Spiolto Respimat®

inhalationsvæske, opløsning 2,5+2,5 mikrogram

2care4

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Spiolto® Respimat® 2,5 mikrogram/2,5 mikrogram  

inhalationsvæske, opløsning  

Tiotropium/olodaterol 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Spiolto Respimat
  3. Sådan skal du bruge Spiolto Respimat
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Indhold af Spiolto Respimat

Spiolto Respimat indeholder de to aktive stoffer, tiotropium og olodaterol, der begge tilhører gruppen af langtidsvirkende, bronkieudvidende lægemidler. Tiotropium tilhører undergruppen antikolinerge lægemidler. Olodaterol tilhører undergruppen langtidsvirkende beta2-agonister. 

Anvendelse af Spiolto Respimat

Spiolto Respimat hjælper voksne med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), ved at lette vejrtrækningen. KOL er en kronisk lungesygdom, der giver åndenød og hoste. Betegnelsen KOL omfatter sygdommene kronisk bronkitis og emfysem (“for store lunger”). 

 

Spiolto Respimat hjælper ved at åbne dine luftveje og gør det lettere at trække vejret. Regelmæssig brug af Spiolto Respimat kan også hjælpe dig, hvis du har åndenød på grund af din sygdom, og hjælpe med at mindske de gener, som sygdommen giver i det daglige. 

KOL er en kronisk sygdom, og du skal bruge Spiolto Respimat hver dag og ikke kun, når du har svært ved at trække vejret.  

 

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Spiolto Respimat

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Brug ikke Spiolto Respimat

  • hvis du er allergisk over for tiotropium eller olodaterol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Spiolto Respimat (angivet i afsnit 6).
  • hvis du er allergisk over for atropin eller beslægtede stoffer, som f.eks. ipratropium eller oxitropium.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Spiolto Respimat. 

  • hvis du har astma (du bør ikke bruge Spiolto Respimat til behandling af astma)
  • hvis du har en hjertesygdom
  • hvis du har højt blodtryk
  • hvis du har epilepsi
  • hvis du har for højt stofskifte (skyldes en særlig tilstand i skjoldbruskkirtlen)
  • hvis du har en unormal udposning på en pulsåre (kaldes for et aneurisme)
  • hvis du har sukkersyge
  • hvis du har svært nedsat leverfunktion
  • hvis du har nedsat nyrefunktion
  • i tilfælde af en planlagt operation
  • hvis du har en øjensygdom, der kaldes for snævervinklet grøn stær
  • hvis du har problemer med prostata eller har svært ved at lade vandet.

 

Under behandling med Spiolto Respimat
Du skal stoppe med at bruge lægemidlet, og kontakte lægen med det samme: 

  • Hvis du, lige efter at du har brugt lægemidlet, får trykken for brystet, hoste, pibende/hvæsende vejrtrækning eller åndenød. Dette kan være tegn på bronkospasmer, en tilstand hvor luftvejene trækker sig sammen (se afsnit 4).
  • Hvis du, lige efter brug af inhalatoren, får sværere ved at trække vejret, eller hvis du får udslæt, hævelser eller kløe (se afsnit 4).
  • Hvis du får bivirkninger, der påvirker hjertet (hurtigere puls, forhøjet blodtryk og/eller flere symptomer som f.eks. smerter i brystet) (se afsnit 4).
  • Hvis du får muskelkramper, muskelsvaghed eller en unormal hjerterytme, da dette kan skyldes lavt kalium i blodet (se afsnit 4).

 

Du skal undgå at få forstøvet medicin i øjnene. Sker det alligevel, kan du få øjensmerter eller ubehag, sløret syn, røde øjne eller se ringe omkranset af lys eller farver (snævervinklet glaukom). Øjensymptomerne kan være ledsaget af hovedpine, kvalme eller opkastning. Skyl øjnene med rindende vand, stop med at bruge Spiolto Respimat og søg straks læge for nærmere vejledning. 


