Candesartan "Medical Valley"

tabletter 4 mg, 16 mg og 32 mg

Medical Valley Invest AB

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Candesartant Medical Valley 2 mg tabletter
Candesartant Medical Valley 4 mg tabletter
Candesartant Medical Valley 8 mg tabletter
Candesartant Medical Valley 16 mg tabletter
Candesartant Medical Valley 32 mg tabletter
 

candesartan cilexetil 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Candesartan Medical Valley
  3. Sådan skal du tage Candesartan Medical Valley
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Lægemidlets navn er Candesartan Medical Valley. Det aktive stof er candesartan cilexetil. Det tilhører en lægemiddelgruppe, der kaldes angiotensin II-receptor-antagonister. Det virker ved at få dine blodårer til at slappe af og udvide sig. Dette medvirker til, at dit blodtryk falder. Det gør det også lettere for dit hjerte at pumpe blod rundt i hele kroppen. 


Candesartan Medical Valley kan bruges til: 

  • behandling af for højt blodtryk (hypertension) hos voksne patienter og hos børn og unge i alderen fra 6 og indtil 18 år.
  • behandling af voksne patienter med hjertesvigt med nedsat funktion af hjertemusklen, når angiotensin-konverterende enzym (ACE) hæmmere ikke kan anvendes eller i tillæg til ACE- hæmmere, når symptomerne fortsætter trods behandling, og mineralokortikoid- receptorantagonister (MRA) ikke kan anvendes (ACE-hæmmere og MRA’er er lægemidler, der bruges til behandling af hjertesvigt).

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Candesartan Medical Valley

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Candesartan Medical Valley

  • hvis du er allergisk over for candesartan cilextil eller et af de øvrige indholdsstoffer i Candesartan Medical Valley (angivet i punkt 6).
  • hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (det er også bedre at undgå Candesartan Medical Valley tidligt i graviditeten, se afsnittet om graviditet).
  • hvis du har en alvorlig leversygdom eller galdevejen er blokeret (problemer med at udskille galde fra galdeblæren).
  • hvis patienten er et barn under 1 år.
  • hvis du har diabetes (sukkersyge) eller nedsat nyrefunktion og behandles med et blodtrykssænkende lægemiddel, der indeholder aliskiren.


Tal med lægen eller apotekspersonalet, før du tager Candesartan Medical Valley, hvis du er i tvivl, om noget af dette gælder for dig. 

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Candesartan Medical Valley. 

  • hvis du har hjerte-, lever- eller nyreproblemer eller er i dialysebehandling.
  • hvis du for nylig har fået en nyretransplantation.
  • hvis du kaster op, for nylig har haft alvorlig opkastning eller har diarré.
  • hvis du har en sygdom i binyrerne, som kaldes Conn’s syndrom (kaldes også primær hyperaldosteronisme).
  • hvis du har lavt blodtryk.
  • hvis du på noget tidspunkt har haft et slagtilfælde.
  • du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, at du er (eller kan blive) gravid. Candesartan Medical Valley frarådes tidligt i graviditeten, og du må ikke tage Candesartan Medical Valley, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis det bruges på dette tidspunkt (se afsnittet om graviditet).
  • hvis du tager nogen af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:
    • en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har sukkersygerelaterede nyreproblemer
    • aliskiren
  • hvis du tager en ACE-hæmmer sammen med et lægemiddel, der hører til en type lægemidler, der kaldes mineralokortikoid-receptorantagonister (MRA). Disse lægemidler bruges til behandling af hjertesvigt (se ”Brug af andre lægemidler sammen med Candesartan Medical Valley”).


Tal med din læge hvis du oplever mavesmerter, kvalme, opkastning eller diarré efter at have taget Candesartan Medical Valley. Din læge vil beslutte din videre behandling. Stop ikke med at tage Candesartan Medical Valley uden at snakke med lægen.

Din læge vil eventuelt tjekke din nyrefunktion, dit blodtryk og mængden af elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften ”Tag ikke Candesartan Medical Valley”

Din læge vil eventuelt se dig oftere og tage nogle prøver, hvis du har nogle af disse tilstande.
Hvis du skal opereres, skal du fortælle lægen eller tandlægen, at du tager Candesartan Medical Valley. Det skyldes, at Candesartan Medical Valley sammen med nogle narkosemidler kan forårsage et for stort blodtryksfald. 

