Cefurax

filmovertrukne tabletter 500 mg

2care4 ApS

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Cefurax 500 mg filmovertrukne tabletter
cefuroxim 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk. 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Cefurax
  3. Sådan skal du tage Cefurax
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Cefurax er et antibiotikum, der anvendes til voksne og børn (fra 3 måneder). Det virker ved at dræbe bakterier, som forårsager infektioner. Det tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes cefalosporiner. Cefurax anvendes til at behandle infektioner i:  

  • halsen
  • bihulerne
  • mellemøret
  • lunger eller brystkassen
  • urinvejene
  • huden og bløddele.

Cefurax kan også anvendes til: behandling af Lyme-sygdom (en infektion, der bliver spredt af flåter (en parasit)).

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Cefurax

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag brug ikke Cefurax

  • hvis du er allergisk over for cefuroxim eller et af de øvrige indholdsstoffer i Cefurax (angivet i afsnit 6).
  • hvis du er allergisk over for antibiotika af typen cefalosporiner.
  • hvis du har haft en alvorlig allergisk reaktion (overfølsomhedsreaktion/anafylaktisk reaktion) over for antibiotika af typen betalaktamer (penicilliner, monobaktamer og carbapenemer).
  • hvis du tidligere har udviklet alvorligt hududslæt eller hudafskalning, blærer og/eller mundsår efter behandling med cefuroxim eller andre cephalosporin antibiotika.

Du må ikke tage Cefurax, før du har talt med lægen, hvis du mener, at dette gælder for dig. 

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Cefurax. 

Du skal holde øje med visse symptomer, såsom overfølsomhedsreaktioner, svampeinfektioner (såsom candidiasis) og alvorlig diarré (pseudomembranøs colitis), mens du bruger Cefurax. Dette vil nedsætte risikoen for eventuelle problemer. Se (’Tilstande, du skal holde øje med’) under afsnit 4. 


Alvorlige hudreaktioner, herunder Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), er blevet indberettet i forbindelse med cefuroximbehandling. Søg straks lægehjælp, hvis du bemærker nogle af symptomerne relateret til disse alvorlige hudreaktioner beskrevet i afsnit 4. 


Vær opmærksom på, at nogle patienter kan få høj temperatur (feber), kuldegysninger, hovedpine, muskelsmerter og udslæt, mens de er i behandling med Cefurax for Lyme-sygdom (se afsnit 4). Tal med lægen. 

Hvis du skal have taget en blodprøve

Cefurax kan påvirke analyseresultaterne for blodsukker eller en blodprøve, der kaldes Coombs’ test. Hvis du skal have taget en blodprøve. Fortæl den person, der tager prøven, at du tager Cefurax. 

Børn og unge

Cefurax anbefales ikke til børn under 3 måneder, da sikkerhed og virkning ikke kendes for denne aldersgruppe. 

Brug af andre lægemidler sammen med Cefurax

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler. 

Tal med din læge, hvis du tager

  • Lægemidler, der nedsætter mængden af mavesyre (f.eks. antacida, som bruges til behandling af halsbrand) kan påvirke virkningen af Cefurax
  • Probenecid (et lægemiddel til behandling af ledlidelser (arthritis) og urinsyregigt).
  • Blodfortyndende lægemidler (orale antikoagulantia).

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager nogle af disse typer af lægemidler. 

P-piller

Cefurax kan nedsætte virkningen af p-piller. 

Hvis du tager p-piller, skal du også bruge prævention, der danner en barriere (såsom kondom), mens du tager Cefurax. Spørg lægen til råds. 

Brug af Cefurax sammen med mad og drikke

Cefurax skal tages efter et måltid for at sikre optimal optagelse. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. 


Graviditet
Din læge vil kun give dig Cefurax under graviditet efter at have overvejet fordele og risici. 


Amning
Lægen vil vurdere, om du må amme. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Cefurax kan gøre dig svimmel og give andre bivirkninger, som kan gøre dig mindre opmærksom. Kør ikke bil og betjen ikke maskiner, hvis du ikke føler dig godt tilpas. 

Cefurax indeholder natrium og ricinusolie

Dette lægemiddel indeholder 23,61 mg natrium (hoved komponent af madlavnings-/bordsalt) pr. tablet. Dette svarer til 1,2 % af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen. 

Ricinusolie kan give mavebesvær og diarré. 

3. Sådan skal du tage Cefurax

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Vær opmærksom på, at ikke alle anførte doseringsmuligheder kan følges med dette præparat. 


Tag Cefurax efter et måltid. Det vil gøre behandlingen mere effektiv.
Slug Cefurax tabletter hele med lidt vand. 

Du må ikke tygge, knuse eller dele tabletterne - det kan gøre behandlingen mindre effektiv. 


Voksne
Den sædvanlige dosis af Cefurax er 250-500 mg 2 gange daglig, afhængigt af infektionens sværhedsgrad og type. 


Børn og unge
Den sædvanlige dosis af Cefurax er 10 mg/kg (højst 125 mg) til 15 mg/kg (højst 250 mg) 2 gange daglig, afhængigt af infektionens sværhedsgrad og type. 


Cefurax anbefales ikke til børn under 3 måneder, da sikkerhed og virkning ikke kendes for denne aldersgruppe.

Afhængigt af sygdommen eller af, hvordan dit barn reagerer på behandlingen, kan lægen ændre dosis, eller det kan være nødvendigt med mere end et behandlingsforløb. 


Patienter med nyreproblemer
Hvis du har nyreproblemer, vil lægen måske ændre din dosis. Tal med lægen, hvis dette gælder for dig. 