Spiolto Respimat er beregnet til vedligeholdelsesbehandling af KOL. Brug ikke Spiolto Respimat til behandling af akutte anfald af åndenød eller pibende/hvæsende vejrtrækning. 


Brug ikke Spiolto Respimat sammen med langtidsvirkende beta-stimulerende lægemiddelstoffer (medicin) som f.eks. salmeterol eller formoterol.  

 

Du kan regelmæssigt bruge korttidsvirkende beta-stimulerende midler som f.eks. salbutamol, men kun til at lindre akutte symptomer som åndenød. 


Mundtørhed, som er set ved bronkieudvidende medicin (bl.a. antikolinerg behandling), kan på længere sigt give huller i tænderne. Husk derfor at være omhyggelig med
mundhygiejnen. 


Brug ikke Spiolto Respimat mere end én gang daglig. 

Børn og unge

Spiolto Respimat bør ikke gives til børn eller unge (under 18 år). 

Brug af anden medicin sammen med Spiolto Respimat

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. 


Du skal især fortælle lægen, hvis du bruger: 

  • visse lægemidler, der ligner Spiolto Respimat (indeholder samme aktive stoffer, som f.eks. antikolinerge lægemidler eller beta-stimulerende midler). Du har måske større risiko for at få bivirkninger.
  • lægemidler, der kaldes for betablokkere, og som bruges mod for højt blodtryk eller andre hjertelidelser (kan f.eks. være lægemidlet propranolol) eller mod grøn stær (kan f.eks. være lægemidlet timolol). Dette kan gøre, at Spiolto Respimat virker dårligere.
  • lægemidler, der nedsætter mængden af kalium i blodet. Disse omfatter:
    • binyrebarkhormoner (f.eks. prednisolon),
    • vanddrivende medicin,
    • lægemidler mod vejrtrækningslidelser (f.eks. theophyllin).
  • hvis du bruger disse lægemidler sammen med Spiolto Respimat, kan du få symptomer som muskelkramper, muskelsvaghed eller en unormal hjerterytme.
  • lægemidler, der kaldes for tricykliske midler mod depression eller MAO-hæmmere (som f.eks. selegilin eller moclobemid), og som bruges til behandling af sygdomme i nervesystemet eller psykiske sygdomme som f.eks. Parkinsons sygdom eller depression. Brug af disse lægemidler øger risikoen for bivirkninger, der vedrører hjertet.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel. 

 

Du må ikke bruge dette lægemiddel, medmindre din læge har anbefalet det. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Virkningerne på evnen til at køre bil og betjene maskiner er ikke blevet undersøgt. Hvis du føler dig svimmel eller får sløret syn, må du ikke køre bil eller betjene værktøj eller maskiner. 

Spiolto Respimat indeholder benzalkoniumchlorid

Dette lægemiddel indeholder 0,0011 mg benzalkoniumchlorid i hvert pust. Benzalkoniumchlorid kan medføre åndedrætsbesvær (inkl. bronkospasme), især hvis du har astma. 

3. Sådan skal du bruge Spiolto Respimat

Brug altid Spiolto Respimat nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.  

 

Spiolto Respimat må kun bruges til inhalation. 

Den sædvanlige dosis er

Spiolto Respimat, skal kun bruges ÉN GANG DAGLIGT og helst på samme tidspunkt hver dag. Du skal tage TO PUST hver gang. Spiolto Respimat virker i 24 timer.  

 

KOL er en kronisk sygdom, og medicinen skal bruges, hver dag og ikke kun, når du har svært ved at trække vejret. Du må ikke tage mere end den anbefalede dosis. 

Brug til børn og unge

Brug af Spiolto Respimat er ikke relevant for børn og unge under 18 år. 

 

Du skal vide, hvordan Spiolto Respimat inhalatoren bruges korrekt. Brugsanvisningen til Spiolto Respimat inhalatoren findes efter afsnit 6 i denne indlægsseddel. 

