Clopidogrel Zentiva

filmovertrukne tabletter 75 mg

Zentiva

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Clopidogrel Zentiva 75 mg filmovertrukne tabletter  

clopidogrel 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere du vil vide.
  • Lægen har ordineret Clopidogrel Zentiva til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

 

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk. 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Clopidogrel Zentiva
  3. Sådan skal du tage Clopidogrel Zentiva
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Clopidogrel Zentiva indeholder clopidogrel og tilhører en lægmiddelgruppe, der kaldes blodforyndende medicin. Blodplader er meget små bestanddele i blodet, mindre end de røde og hvide blodlegemer, og de klumper sig sammen i forbindelse med, at blodet størkner. Ved at forhindre denne sammenklumpning nedsætter et blodpropopløsende præparat risikoen for, at der dannes blodpropper (en proces, der kaldes trombose). 

 

Clopidogrel Zentiva tages af voksne for at forebygge dannelse af blodpropper (trombi) i blodårer (arterier), som er blevet stive ved en proces kaldet aterotrombose, hvilket kan føre til f.eks. apopleksi, hjerteanfald og død (aterotrombotiske hændelser). 

 

Du har fået recept på Clopidogrel Zentiva til forebyggelse af blodpropper og nedsættelse af risikoen for disse alvorlige hændelser, fordi: 

  • du lider af åreforkalkning (også kaldet aterosklerose) - og
  • du tidligere har haft et hjerteanfald, apopleksi eller kredsløbsforstyrrelser i arme eller ben - eller
  • du har haft en alvorlig form for smerter i brystet, som kaldes hjertekrampe (ustabil angina pectoris) eller hjerteanfald (MI). Til behandling af denne tilstand kan din læge have indsat en stent i den blokerede eller forsnævrede arterie for at genoprette en effektiv blodgennemstrømning. Du bør også få acetylsalicylsyre (et stof, som indgår i mange lægemidler, og som anvendes til at afhjælpe smerter og sænke feber såvel som til at forebygge dannelse af blodpropper).
  • du har uregelmæssig hjerterytme (en sygdom kaldet ”atrieflimren”) og ikke må tage medicin kendt som orale antikoagulantia (vitamin K-antagonister), der kan forebygge dannelsen af nye blodpropper og forhindre eksisterende blodpropper i at vokse. Du bør være blevet informeret om, at ”orale antikoagulantia” er mere effektive mod denne sygdom end acetylsalicylsyre eller kombinationen af Clopidogrel Zentiva og acetylsalicylsyre. Din læge bør have udskrevet Clopidogrel Zentiva plus acetylsalicylsyre, hvis du ikke må tage ”orale antikoagulantia”, og du ikke har risiko for alvorlig blødning.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Clopidogrel Zentiva

Tag ikke Clopidogrel Zentiva:

  • hvis du er allergisk over for clopidogrel eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (se afsnit 6)
  • hvis du har en aktiv blødning såsom et mavesår eller en blødning i hjernen
  • hvis du lider af alvorlig leversygdom.

 

Hvis du mener, at ovenstående gælder for dig, eller hvis du overhovedet er i tvivl, så rådfør dig med din læge, inden du tager Clopidogrel Zentiva. 

Advarsler og forsigtighedsregler

Hvis nogen af følgende situationer gælder for dig, skal du oplyse det til din læge, før du tager Clopidogrel Zentiva: 

  • hvis du har risiko for blødninger f.eks. på grund af:
    • en medicinsk lidelse, der medfører risiko for indre blødninger (såsom et mavesår)
    • en blødningslidelse, der giver dig tendens til indre blødning (blødning inde i et af kroppens væv, organer eller led)
    • en nylig alvorlig kvæstelse
    • et nyligt kirurgisk indgreb (gælder også tandoperationer)
    • et planlagt kirurgisk indgreb (gælder også tandoperationer) inden for de næste 7 dage
  • hvis du har haft en blodprop i en åre (arterie) i hjernen (iskæmisk apopleksi), inden for de seneste 7 dage
  • hvis du lider af en nyre- eller leversygdom
  • hvis du har haft allergi over for eller en reaktion på et lægemiddel, der anvendes til at behandle din sygdom.

