Benadryl®
kapsler, hårde 8 mg
McNeil Denmark ApS
Om indlægssedlen
Indlægsseddel: Information til brugeren
Benadryl 8 mg hårde kapsler
acrivastin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Tag altid Benadryl nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter de anvisninger lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken har givet dig.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
- Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at tage Benadryl
- Sådan skal du tage Benadryl
- Bivirkninger
- Opbevarring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse
Benadryl indeholder acrivastin, som er et antihistamin, som lindrer symptomer på allergi (overfølsomhedssygdom) især høfeber, nældefeber, helårsallergi og også ved for eksempel gener ved insektstik. Benadryl anvendes til voksne og børn over 15 år.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.
2. Det skal du vide, før du begynder at tage Benadryl
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Benadryl
- hvis du er allergisk over for acrivastin, over for triprolidin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Benadryl (angivet i punkt 6).
Advarsel og forsigtighedsregler
Kontakt lægen før du tager Benadryl, hvis du har nedsat nyrefunktion.
Vær opmærksom på, at Benadryl kan forstærke den sløvende virkning af alkohol.
Du skal hold op med at tage Benadryl 3 dage før en allergitest udføres, fordi antihistaminer kan påvirke resultatet og gøre det upålideligt.
Børn og unge
Benadryl må kun gives til børn under 15 år efter lægens anvisning.
Brug af andre lægemidler sammen med Benadryl
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nyligt har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.
Tal med din læge, hvis du tager
- nervemedicin
- sovemedicin
- beroligende medicin
Brug af Benadryl sammen med mad, drikke og alkohol
Du kan tage Benadryl sammen med mad og drikke.
Benadryl kan forstærke den sløvende virkning af alkohol.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Graviditet:
Hvis du er gravid, må du kun tage Benadryl efter aftale med lægen.
Amning:
Erfaringerne med Benadryl er begrænsede. Du bør derfor ikke tage Benadryl, hvis du ammer. Tal med lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Benadryl kan på enkelte virke så sløvende at det kan påvirke arbejssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Du skal derfor være forsigtig og opmærksom på, hvordan lægemidlet påvirker dig.
Benadryl indeholder lactose og natrium
Dette lægemiddel indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. kapsel, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
3. Sådan skal du tage Benadryl
Brug altid Benadryl nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Den anbefalede dosis er
Voksne og børn over 15 år: 1 kapsel (8 mg) efter behov, højst 3 gange over en 24 timers periode.
Brug til børn og unge
Du må kun bruge Benadryl til børn under 15 år efter aftale med lægen.
Nedsat nyrefunktion
Tal med lægen inden du tager Benadryl, hvis du har nedsat nyrefunktion.
Hvis du har taget for meget Benadryl
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Benadryl, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med. Vær opmærksom på, at evnen til at køre bil kan være forringet.
I tilfælde af kraftig overdosering kan du blive døsig, søvnig og eventuelt bevidstløs. Du kan også få kvalme og kaste op.
Hvis du har glemt at tage Benadryl
Har du glemt at tage Benadryl, bør du blot tage en kapsel næste gang ved behov. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Benadryl
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Følgende bivirkninger er alvorlige og kan kræve øjeblikkelig behandling. Hvis du oplever nogle af følgende bivirkninger, skal du straks stoppe med at tage medicinen og søge læge.
Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
- Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion)
- Hævelse af ansigt, læber og tunge.
Andre bivirkninger
Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 behandlede):
- Døsighed - i de fleste tilfælde af mildere karakter
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):
- Svimmelhed
- Hjertebanken
- Tørhed i munden
- Hududslæt
Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
- Åndenød, overfølsomhed og hævelser
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt
- Hovedpine
- Mavegener
- Kløe
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring
Opbevar Benadryl utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Brug ikke Benadryl efter den udløbsdato, der står på pakningen efter "Anv. senest". Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Benadryl indeholder:
Aktivt stof: acrivastin.
Øvrige indholdsstoffer: lactose, natriumstivelsesglycolat, magnesiumstearat (E 470b). Selve kapslen består af gelatine, renset vand og titandioxid (E 171).
Udseende og pakningsstørrelser
Hvide, hårde gelatinekapsler.
Benadryl findes i pakningsstørrelser à 12, 24, 48 og 96 hårde kapsler. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Revisionsdato
Denne indlægsseddel blev senest ændret januar 2026.