Hvis du har brugt for meget Spiolto Respimat

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Spiolto Respimat, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). 

 

Du har måske større risiko for at få bivirkninger som f.eks. mundtørhed, forstoppelse, vandladningsproblemer, sløret syn, smerter i brystet, højt eller lavt blodtryk, hurtigere eller uregelmæssig hjerterytme eller at du kan føle hjertet banke i brystet, svimmelhed, nervøsitet, søvnbesvær, angst, hovedpine, rysten, muskelkramper, kvalme, træthed, utilpashed, lavt kalium i blodet (der kan give symptomer som muskelkramper, muskelsvaghed eller en unormal hjerterytme), højt blodsukker eller for meget syre i blodet (der kan give symptomer som kvalme, opkastning, svaghed, muskelkramper og hurtigere vejrtrækning). 

Hvis du har glemt at bruge Spiolto Respimat

Hvis du glemmer at bruge den daglige dosis (TO PUST ÉN GANG DAGLIGT), skal du blot bruge den på det sædvanlige tidspunkt næste dag. Du må ikke bruge en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at bruge Spiolto Respimat

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

 

Du bør tale med din læge eller apotekspersonalet, før du evt. stopper med at bruge Spiolto Respimat. Hvis du stopper med at bruge Spiolto Respimat, kan symptomerne på KOL blive forværret. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

 

Hvis en af nedenstående bivirkninger forekommer, skal du stoppe med at bruge dette lægemiddel og straks kontakte lægen. 

  • Akut allergisk reaktion efter inhalation af Spiolto Respimat ses sjældent. Disse reaktioner kan forekomme enkeltvis eller som led i en svær allergisk reaktion (anafylaktisk reaktion). Dette inkluderer udslæt, nældefeber, hævelser i mund og ansigt, pludseligt åndedrætsbesvær eller andre overfølsomhedsreaktioner (såsom pludseligt fald i blodtrykket eller svimmelhed).
  • Som for alle andre lægemidler til inhalation, kan der forekomme en uventet trykken for brystet, hoste, pibende/hvæsende vejrtrækning eller åndenød umiddelbart efter inhalation (paradoks bronkospasme). Hyppigheden kan ikke estimeres ud fra de tilgængelige data.
  • Hvis du har regnbuesyn, dvs. ser en regnbuefarvet ring omkring lys eller farvede billeder i forbindelse med røde øjne (glaukom). Hyppigheden kan ikke estimeres ud fra de tilgængelige data.
  • Blokering af tarmene eller fravær af afføring (intestinal obstruktion, herunder paralytisk ileus). Hyppigheden kan ikke estimeres ud fra de tilgængelige data.

 

Hyppigheden af mulige bivirkninger defineres på følgende måde: 

 

Almindelig: kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer  

Ikke almindelig: kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer  

Sjælden: kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer 

Ikke kendt: hyppigheden kan ikke bestemmes ud fra de foreliggende data 

Andre mulige bivirkninger:

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer) 

  • Hurtigere puls (takykardi)
  • Svimmelhed
  • Hovedpine
  • Hoste
  • Hæshed (dysfoni)
  • Mundtørhed

 

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1000 personer) 

  • Uregelmæssig hjerterytme (atrieflimren)
  • Hurtig puls (supraventrikulær takykardi)
  • Hjertebanken (palpitationer)
  • Højt blodtryk (hypertension)
  • Besvær med at lade vandet (urinretention)
  • Urinvejsinfektioner
  • Smerter ved vandladning (dysuri)
  • Ondt i halsen (pharyngitis)
  • Betændelse i strubehovedet (laryngitis)
  • Betændelse i tandkødet (gingivit)
  • Betændelse i munden (stomatit)
  • Svampeinfektioner i mund og svælg (orofaryngeal irritation)
  • Næseblod (epistaxis)
  • Søvnløshed
  • Sløret syn
  • Trykken for brystet ledsaget af hoste, pibende/hvæsende vejrtrækning eller kortåndethed lige efter en inhalation (bronkospasme)
  • Forstoppelse
  • Kvalme
  • Kløe (pruritus)
  • Ondt i leddene (artralgi)
  • Hævelse af leddene
  • Ondt i ryggen
  • Udslæt
  • Irritation i næse og svælg