 

Mens du er i behandling med Clopidogrel Zentiva: 

  • Skal du fortælle din læge, at du er i behandling med Clopidogrel Zentiva, hvis du skal have foretaget en planlagt operation (også hos tandlægen).
  • Skal du også fortælle det til din læge med det samme, hvis du udvikler en medicinsk tilstand (trombocytisk trombocytopenisk purpura eller TTP), der giver feber og blå mærker under huden, der kan fremstå som små røde prikker, med eller uden uforklarlig ekstrem træthed, forvirring, gulfarvning af huden eller øjnene (gulsot) (se afsnit 4 ’Bivirkninger’)
  • Kan det tage lidt længere end normalt, før blødningen stopper, hvis du skærer dig eller kommer til skade. Dette skyldes medicinens virkemåde, da den forhindrer blodet i at størkne. Ved mindre sår og skader, som hvis du f.eks. skærer dig under barbering, er dette som regel ikke noget problem. Hvis du er bekymret over din blødning, skal du omgående kontakte din læge (se afsnit 4 ’Bivirkninger’).
  • Kan din læge bede om blodprøver.

Børn og unge

Anvend ikke dette lægemiddel til børn, da det er uden effekt på dem. 

Brug af anden medicin sammen med Clopidogrel Zentiva:

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nyligt. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept. 

Visse andre lægemidler kan påvirke brugen af Clopidogrel Zentiva eller omvendt. 

 

Det er særlig vigtigt, at du fortæller det til din læge, hvis du tager: 

  • medicin, der kan øge risikoen for blødning, såsom:
    • blodfortyndende medicin, der tages gennem munden for at nedsætte dannelse af blodpropper
    • en type smertestillende medicin (nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, NSAID’er), som normalt gives til behandling af smertefulde og/eller betændelseslignende tilstande i muskler eller led
    • heparin eller anden medicin til indsprøjtning for at nedsætte dannelse af blodpropper
    • ticlopidin, der er anden medicin mod blodpropper
    • selektive serotoningenoptagelseshæmmere (inklusive, men ikke begrænset til fluoxetin og fluvoxamin), der normalt anvendes mod depression
  • omeprazol eller esomeprazol til behandling af for meget mavesyre
  • fluconazol eller voriconazol, der anvendes til behandling af svampeinfektioner
  • efavirenz, eller andre antiretrovirale lægemidler (anvendt til behandling af hiv-infektion)
  • carbamazepin, der anvendes mod bestemte former for epilepsi
  • moclobemid, medicin mod depression.
  • repaglinid, medicin til nehandling af diabetes
  • paclitaxel, medicin til behandling af kræft
  • opioider: mens du er i behandling med clopidogrel, bør du fortælle det til lægen, før du får ordineret enhver form for behandling med opioider (anvendes til behandling af svære smerter).

 

Hvis du har haft alvorlige smerter i brystet (hjertekrampe (ustabil angina pectoris) eller hjerteanfald), kan din læge ordinere Clopidogrel Zentiva i kombination med acetylsalicylsyre, som er et stof, der indgår i mange typer medicin til smertelindring og febersænkning. Lejlighedsvis brug af acetylsalicylsyre (højst 1.000 mg i løbet af et døgn) skulle generelt ikke give problemer. Under andre omstændigheder skal langvarig brug overvejes i samråd med din læge. 

Brug af Clopidogrel Zentiva sammen med mad og drikke

Clopidogrel Zentiva kan tages med eller uden mad. 

Graviditet og amning

Det er bedst ikke at tage denne medicin under graviditet og amning. 

 

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Clopidogrel Zentiva. 

Hvis du bliver gravid, mens du tager Clopidogrel Zentiva, skal du omgående kontakte din læge, da det frarådes at tage Clopidogrel Zentiva under graviditet. 

