Viskøse Øjendråber "Ophtha"

øjendråber 3,5 mg/ml

Actavis Group

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Viskøse Øjendråber Ophtha  

3,5 mg/ml øjendråber, opløsning  

hypromellose 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, daden indeholder vigtige oplysninger

Brug altid Viskøse Øjendråber Ophtha nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger, lægen eller apotekspersonalet har givet dig. 

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel se punkt 4.

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Viskøse Øjendråber Ophtha
  3. Sådan skal du bruge Viskøse Øjendråber Ophtha
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Du kan bruge Viskøse Øjendråber Ophtha ved nedsat tåreproduktion (tørhed i øjnene).  

 

Det virker ved at fugte og smøre dine øjne samt lindre irritation. 

 

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning eller oplysningerne på doseringsetiketten. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Viskøse Øjendråber Ophtha

Brug ikke Viskøse Øjendråber Ophtha

  • hvis du er allergisk over for hypromellose eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i pkt. 6).

Brug af andre lægmidler sammen med Viskøse Øjendråber Ophtha

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler. Dette gælder også lægemidler, som ikke er købt på recept, lægemidler købt i udlandet, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt kosttilskud. 


Hvis du bruger et andet øjenpræparat (fx ved behandling af grøn stær (glaukom)), skal du altid bruge Viskøse Øjendråber Ophtha til sidst og tidligst 5 minutter efter de øvrige præparater. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel. 


Graviditet
Du kan bruge Viskøse Øjendråber Ophtha under graviditet. 


Amning
Du kan amme, selv om du bruger Viskøse Øjendråber Ophtha. 

Trafik- og arbejdssikkerhed,

Viskøse Øjendråber Ophtha kan give sløret syn lige efter drypning. Vent med at køre bil eller andet køretøj samt betjene maskiner, indtil dit syn er klart igen. 

Viskøse Øjendråber Ophtha indeholder benzalkoniumchlorid

Hver 10 ml Viskøse Øjendråber Ophtha indeholder 2,2 mg benzalkoniumchlorid, hvilket svarer til 0,22 mg/ml. 


Benzalkoniumchlorid kan absorberes af bløde kontaktlinser og kan ændre farven af kontaktlinserne. Du skal tage kontaktlinserne ud inden lægemidlet bruges, og vente mindst 15 minutter, før du sætter kontaktlinserne i igen. 


Benzalkoniumchlorid kan også give øjenirritation, især hvis du har tørre øjne eller problemer med hornhinderne (det klare lag forrest i øjet). Hvis du har unormale fornemmelser i øjet såsom svie eller smerter, når du bruger dette lægemiddel, skal du tale med din læge. 

3. Sådan skal du bruge Viskøse Øjendråber Ophtha

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den sædvanlige dosis er

Voksne 

1-2 dråber efter behov. 

 

Brug til børn og unge 

Du må kun bruge Viskøse Øjendråber Ophtha til børn under 15 år efter aftale med en læge. 

Brugervejledning

  • Bryd flaskens forsegling ved at trække i plasticstykket nederst på flaskens hætte.
  • Træk ned i nederste øjenlåg og dryp 1 dråbe ned i lommen mellem øjet og øjenlåget.
    Viskøse Øjendråber "Ophtha" Actavis Group PTC ehf. øjendråber 3,5 mg/ml
  • Blink nogle gange for at fordele øjendråberne på øjet.
  • Undgå at beholderens spids rører hud eller øjne.
  • Sæt hætten på straks efter brug.

 

Øjendråberne løber med tårevæsken ned i svælget og kan derfor sommetider smages. 

Hvis du har brugt for mange Viskøse Øjendråber Ophtha

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt flere Viskøse Øjendråber Ophtha, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du af den grund føler dig utilpas.
Tag pakningen med. 

Hvis du har glemt at bruge Viskøse Øjendråber Ophtha

Hvis du har glemt at dryppe øjnene, så dryp dem så snart du kommer i tanker om det. Du må ikke bruge dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

4. Bivirkninger

Viskøse Øjendråber Ophtha kan som alle andrelægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Bivirkninger

Ikke kendt (Hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) 

  • Lokal svie og sløret syn.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder. 


Lægemiddelstyrelsen  

Axel Heides Gade 1  

DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk 


Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

  • Opbevar Viskøse Øjendråber Ophtha utilgængeligt for børn.
  • Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
  • Brug Viskøse Øjendråber Ophtha senest 1 måned efter åbning.
  • Brug ikke Viskøse Øjendråber Ophtha efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Yderligere oplysninger

Viskøse Øjendråber Ophtha 3,5 mg/ml indeholder

Natriumchlorid, hypromellose, benzalkoniumchlorid og sterilt vand. 

Udseende og pakningsstørrelse

Udseende 

Viskøse Øjendråber Ophtha er en farveløs eller næsten farveløs væske. 

 

Pakningsstørrelse 

10 ml glasflaske. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Actavis Group PTC ehf.  

Reykjavikurvegi 76-78 

220 Hafnarfjordur  

Island 

Repræsentant

Teva Denmark A/S  

Vandtårnsvej 83A  

2860 Søborg 

Fremstiller

Tubilux Pharma S.p.A,  

Via Costarica 20/22,  

0071 Pomezia, Rom,  

Italien 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest revideret 09/2020
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...