 

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke bestemmes ud fra de foreliggende data) 

  • Forhøjet tryk i øjet
  • Betændelse i bihulerne (sinusitis)
  • Synkebesvær (dysfagi)
  • Betændelse i tungen (glossitis)
  • Halsbrand
  • Huller i tænderne
  • Hudinfektioner eller sår på huden
  • Tør hud
  • Væskemangel (dehydrering)
  • Regnbuesyn, dvs. ser en regnbuefarvet ring omkring lys eller farvede billeder i forbindelse med røde øjne (glaukom)
  • Blokering i tarmene eller manglende bevægelser i tarmen (intestinal obstruktion, samt tarmslyng)
  • Forkølelse (nasopharyngitis)

 

Andre bivirkninger
Du kan også få bivirkninger, der er velkendte ved brug af visse lægemidler af samme slags som Spiolto Respimat, og som bruges mod vejrtrækningslidelser (beta-stimulerende midler). Disse bivirkninger kan være uregelmæssig puls, smerter i brystet, lavt blodtryk, rysten, nervøsitet, muskelkramper, træthed, utilpashed, lavt kalium i blodet (der kan give symptomer som muskelkramper, muskelsvaghed eller en unormal hjerterytme), højt blodsukker eller for meget syre i blodet (der kan give symptomer som kvalme, opkastning, svaghed, muskelkramper og hurtigere vejrtrækning). 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk 


Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 

 

Må ikke fryses. 

 

Holdbarhed efter ibrugtagning af patron: 3 måneder.  

Holdbarhed efter ibrugtagning af inhalator: 1 år. 

 

Anbefalet brug: 6 patroner per inhalator. 

 

Bemærk: Funktionen af Respimat inhalatoren til flergangsbrug er påvist i test til 540 pust (hvilket svarer til 9 patroner). 

 

Brug ikke Spiolto Respimat efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Spiolto Respimat indeholder:

  • Aktive stoffer: tiotropium og olodaterol. Der frigives 2,5 mikrogram tiotropium (som bromidmonohydrat) og 2,5 mikrogram olodaterol (som hydrochlorid) ved hvert pust. Den frigivne dosis er den dosis, der er tilgængelig for patienten efter passage gennem mundstykket.
  • Øvrige indholdsstoffer: benzalkoniumchlorid, dinatriumedetat, renset vand og saltsyre til justering af pH.

Udseende og pakningsstørrelser

Spiolto Respimat pakningen indeholder en patron med en opløsning til inhalation, og en Respimat inhalator. Patronen skal indsættes i inhalatoren, før den tages i brug første gang. 

 

Enkeltpakning: 1 Respimat inhalator til flergangsbrug og 1 patron med medicin til 60 pust (30 dagsdoser). 

 

Tredobbelt pakning: 1 Respimat inhalator til flergangsbrug og 3 patroner med medicin til 60 pust (30 dagsdoser) i hver.  

 

Enkelt refill-pakning: 1 patron med medicin til 60 pust (30 dagsdoser). 

 

Tredobbelt refill-pakning: 3 patroner med medicin til 60 pust (30 dagsdoser) i hver. 

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

2care4  

Stenhuggervej 12  

6710 Esbjerg V  

Fremstiller:

2care4  

Stenhuggervej 12-14  

6710 Esbjerg V 

 

Spiolto® og Respimat® er registrerede varemærker, der tilhører Boehringer Ingelheim International GmbH. 