 

Du må ikke amme, når du tager denne medicin. 

Hvis du ammer eller planlægger at amme, skal du tale med din læge, før du tager denne medicin. Spørg din læge eller apoteket til råds, inden du tager nogen form for medicin. 

Trafik og arbejdssikkerhed

Det er usandsynligt, at Clopidogrel Zentiva vil påvirke din evne til at køre eller betjene maskiner. 

Clopidogrel Zentiva indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. 

Clopidogrel Zentiva indeholder hydrogeneret ricinusolie

Dette kan forårsage mavetilfælde eller diarré. 

3. Sådan skal du tage Clopidogrel Zentiva

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisninger. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

 

Den anbefalede dosis, herunder også til patienter med ”atrieflimmer” (uregelmæssig hjerterytme), er 1 Clopidogrel Zentiva-tablet på 75 mg dagligt på samme tidspunkt hver dag. Tabletten indtages gennem munden med eller uden mad. 

 

Hvis du har haft alvorlige brystsmerter (ustabil angina pectoris eller hjertetilfælde), vil din læge måske indlede behandlingen med at give dig 300 mg Clopidogrel Zentiva på en gang (1 tablet på 300 mg eller 4 tabletter på 75 mg). Derefter er den anbefalede dosis 1 Clopidogrel Zentiva-tablet på 75 mg dagligt, som beskrevet ovenfor. 

 

Du skal fortsætte med at tage Clopidogrel Zentiva, så længe din læge udskriver det til dig. 

Hvis du har taget for mange Clopidogrel Zentiva

Kontakt din læge eller tag på den nærmeste skadestue på grund af den øgede blødningsrisiko. 

Hvis du har glemt at tage Clopidogrel Zentiva

Hvis du glemmer at tage en dosis Clopidogrel Zentiva til sædvanlig tid, men kommer i tanke om det i løbet af 12 timer, skal du omgående tage tabletten og dernæst tage den næste tablet til sædvanlig tid. 

 

Hvis du glemmer at tage en tablet i over 12 timer, skal du blot tage den næste enkeltdosis til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. 

 

For pakninger med 7, 14, 28 stk. og 84 stk. tabletter kan du tjekke på hvilken dag du sidst tog en tablet ved at se på kalenderen trykt på blisterpakningen. 

Hvis du holder op med at tage Clopidogrel Zentiva

Du må ikke ophøre med behandlingen medmindre din læge fortæller dig, at du skal gøre det. 

Kontakt din læge eller apoteket, før du stopper. 

 

Spørg lægen eller på apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever:

  • feber, tegn på infektion eller alvorlig kraftesløshed (asteni). Dette kan ske på grund af et sjældent fald i visse blodlegemer
  • tegn på leverproblemer såsom gulfarvning af huden og/eller øjnene (gulsot), uanset om det sker i forbindelse med blødninger, som viser sig under huden som små røde prikker, og/eller forvirring (se afsnit 2 ’Advarsler og forsigtighedsregler’)
  • hævelser i munden eller hudproblemer såsom udslæt og kløe, blærer på huden. Dette kan være tegn på en allergisk reaktion.

 

Den almindeligste bivirkning, der er set med Clopidogrel Zentiva, er blødning  

Blødning kan forekomme i form af blødninger fra mave eller tarm, blå mærker, hæmatom (usædvanlig blødning eller blodudtrædning i underhuden), næseblod, blod i urinen, I nogle enkelte tilfælde er der indberettet blødning i øjne, hoved, lunger eller led. 

 

Hvis du får langvarige blødninger, mens du tager Clopidogrel Zentiva  

Hvis du skærer dig eller kommer til skade, kan det tage lidt længere end normalt, før blødningen stopper. Dette skyldes medicinens virkemåde, da den forhindrer blodet i at størkne. Ved mindre sår og skader, som hvis du f.eks. skærer dig under barbering, er dette som regel ikke noget problem. Hvis du er bekymret over din blødning, skal du omgående kontakte din læge (se afsnit ’ Advarsler og forsigtighedsregler’). 