Børn og unge

Candesartan Medical Valley er undersøgt til børn. Kontakt lægen for yderligere oplysninger. Candesartan Medical Valley må ikke gives til børn under 1 år på grund af den potentielle risiko for nyrer under udvikling 

Brug af andre lægemidler sammen med Candesartan Medical Valley

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.

Candesartan Medical Valley kan påvirke den måde, andre lægemidler virker på, og andre lægemidler kan påvirke Candesartan Medical Valley. Hvis du tager visse typer lægemidler, vil lægen eventuelt tage blodprøver indimellem.

Du skal især fortælle lægen, hvis du bruger noget af følgende medicin; det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler: 

  • Andre lægemidler der hjælper med at sænke dit blodtryk, herunder betablokkere, diazoxid og ACE-hæmmere såsom enalapril, captopril, lisinopril eller ramipril.
  • Non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) såsom ibuprofen, naproxen, diclofenac, celecoxib eller etoricoxib (lægemidler, som lindrer smerter og betændelseslignende tilstande).
  • Acetylsalicylsyre (hvis du tager mere end 3 g dagligt) (lægemiddel, der lindrer smerter og betændelseslignende tilstande).
  • Kaliumtilskud eller salterstatninger der indeholder kalium (lægemidler, der øger mængden af kalium i blodet).
  • Heparin (blodfortyndende lægemiddel).
  • CoTrimoxazol (antibiotika), der også kaldes trimethoprim/sulfamethoxazol.
  • Vanddrivende lægemidler (diuretika).
  • Lithium (lægemiddel mod psykiske lidelser).
  • Hvis du samtidig tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under overskrifterne "Tag ikke Candesartan Medical Valley " og "Advarsler og forsigtighedsregler ").
  • Hvis du er i behandling med en ACE-hæmmer sammen med visse andre lægemidler mod hjertesvigt, som kaldes mineralokortikoid-receptorantagonister (f.eks. spironolacton, eplerenon).

Candesartan Medical Valley med mad, drikke og alkohol

  • Du kan tage Candesartan Medical Valley med eller uden mad.
  • Når du får ordineret Candesartan Medical Valley, skal du tale med lægen, inden du drikker alkohol. Alkohol kan bevirke, at du bliver utilpas eller svimmel

Graviditet og amning

Graviditet 

Du skal fortælle lægen, hvis du tror, du er (eller kan blive) gravid. Lægen vil normalt råde dig til at holde op med at tage Candesartan Medical Valley, inden du bliver gravid, eller så snart du ved, at du er gravid, og vil råde dig til at tage et andet lægemiddel i stedet for Candesartan Medical Valley. 

Candesartan Medical Valley frarådes tidligt i graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne, da det kan skade dit barn alvorligt, hvis det anvendes efter den tredje måned i graviditeten. 


Amning
 

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller skal til at begynde at amme. Candesartan Medical Valley frarådes til mødre, som ammer, og lægen kan vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme, især hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle personer kan føle træthed og svimmelhed, når de er i behandling med Candesartan Medical Valley. Hvis dette sker for dig, må du ikke køre bil eller bruge værktøj eller maskiner. 

Candesartan Medical Valley indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. 

3. Sådan skal du tage Candesartan Medical Valley

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. Det er vigtigt at tage Candesartan Medical Valley hver dag. 

Du kan tage Candesartan Medical Valley sammen med eller uden mad. Synk tabletten med vand. Forsøg at tage tabletten på det samme tidspunkt hver dag. Det vil hjælpe dig med at huske at tage tabletten 

4 mg, 8 mg, 16 mg og 32 mg tabletten kan deles i to lige store doser. 


Forhøjet blodtryk: 

  • Den anbefalede dosis Candesartan Medical Valley er 8 mg én gang dagligt. Afhængigt af virkningen på dit blodtryk kan lægen øge dosis til 16 mg én gang dagligt og yderligere op til 32 mg én gang dagligt.
  • Hos nogle patienter, f.eks. patienter med lever- eller nyreproblemer eller patienter, der for nylig har mistet kropsvæske ved f.eks. opkastning eller diarré eller ved at tage vanddrivende lægemidler, kan lægen ordinere en lavere startdosis.
  • Patienter med sort hudfarve kan have mindre virkning af denne type lægemiddel, når den gives som den eneste behandling, og disse patienter kan have behov for en højere dosis.