Brugsanvisning

SPIOLTO® RESPIMAT® 

 

Brugsanvisning  

Introduktion

Læs denne brugsanvisning, før du begynder at bruge Spiolto Respimat inhalatoren til flergangsbrug.  

Inhalatoren skal kun bruges ÉN GANG DAGLIGT. Hver gang tages TO PUST. 

Spiolto Respimat 2care4 ApS inhalationsvæske, opløsning 2,5+2,5 mikrogram 

  • Hvis du ikke har brugt Spiolto Respimat inden for de sidste 7 dage, skal du udløse et pust ned mod gulvet.
  • Hvis du ikke har brugt Spiolto Respimat i mere end 21 dage, skal du gentage trin 4-6, indtil der ses en medicinsky. Derefter skal trin 4-6 gentages yderligere tre gange.

Rengøring af Spiolto Respimat

Rengør mundstykket inkl. metaldysen med en fugtig klud mindst 1 gang om ugen. 

Hvis der forekommer en let misfarvning af metaldysen i mundstykket, betyder dette ikke noget for anvendelsen af Spiolto Respimat.  

Tør ydersiden af Spiolto Respimat inhalatoren med en fugtig klud, hvis nødvendigt. 

Hvornår er det nødvendigt med en ny inhalator

Når du har brugt en inhalator sammen med 6 patroner, skal du anskaffe dig en ny pakning Spiolto Respimat til flergangsbrug med en inhalator. 

Spiolto Respimat 2care4 ApS inhalationsvæske, opløsning 2,5+2,5 mikrogram 

Klargøring

 

1. Tag det klare bundstykke af 

  • Hold låget lukket.
  • Tryk sikkerhedslåsen ind for at trække det klare bundstykke af.

Spiolto Respimat 2care4 ApS inhalationsvæske, opløsning 2,5+2,5 mikrogram 

2. Indsæt patron 

  • Sæt patronen ind i inhalatoren.
  • Placér inhalatoren på et fast underlag og tryk ned indtil patronen klikkes på plads.

Spiolto Respimat 2care4 ApS inhalationsvæske, opløsning 2,5+2,5 mikrogram 

3. Markér antallet af patroner 

  • Markér på inhalatorens etiket, når du har taget en ny etiket i brug.
  • Sæt det klare bundstykke på, så det siger klik.

Spiolto Respimat 2care4 ApS inhalationsvæske, opløsning 2,5+2,5 mikrogram 

4. Drej 

  • Hold låget lukket.
  • Drej det klare bundstykke i samme retning som pilene på etiketten, indtil det siger klik (en halv omgang).

Spiolto Respimat 2care4 ApS inhalationsvæske, opløsning 2,5+2,5 mikrogram 

5. Åbn 

  • Åbn låget og bøj det helt ud til siden.

 

6. Tryk 

  • Hold inhalatoren, så den peger ned mod gulvet.
  • Tryk på udløserknappen.
  • Luk låget igen.
  • Gentag trin 4-6, indtil der ses en medicinsky.
  • Når der ses en medicinsky, gentages trin 4-6 yderligere tre gange.

Nu er inhalatoren klar til brug og vil give 60 pust (30 doser). 

Spiolto Respimat 2care4 ApS inhalationsvæske, opløsning 2,5+2,5 mikrogram 

 

Daglig brug

 

DREJ 

  • Hold låget lukket.
  • DREJ det klare bundstykke i samme retning som pilene på etiketten, indtil det siger klik (en halv omgang).

Spiolto Respimat 2care4 ApS inhalationsvæske, opløsning 2,5+2,5 mikrogram 

ÅBN. 

  • ÅBN låget og bøj det helt ud til siden.

