mindst 5 minutter mellem drypning med Lomudal og det andet præparat.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet
Du kan bruge Lomudal øjendråber, hvis du er gravid.
Amning
Du kan bruge Lomudal øjendråber, selvom du ammer.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Lomudal kan give sløret syn lige efter drypning. Vent med at køre bil eller andet køretøj samt betjene maskiner, indtil dit syn er klart igen.
Lomudal kan medføre sløret syn efter drypning, hvilket kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.
3. Sådan skal du bruge Lomudal

Brug altid Lomudal øjendråber nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Den anbefalede dosis er:
Voksne og børn over 7 år: 1 dråbe i hvert øje 4 gange daglig.
Børn under 7 år: Du må kun bruge Lomudal øjendråber til børn under 7 år efter aftale med lægen.
Sådan bruges øjendråberne
- Træk det nederste øjenlåg lidt ned, og dryp en dråbe i mellemrummet mellem øjet og øjenlåget.
- Pas på, at spidsen af flasken ikke rører øjet.
- Slip øjenlåget og blink nogle gange, så dråben fordeles over hele øjet.
Gentag dette i det andet øje.
Hvis du har brugt for meget Lomudal
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt flere Lomudal øjendråber, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Hvis du har glemt at bruge Lomudal
Du må ikke bruge en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.
4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Almindelige til meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 100 patienter)
- Forbigående svien.
- Lokal irritation i øjet.
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter)
- Overfølsomhedsreaktioner.
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt
- Brændende eller stikkende følelse efter drypning af øjet.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring

Opbevar Lomudal øjendråber utilgængeligt for børn.
Inden åbning kan du opbevare Lomudal øjendråber ved almindelig temperatur.
Enkeltdosisbeholderne skal opbevares i den originale pose. De kan anvendes i 28 dage efter at posen er åbnet første gang. Ubrugte enkeltdosisbeholdere skal bortskaffes efter dette tidspunkt. Opbevar ikke en åbnet enkeltdosisbeholder.
Brug ikke Lomudal efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret juli 2020.