Øvrige bivirkninger omfatter:

Almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter):
Diaré, mavesmerter fordøjelsesbesvær eller halsbrand. 


Ikke almindelige bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter):
Hovedpine, mavesår, opkastninger, kvalme, forstoppelse, luft i maven eller tarmene, udslæt, kløe, svimmelhed, prikkende fornemmelse og følelsesløshed. 

 

Sjældne bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 1.000 patienter):
Svimmelhed (fornemmelse af at snurre rundt), forstørrede bryster hos mænd. 

 

Meget sjældne bivirkninger (kan påvirke op til 1 ud af 10.000 patienter):
Gulsot; alvorlige mavesmerter med eller uden rygsmerter; feber, åndedrætsbesvær ind imellem i ledsaget af hoste; generelle allergiske reaktioner (f.eks. varmefølelse over hele kroppen med pludselig almen utilpashed og eventuel besvimelse); hævelse i munden; blærer på huden; allergi på huden; ømhed i munden (stomatitis); blodtryksfald; forvirring; hallucinationer; ledsmerter; muskelsmerter; smagsforstyrrelser eller mangel på smagssans. 


Ikke kendt (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra eksisterende oplysninger):  

Overfølsomhedsreaktioner med bryst- eller mavesmerter, vedvarende symptomer på lavt blodsukker. 


I øvrigt kan din læge eventuelt finde ændringer i resultaterne af dine blod- eller urinprøver. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 

 

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 

 

Se opbevaringsbetingelserne på pakningen. 

Hvis Clopidogrel Zentiva er pakket i blisterkort af PVC/PVDC/aluminium, skal det opbevares ved temperaturer under 30 ºC. 

Hvis Clopidogrel Zentiva er pakket i blisterkort af ren aluminium, kræves ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. 

 

Brug ikke lægemidlet, hvis du bemærker synlige tegn på nedbrydning. 

 

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Clopidogrel Zentiva indeholder

Det aktive stof er clopidogrel. Hver tablet indeholder 75 mg clopidogrel (som hydrogensulfat). 

 

Øvrige indholdsstoffer (se afsnit 2 ’Clopidogrel Zentiva indeholder lactose’ og Clopidogrel Zentiva indeholder hydrogeneret ricinusolie’): 

  • Tabletkernen: Mannitol (E421), hydrogeneret ricinusolie, mikrokrystallinsk cellulose, macrogol 6000, lavsubstitueret hydroxypropylcellulose
  • Tabletovertræk: Lactosemonohydrat (mælkesukker), hypromellose (E464), triacetin (E1518), rød jernoxid (E172), titandioxid (E171)
  • Polérmiddel: Carnaubavoks

Udseende og pakningsstørrelser

Clopidogrel Zentiva 75 mg filmovertrukne tabletter (tabletter) er runde, bikonvekse, lyserøde, og er præget på den ene side med tallet "75" og på den anden side med tallet "1171". Clopidogrel Zentiva udleveres i pakninger der indeholder: 

  • 7, 14, 28, 30, 50, 84, 90 eller 100 tabletter i blisterpakninger af PVC/PVDC/aluminium eller aluminium
  • 50x1 tabletter i perforerede enkeltdosis PVC/PVDC/aluminium blister eller ren aluminium blister.

 

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstillere

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Zentiva k.s. 

U kabelovny 130 

102 37 Prague 10  

Tjekkiet 

Fremstillere:

Sanofi Winthrop Industrie 

1, Rue de la Vierge, Ambarès & Lagrave, F-33565 Carbon Blanc cedex, Frankrig  

eller 

Delpharm Dijon 

6, Boulevard de l'Europe, F-21800 Quétigny, Frankrig  

eller 

S.C. Zentiva S.A. 

B-dul Theodor Pallady nr. 50, sector 3,  

032266 Bukarest 

Rumænien  

eller 

Zentiva Pharma UK Limited  

Office 136 - 152, Austen House,  

Station View, Units A-J, 

GU1 4AR Guildford  

Storbritannien 

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Clopidogrel Zentiva, skal du henvende dig til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen: 

 

België/Belgique/Belgien 

Zentiva, k.s. 