Spiolto Respimat 2care4 ApS inhalationsvæske, opløsning 2,5+2,5 mikrogram 

TRYK 

  • Pust langsomt helt ud.
  • Slut læberne tæt omkring mundstykket uden at blokere for lufthullerne. Inhalatoren skal pege mod den bagerste del af mundhulen.
  • Start en langsom indånding gennem munden og TRYK samtidig på udløserknappen. Bliv ved med at trække vejret langsomt ind gennem munden, så længe du kan.
  • Hold vejret i 10 sekunder eller så længe som muligt.
  • Gentag DREJ, ÅBN, TRYK, så man får 2 pust.
  • Luk låget og lad det være lukket, indtil du skal bruge inhalatoren igen.

Spiolto Respimat 2care4 ApS inhalationsvæske, opløsning 2,5+2,5 mikrogram 

 

Hvornår skal Spiolto Respimat patronen udskiftes

Dosisindikatoren viser hvor mange pust der er tilbage i patronen. 

 

Spiolto Respimat 2care4 ApS inhalationsvæske, opløsning 2,5+2,5 mikrogram 

Ofte stillede spørgsmål og svar

Det er svært at sætte patronen helt ind  

Kom du til at dreje på det klare bundstykke, før du indsatte patronen? Åbn låget, tryk på udløserknappen og indsæt så patronen. 

 

Er du ved at udskifte patronen? Den nye patron vil stikke en smule mere ud end den første patron gjorde. Tryk patronen ind, indtil du hører et klik, sæt derefter det klare bundstykke på. 

 

Jeg kan ikke trykke udløserknappen ind  

Har du drejet det klare bundstykke? Hvis ikke, drej det klare bundstykke indtil det siger klik (en halv omgang). Viser dosisindikatoren på patronen en hvid pil på en rød baggrund? Patronen er brugt op. Indsæt en ny. 

 

Det er svært at fjerne patronen efter den er brugt op  

Træk og drej patronen på samme tid. 

 

Jeg kan ikke dreje det klare bundstykke 

Har du allerede drejet bundstykket? Hvis det klare bundstykke allerede er drejet, følg trinene ”ÅBN” og “TRYK” under ”Daglig brug” for at udløse din medicin. 

Er det klare bundstykke løst og viser dosisindikatoren på patronen en hvid pil på en rød baggrund? Patronen er brugt op. Indsæt en ny. 

 

Min Respimat til flergangsbrug er blevet brugt op for hurtigt  

Har du brugt Spiolto Respimat som anført (to pust/en gang om dagen)? Spiolto Respimat holder i 30 dage, hvis den bruges til to pust en gang om dagen. 

Har du ofte udløst doser ud i luften for at tjekke om din Respimat virker? Når først Respimat inhalatoren er klargjort, er det ikke nødvendigt at teste den, hvis den anvendes dagligt. 

 

Der kommer ingen medicinsky  

Har du indsat en patron? Hvis ikke, indsæt en patron. Når Respimat inhalatoren er samlet, må du ikke fjerne det klare bundstykke eller patronen, før patronen er tom. Har du gentaget DREJ, ÅBN, TRYK færre end tre gange efter du indsatte en patron? Gentag DREJ, ÅBN, TRYK tre gange efter patronen er sat ind som vist i trinene 4-6 under ”Klargøring”. 

Viser dosis-indikatoren på patronen en hvid pil på en rød baggrund? Patronen er brugt op. Indsæt en ny. 

 

Medicinskyen kommer af sig selv 

Var låget åbent, da du drejede det klare bundstykke? Luk låget og drej derefter det klare bundstykke. 

 

Trykkede du udløserknappen ind, da du drejede på det klare bundstykke? Luk låget så udløserknappen er dækket og drej så det klare bundstykke.  

 

Drejede du ikke det klare bundstykke indtil det sagde klik? Drej det klare bundstykke i en vedvarende bevægelse, indtil det siger klik (en halv omgang).  

 

Var låget åbent, da du udskiftede patronen? Luk låget, udskift derefter patronen. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret august 2020. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...