Bilastin "Nordic Prime"

tabletter 20 mg

Nordic Prime ApS

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Bilastin Nordic Prime 20 mg tabletter
Bilastin 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Bilastin Nordic Prime
  3. Sådan skal du tage Bilastin Nordic Prime
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Bilastin Nordic Prime indeholder bilastin, som er et antihistamin. Bilastin Nordic Prime bruges til at lindre symptomerne på høfeber (nysen, kløende, løbende eller tilstoppet næse og røde øjne, der løber i vand) og andre former for allergisk forkølelse. Tabletterne kan også bruges til behandling af kløende hududslæt (nældefeber eller urticaria).

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Bilastin Nordic Prime

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Bilastin Nordic Prime:

  • hvis du er allergisk over for bilastin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Bilastin Nordic Prime (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Bilastin Nordic Prime, hvis din nyrefunktion er moderat eller stærkt nedsat, og du bruger anden medicin (se "Brug af anden medicin sammen med Bilastin Nordic Prime").

Børn og unge  

Bilastin Nordic Prime 20 mg må ikke gives til børn og unge under 12 år.

Den anbefalede dosis må ikke overskrides.
Kontakt lægen, hvis symptomerne varer ved. 

Brug af anden medicin sammen med Bilastin Nordic Prime

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Det er særlig vigtigt, at du taler med lægen, hvis du tager et af følgende midler:  

  • Ketoconazol (svampemiddel).
  • Erythromycin (antibiotikum).
  • Diltiazem (mod angina pectoris).
  • Ciclosporin (til at nedsætte dit immunforsvar for at undgå afstødning, hvis du har fået en transplantation eller til at dæmpe sygdomsaktivitet ved autoimmune og allergiske sygdomme som f.eks. psoriasis, atopisk dermatitis eller reumatoid artritis).
  • Ritonavir (til behandling af AIDS).
  • Rifampicin (antibiotikum).

Brug af Bilastin Nordic Prime sammen med mad, drikke og alkohol

Du må ikke tage tabletterne i forbindelse med et måltid eller sammen med grapefrugtsaft eller anden frugtsaft, da det kan nedsætte virkningen af Bilastin Nordic Prime. For at undgå dette kan du:  

  • tage tabletten og vente i en time, før du indtager mad eller frugtsaft - eller
  • vente i to timer, før du tager tabletten, hvis du allerede har indtaget mad eller frugtsaft.

Ved den anbefalede dosis (20 mg) øger bilastin ikke den døsighed, der forårsages af alkohol. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Bilastin Nordic Prime bør ikke anvendes under graviditet uden lægens anvisning.

Amning
Lægen vil beslutte, om du skal afholde dig fra behandling med Bilastin Nordic Prime, eller om behandlingen skal afbrydes, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de behandlingsmæssige fordele for moderen. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Det er blevet påvist, at bilastin 20 milligram ikke påvirker evnen til at føre bil for voksne.
Reaktionen på lægemidlet kan dog variere for den enkelte patient. Du skal derfor kontrollere, hvordan medicinen påvirker dig, før du kører bil eller betjener maskiner. 

Bilastin Nordic Prime indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit. 

3. Sådan skal du tage Bilastin Nordic Prime

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis er 1 tablet (20 mg) pr. dag til voksne, herunder ældre og unge på 12 år og derover. 

  • Tabletten skal sluges.
  • Tabletten skal indtages en time før eller to timer efter indtagelse af føde eller frugtjuice (se afsnit 2 " Brug af Bilastin Nordic Prime sammen med mad, drikke og alkohol").
  • Tag tabletten med et glas vand.
  • Delekærven er kun beregnet til, at du kan dele tabletten, hvis du har svært ved at sluge den hel.

Hvad angår behandlingens varighed, vil lægen finde frem til, hvilken sygdom du lider af, og fastsætte, hvor længe du bør tage Bilastin Nordic Prime.

Brug til børn og unge
Andre former af dette lægemiddel - bilastin 10 mg smeltetabletter eller bilastin 2,5 mg/ ml oral opløsning - kan være mere velegnet til børn i alderen 6-11 år med en kropsvægt på mindst 20 kg. Spørg lægen eller på apoteket.

Giv ikke dette lægemiddel til børn under 6 år med en kropsvægt på mindre end 20 kg, eftersom der ikke foreligger tilstrækkeligt med data.


Bilastin Nordic Prime 20 mg tabletter bør ikke anvendes til børn under 12 år. 

Hvis du har taget for meget Bilastin Nordic Prime

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Bilastin Nordic Prime, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
De hyppigst rapporterede bivirkninger ved overdosering er svimmelhed, hovedpine og kvalme. Lægen vurderer behovet for videre behandling ved overdosering. 

Hvis du har glemt at tage Bilastin Nordic Prime

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis du har glemt at tage en dosis til tiden, så tag den, så snart du kommer i tanke om det.
Fortsæt dernæst med at tage Bilastin Nordic Prime som du plejer. Spørg din læge eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om eller føler dig usikker på. 

Hvis du holder op med at tage Bilastin Nordic Prime

Spørg lægen eller apotekspers 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Mulige bivirkninger
Almindelige bivirkninger:
Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter  

  • hovedpine
  • sløvhed


Ikke almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter  

  • unormalt hjertediagram (EKG)
  • blodprøver der viser forandringer i leverfunktionen
  • alvorlige hjerterytmeforstyrrelser med hurtig, uregelmæssig puls. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112
  • svimmelhed
  • mavepine/mavesmerter
  • træthed
  • øget appetit
  • uregelmæssig puls
  • øget vægt
  • kvalme (følelsen af at være syg)
  • angst
  • næsetørhed, ubehag i næsen
  • diarré
  • betændelse i maveslimhinden (gastritis)
  • en form for svimmelhed, hvor “verden drejer rundt" (vertigo)
  • svækkelse
  • tørst
  • åndedrætsbesvær (dyspnø)
  • mundtørhed
  • fordøjelsesbesvær
  • kløe
  • forkølelsessår (herpes ved munden)
  • feber
  • susen for ørerne (tinnitus)
  • søvnproblemer
  • blodprøver der viser forandringer i nyrefunktionen
  • øget fedtstoffer i blodet
  • bedring af underliggende sygdom
  • halsbrand/sure opstød.


Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt  

  • hjertebanken
  • hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112
  • overfølsomhedsreaktioner, såsom hævelser, åndenød/åndedrætsbesvær, udslæt, nældefeber, rødme
  • opkastning.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterkort efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Denne medicin kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Bilastin Nordic Prime indeholder:

  • Aktivt stof: bilastin. Hver tablet indeholder 20 mg bilastin.
  • Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, natriumstivelsesglycolat (type A) (udvundet af kartofler), kolloid vandfri silica, magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Bilastin Nordic Prime er hvide, ovale og bikonvekse tabletter med delekærv.

Tabletterne fås i blisterpakninger med 30 tabletter. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Nordic Prime
Kongensgade 36, 1. 

6700 Esbjerg 

Fremstiller

SVUS Pharma a.s.
Smetanovo nabrezi 1238/20a
500 02 Hradec Kralove
Tjekkiet 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret september 2022.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...