Anvendelse hos børn og unge:
Børn og unge i alderen 6 til 18 år:
Den anbefalede startdosis er 4 mg én gang dagligt.

For patienter, der vejer under 50 kg: Hos nogle patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, kan lægen beslutte at øge dosis til maksimalt 8 mg én gang dagligt.

For patienter, der vejer 50 kg eller derover: Hos nogle patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, kan lægen beslutte at øge dosis til 8 mg én gang dagligt og til 16 mg én gang dagligt.

Hjertesvigt hos voksne: 

  • Den anbefalede startdosis Candesartan Medical Valley er 4 mg én gang dagligt. Lægen kan øge dosis ved at fordoble den med intervaller på mindst 2 uger op til 32 mg én gang daglig. Candesartan Medical Valley kan tages sammen med andre lægemidler mod hjertesvigt, og lægen vil beslutte, hvilken behandling der er den rette for dig.

Hvis du har taget for meget Candesartan Medical Valley

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Candesartan Medical Valley, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). 

Hvis du har glemt at tage Candesartan Medical Valley

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Tag den næste dosis på det sædvanlige tidspunkt. 

Hvis du holder op med at tage Candesartan Medical Valley

Dit blodtryk kan stige igen, hvis du holder op med at tage Candesartan Medical Valley. Derfor må du ikke holde op med at tage Candesartan Medical Valley uden først at tale med lægen. 


Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Det er vigtigt, at du er klar over hvad disse bivirkninger kan være. 

Stop med at tage Candesartan Medical Valley og søg øjeblikkelig lægehjælp, hvis du får nogle af følgende allergiske reaktioner:

  • vanskelighed ved at trække vejret med eller uden hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller hals
  • hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller hals, hvilket kan give synkebesvær
  • alvorlig hudkløe (med hævelser af huden)


Candesartan Medical Valley kan medføre et nedsat antal hvide blodlegemer. Din modstandsdygtighed over for infektioner kan blive nedsat, og du kan opleve træthed, infektion eller feber. Hvis dette sker skal du kontakte din lægen. Lægen kan lejlighedsvis tage blodprøver for at kontrollere, om Candesartan Medical Valley har haft nogen påvirkning på dit blod (agranulocytose) 

Andre mulige bivirkninger inkluderer:

Almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer.  

  • Svimmelhedsfølelse/snurrende fornemmelse
  • Hovedpine
  • Luftvejsinfektion
  • Lavt blodtryk. Kan bevirke, at du føler dig utilpas eller svimmel
  • Ændringer i blodprøveresultater:
    • Forhøjet mængde kalium i blodet, især hvis du i forvejen har nyreproblemer eller hjertesvigt. Hvis dette er alvorligt, kan du mærke træthed, svaghedsfølelse, uregelmæssig hjerterytme eller en stikkende/prikkende fornemmelse.
  • Påvirkning af nyrefunktionen, især hvis du allerede har nyreproblemer eller hjertesvigt. I meget sjældne tilfælde kan der forekomme nyresvigt.


Meget sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer.  

  • Hævelse i ansigt, læber, tunge og/eller hals
  • Fald i antallet af røde eller hvide blodlegemer. Du kan bemærke træthed, infektion eller feber
  • Hududslæt, nældefeber
  • Kløe
  • Rygsmerter, smerter i led og muskler
  • Forandringer i leverfunktionen, inklusive leverbetændelse (hepatitis). Du bemærker eventuelt træthed, at din hud eller det hvide i dine øjne får en gullig farve eller influenzalignende symptomer
  • Kvalme
  • Ændringer i blodprøver:
    • Nedsat mængde natrium i blodet. Hvis dette er alvorligt, kan du mærke svaghed, mangel på energi eller muskelkramper.
  • Hoste
  • Intestinalt angioødem: hævelse i tarmen som giver symptomer som mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré.


Ikke kendt: (hyppighed kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)  

  • Diarré.