Tél/Tel: +32 280 86 420 

PV-Belgium@zentiva.com 

Lietuva 

Zentiva, k.s. 

Tel: +370 52152025 

PV-Lithuania@zentiva.com 

България 

Zentiva, k.s. 

Тел: + 359 2 805 72 08 

PV-Bulgaria@zentiva.com 

Luxembourg/Luxemburg 

Zentiva, k.s. 

Tél/Tel: +352 208 82330 

PV-Luxembourg@zentiva.com 

Česká republika 

Zentiva, k.s. 

Tel: +420 267 241 111 

PV-Czech-Republic@zentiva.com 

Magyarország 

Zentiva, k.s. 

Tel.: +36 165 55 722 

PV-Hungary@zentiva.com 

Danmark 

Zentiva, k.s. 

Tlf: +45 787 68 400 

PV-Denmark@zentiva.com 

Malta 

Zentiva, k.s. 

Tel: +356 277 82 052 

PV-Malta@zentiva.com 

Deutschland 

Zentiva Pharma GmbH  

Tel: +49 (0) 800 53 53 010 

PV-Germany@zentiva.com 

Nederland 

Zentiva, k.s. 

Tel: +31 202 253 638 

PV-Netherlands@zentiva.com 

Eesti 

Zentiva, k.s. 

Tel: +372 52 70308 

PV-Estonia@zentiva.com 

Norge 

Zentiva, k.s. 

Tlf: +47 219 66 203 

PV-Norway@zentiva.com 

Ελλάδα 

Zentiva, k.s. 

Τηλ: +30 211 198 7510 

PV-Greece@zentiva.com 

Österreich 

Zentiva, k.s. 

Tel: +43 720 778 877 

PV-Austria@zentiva.com 

España 

Zentiva, k.s. 

Tel: +34 931 815 250 

PV-Spain@zentiva.com 

Polska 

Zentiva Polska Sp. z o.o.  

Tel: + 48 22 375 92 00 

PV-Poland@zentiva.com 

France 

Zentiva France 

Tél: +33 (0) 800 089 219 

PV-France@zentiva.com 

Portugal 

Zentiva Portugal, Lda  

Tel: +351210601360 

PV-Portugal@zentiva.com 

Hrvatska 

Zentiva, k.s. 

Tel: +385 155 17 772 

PV-Croatia@zentiva.com 

România 

ZENTIVA S.A. 

Tel: +40 021.304.7597 

zentivaRO@zentiva.com 

Ireland 

Zentiva, k.s. 

Tel: +353 766 803 944 

PV-Ireland@zentiva.com 

Slovenija 

Zentiva, k.s. 

Tel: +386 360 00 408 

PV-Slovenia@zentiva.com 

Ísland 

Zentiva, k.s. 

Sími: +354 539 0650 

PV-Iceland@zentiva.com 

Slovenská republika 

Zentiva, a.s. 

Tel: +421 2 3918 3010 

PV-Slovakia@zentiva.com 

Italia 

Zentiva Italia S.r.l. 

+39-02-38598801 

PV-Italy@zentiva.com 

Suomi/Finland 

Zentiva, k.s. 

Puh/Tel: +358 942 598 648 

PV-Finland@zentiva.com 

Κύπρος 

Zentiva, k.s. 

Τηλ: +357 240 30 144 

PV-Cyprus@zentiva.com 

Sverige 

Zentiva, k.s. 

Tel: +46 840 838 822 

PV-Sweden@zentiva.com 

Latvija 

Zentiva, k.s. 

Tel: +371 67893939 

PV-Latvia@zentiva.com 

United Kingdom 

Zentiva Pharma UK Limited  

Tel: +44 (0) 845 372 7101 

PV-United-Kingdom@zentiva.com 

 

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu/. 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 21/08/2020 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...