Hyalgan®
injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte 10,3 mg/ml
Orifarm A/S
Om indlægssedlen
Indlægsseddel: Information til brugeren
Hyalgan® 10,3 mg/ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte
Natriumhyaluronat
|
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4. Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk |
Oversigt over indlægssedlen:
- Virkning og anvendelse.
- Det skal du vide om Hyalgan.
- Sådan bliver du behandlet med Hyalgan.
- Bivirkninger.
- Opbevaring.
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.
1. Virkning og anvendelse
- Du kan få Hyalgan til behandling af slidgigt. Du skal have Hyalgan som en indsprøjtning. Det vil normalt være en læge eller sundhedspersonale, der giver indsprøjtningen.
- Ved indsprøjtning af Hyalgan i knæled med slidgigt opnås en langvarig lindring af smerte samt forbedring af bevægelse i knæleddet.
2. Det skal du vide om Hyalgan
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning.
Du må ikke få Hyalgan
- hvis du er allergisk over for natriumhyaluronat eller et af de øvrige indholdsstoffer angivet i punkt 6.
- hvis du har en betændelse eller en hudsygdom i området, hvor Hyalgan bliver sprøjtet ind.
- hvis du har allergi overfor fjerkræsproteiner/peptider, fjer og ægge-produkter.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før du bruger Hyalgan
- hvis du skal have andre indsprøjtninger i knæet.
- hvis du har symptomer på alvorlig betændelse. Det skal behandles inden du får Hyalgan.
- Samtidig behandling med anden medicin kan medføre uønskede vekselvirkninger, se ”Brug af anden medicin”.
- Der er en meget lille risiko for, at du kan opleve en allergisk reaktion ved brug af Hyalgan.
- Efter behandling med Hyalgan bør du være opmærksom på ikke at overanstrenge knæet i flere timer efter injektionen.
Brug af anden medicin sammen med Hyalgan
- Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:
- betændelse (desinfektionsmidler indeholdende kvartære ammo- niumsalte)
- smerter (visse typer af lokalbedøvende midler). Tal med lægen.
Fortæl det altid til lægen eller sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Graviditet:
- Du vil normalt ikke blive behandlet med Hyalgan, hvis du er gravid. Lægen vil vurdere det for hver enkelt.
Amning:
- Lægen vil vurdere, om du må amme.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Hyalgan påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Hyalgan indeholder natrium
- Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.
3. Sådan bliver du behandlet med Hyalgan
Lægen kan fortælle dig, hvilken dosis du får og hvor tit, du skal have den. Er du i tvivl, så spørg lægen eller sundhedspersonalet. Det er kun lægen der kan ændre dosis.
Den sædvanlige dosis er
Voksne:
2 ml Hyalgan indsprøjtet i knæleddet én gang ugentligt i 3-5 uger (= én kur). En kur kan gentages med 6 måneders interval, ialt 5 gange.
En læge eller sundhedspersonale vil normalt give dig indsprøjtningen.
Brug til børn:
Der mangler klinisk erfaring med brug af Hyalgan til børn.
Hvis du har fået for meget Hyalgan
Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tror du har fået for meget Hyalgan.
Hvis en dosis er glemt
- Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tror, at du mangler at få en dosis.
Hvis behandlingen bliver stoppet
Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om eller føler dig usikker på.
4. Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Alvorlige bivirkninger
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):
- Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for få minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion/shock). Kan være livsfarligt. Ring 112.
- Hævelse i halsen med åndedrætsbesvær (epiglottis ødem). Kontakt lægen.
- Hævelse af strubehovedet med hæshed, hoste, synkebesvær og åndedrætsbesvær. Hvis der kommer svær hævelse i svælget, er der alvorlig risiko for kvælning. Kan være livsfarligt. Ring 112.
- Ledinfektion.
Ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Forbigående lokale reaktioner nær indsprøjtningen fx. smerte og ømhed.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
- Reaktioner på injektionsstedet: udslæt, ubehag, kløe, overfølsomhed, nældefeber, ledsmerter, hævelse og udsivning af væske fra leddet, irritation, betændelse i leddet, nedsat bevægelse i led samt rødme og varme omkring leddet.
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):
- Hævelse og smerter i leddet, ledstivhed.
- Udslæt, kløe, rødmen, eksem eller irritation af huden.
- Overfølsomhedsreaktion i form af utilpashed, feber, udslæt og smerter.
- Varmefølelse.
- Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge kan det være livsfarligt. Ring 112.
- Hævelser i ansigt, på øjenlåg og læber.
- Kvalme, opkastning.
- Reaktioner på injektionsstedet: blødning, blærer med eller uden puds, knude, rysten, prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk.
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring
- Opbevar Hyalgan utilgængeligt for børn.
- Brug ikke Hyalgan efter den udløbsdato, der står på pakningen. Hvis pakningen er mærket med EXP betyder det at udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
- Opbevar ikke Hyalgan ved temperaturer over 25 °C.
- Opbevar Hyalgan i original emballage.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Revisionsdato
Denne indlægsseddel blev senest ændret 01/2019