Hos børn kan endvidere ses følgende bivirkninger:

Hos børn, som bliver behandlet for forhøjet blodtryk synes bivirkningerne at ligne de bivirkninger, der ses hos voksne, men de forekommer oftere. Ondt i halsen er en meget almindelig bivirkning hos børn, men er ikke indberettet for voksne, og løbende næse, feber og forhøjet puls er almindelig hos børn, men er ikke indberettet for voksne. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via: 


Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk 


Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 


Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen, blisterpakningen eller flasken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 


Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 


Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturen for dette lægemiddel. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Candesartan Medical Valley indeholder:

  • Aktivt stof: Candesartan cilexetil.
  • Øvrige indholdsstoffer: Majsstivelse, hydroxypropylcellulose, carmellosecalcium, macrogol 8000, magnesiumstearat. Tabletterne på 8 mg, 16 mg og 32 mg indeholder desuden rød jernoxid (E172).


Candesartan Medical Valley 2 mg tabletter indeholder 2 mg candesartan cilexetil.
Candesartan Medical Valley 4 mg tabletter indeholder 4 mg candesartan cilexetil.
Candesartan Medical Valley 8 mg tabletter indeholder 8 mg candesartan cilexetil.
Candesartan Medical Valley 16 mg tabletter indeholder 16 mg candesartan cilexetil.
Candesartan Medical Valley 32 mg tabletter indeholder 32 mg candesartan cilexetil. 

Udseende og pakningsstørrelser

Candesartan Medical Valley 2 mg: 7 mm, runde, hvide til råhvide tabletter mærket "2" på den ene side. 


Candesartan Medical Valley 4 mg: 7 mm, runde, hvide til råhvide tabletter med delekærv på den ene side og mærket "4" på den anden side 


Candesartan Medical Valley 8 mg: 6,4 mm, runde, lyserøde tabletter (ikke ensartet med mulige små pletter af mørkere eller hvid farve) med delekærv på den ene side og mærket "8" på den anden side. 


Candesartan Medical Valley 16 mg: 7 mm, runde, lyserøde tabletter (ikke ensartet med mulige små pletter af mørkere eller hvid farve) med delekærv på den ene side og mærket "16" på den anden side. 


Candesartan Medical Valley 32 mg: 9,5 mm, runde, lyserøde tabletter (ikke ensartet med mulige små pletter af mørkere eller hvid farve) med delekærv på den ene side og mærket "32" på den anden side. 


Tabletterne findes i følgende pakningsstørrelser: 

2 mg pakningsstørrelser:
Blisterpakninger: 28, 56 eller 98 tabletter. 


4 mg pakningsstørrelser: 

Blisterpakninger: 28, 30, 56 eller 98 tabletter. 

Flaske: 98, 100, 105 eller 110 tabletter. 


8 mg pakningsstørrelser: 

Blisterpakninger: 28, 30, 98, 100 eller 105 tabletter. 

Flaske: 98, 100, 105, 110, 200, 250, 500 eller 505 tabletter. 


16 mg pakningsstørrelser: 

Blisterpakninger: 28, 30, 98, 100 eller 105 tabletter. 

Flaske: 98, 100, 105, 110, 200, 250, 500 eller 505 tabletter. 


32 mg pakningsstørrelser: 

Blisterpakninger: 28, 98 eller 100 tabletter. 

Flaske: 98, 100, 105 eller 110 tabletter. 


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelse og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Medical Valley Invest AB
Brädgårdsvägen 28 

236 32 Höllviken
Sverige 

Fremstiller

Laboratorios Liconsa S.A., 

Avda. Miralcampo, Nº7, PI Miralcampo,
19200 - Azuqueca de Henares (Guadalajara)
Spanien 

Dette lægemiddel er godkendt i medlemslandene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde under følgende navne:

 

Danmark: 

Candesartan Medical Valley 

Holland: 

Candesartan Medical Valley 2 mg tabletten Candesartan Medical Valley 4 mg tabletten Candesartan Medical Valley 8 mg tabletten Candesartan Medical Valley 16 mg tabletten Candesartan Medical Valley 32 mg tabletten 

Norge: 

Candesartan Medical Valley 

Sverige: 

Candesartan Medical Valley 2 mg tabletter Candesartan Medical Valley 4 mg tabletter Candesartan Medical Valley 8 mg tabletter Candesartan Medical Valley 16 mg tabletter Candesartan Medical Valley 32 mg tabletter 

Tyskland: 

Candaxiro 2 mg Tabletten 

Candaxiro 4 mg Tabletten 

 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2025.  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...