Hvis du har taget for meget Cefurax

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Cefurax, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). 


Hvis du har taget for meget Cefurax, kan du få neurologiske forstyrrelser, du kan især have større sandsynlighed for at få kramper (krampeanfald). 

Hvis du har glemt at tage Cefurax

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Tag blot den næste dosis til sædvanlig tid. 

Hvis du holder op med at tage Cefurax

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Du må ikke stoppe med at tage Cefurax uden vejledning. 


Det er vigtigt, at du gennemfører hele behandlingen med Cefurax. Du må ikke stoppe, medmindre lægen råder dig til at stoppe - heller ikke, selvom du har fået det bedre. Hvis du ikke gennemfører hele behandlingen, kan infektionen komme igen. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 


Tilstande, som du skal holde øje med
Et lille antal af de personer, som tager Cefurax, får en allergisk reaktion eller en hudreaktion, som kan blive alvorlig. Symptomer på disse reaktioner inkluderer: 

  • alvorlig allergisk reaktion. Symptomer omfatter hævet og kløende udslæt, hævelser, undertiden i ansigtet eller munden, hvilket kan forårsage vejrtrækningsbesvær
  • udslæt, der kan danne blærer, og som ligner små målskiver (mørk plet i midten omgivet af et lysere område omsluttet af en mørk ring)
  • et udbredt udslæt med blæredannelse og afskalning af huden (dette kan være tegn på Stevens-Johnsons syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse).
  • udbredt udslæt, høj kropstemperatur og forstørrede lymfeknuder (DRESS syndrom eller lægemiddeloverfølsomhedssyndrom)
  • brystsmerter i forbindelse med allergiske reaktioner, hvilket kan være et symptom på allergiudløst blodprop i hjertet (Kounis syndrom).


Andre tilstande, som du skal holde øje med, mens du tager Cefurax, er:  

  • svampeinfektioner. Lægemidler som Cefurax kan medføre vækst af en gærsvamp (Candida) i kroppen, hvilket kan medføre svampeinfektioner (såsom trøske). Der er større risiko for denne bivirkning, hvis du tager Cefurax i en længere periode
  • alvorlig diarré (pseudomembranøs colitis). Lægemidler som Cefurax kan give betændelse i tyktarmen, som medfører alvorlig diarré, oftest med blod og slim, mavesmerter og feber
  • Jarisch-Herxheimers reaktion. Nogle patienter kan få høj temperatur (feber), kuldegysninger, hovedpine, muskelsmerter og udslæt, mens de er i behandling med Cefurax for Lyme-sygdom. Dette kaldes Jarisch-Herxheimers reaktion. Symptomerne varer normalt et par timer eller op til en dag.

Kontakt straks lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får et eller flere af disse symptomer. 


Almindelige bivirkninger
Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer: 

  • svampeinfektioner (såsom candidiasis)
  • hovedpine
  • svimmelhed
  • diarré
  • kvalme
  • mavesmerter.


Almindelige bivirkninger, der kan ses i blodprøver: 

  • stigning i en type hvide blodlegemer (eosinofili)
  • stigning i leverenzymer.


Ikke almindelige bivirkninger
Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer: 

  • udslæt
  • opkastning.


Ikke almindelige bivirkninger, der kan ses i blodprøver: 

  • nedsat antal blodplader i blodet (celler, der får blodet til at størkne)
  • nedsat antal hvide blodlegemer
  • positiv Coombs’ test.


Andre bivirkninger
Andre bivirkninger er set hos meget få personer, men den nøjagtige hyppighed kendes ikke: 

  • tarmbetændelse, også kaldet colitis (eller antibiotika-relateret colitis), der giver svær, langvarig vandig eller blodig diarré med mavekramper og feber
  • alvorlig diarré (pseudomembranøs colitis)
  • allergiske reaktioner
  • høj temperatur (feber) (ofte i forbindelse med ledsmerter)
  • gulfarvning af det hvide i øjnene eller huden
  • leverbetændelse (hepatitis)
  • nældefeber, kløe
  • feber, udslæt i ansigt og på arme og ben
  • overfølsomhedsreaktion i form af utilpashed, feber, kløe, udslæt og smerter
  • høj temperatur (feber), kuldegysninger, hovedpine, muskelsmerter og udslæt (Jarisch-Herxheimers reaktion)
  • blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber (Stevens-Johnssons syndrom). Kontakt læge eller skadestue
  • kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue
  • udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.


Andre bivirkninger, der kan ses i blodprøver:  

  • røde blodlegemer, der ødelægges for hurtigt (hæmolytisk anæmi).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 


Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. 


Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 


Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Cefurax indeholder:

  • Aktivt stof: cefuroxim som cefuroximaxetil. 1 filmovertrukket tablet indeholder 500 mg cefuroxim svarende til 601,44 mg cefuroximaxetil.
  • Øvrige indholdsstoffer:
    Tabletkerne: croscarmellosenatrium, crospovidon, natriumlaurylsulfat, udfældet silica, hydrogeneret ricinusolie og methylcellulose.
    Filmovertræk: hypromellose, mikrokrystallinsk cellulose, macrogol 8 stearat, talcum og titandioxid (E171).

Udseende og pakningsstørrelser

Cefurax er hvide, aflange, filmovertrukne tabletter. 


Cefurax fås i en pakningsstørrelse med 14 filmovertrukne tabletter. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

2care4 

Stenhuggervej 12 

6710 Esbjerg V 

Fremstiller:

2care4
Stenhuggervej 12-14 

6710 Esbjerg V  

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret marts 2026.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...