Awiqli®

injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml

Abacus Medicine A/S

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til patienten

Awiqli® 700 enheder/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt pen
insulin icodec 


Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/SDette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger. 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Awiqli
  3. Sådan skal du bruge Awiqli
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Awiqli indeholder insulin icodec, der anvendes til at behandle diabetes hos voksne. Det er en type insulin, som kaldes langtidsvirkende basalinsulin. 


Diabetes er en sygdom, hvor kroppen ikke producerer nok insulin (et hormon, der styrer mængden af blodsukker i kroppen). Det aktive stof i Awiqli, insulin icodec, er et erstatningsinsulin, der fungerer på samme måde som naturligt produceret insulin, men som virker i længere tid. Det betyder, at det producerer en lang og vedvarende blodsukkersænkende virkning. Derfor skal det kun injiceres én gang om ugen. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Awiqli

Brug ikke Awiqli

  • hvis du er allergisk over for insulin icodec eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, før du bruger Awiqli.

Før du bruger Awiqli, er det vigtigt, at du er klar over følgende: 

  • Hypoglykæmi (lavt blodsukker) kan forekomme, hvis din dosis af Awiqli er for høj, eller hvis du springer et måltid over eller udøver uplanlagt, anstrengende fysisk aktivitet. Andre faktorer, der kan øge risikoen for hypoglykæmi, omfatter skift af injektionsområde, sygdom (såsom opkastning, diarré og feber), indtag af alkohol og brug af andre lægemidler. Symptomer på hypoglykæmi opstår normalt pludseligt (se informationen i boksen til sidst i denne indlægsseddel). Alvorlig hypoglykæmi kan medføre at du mister bevidstheden og/eller krampeanfald og kan resultere i midlertidig eller permanent nedsat hjernefunktion eller endda døden. Hvis du får hypoglykæmi, skal du følge vejledningen i boksen til sidst i denne indlægsseddel for lavt blodsukker.
  • Hvis du har type 1-diabetes, kan der være højere forekomst af hypoglykæmi.
  • Hyperglykæmi (forhøjet blodsukker) kan forekomme, hvis dosis af Awiqli er utilstrækkelig og/eller hvis behandlingen afbrydes, eller hvis du har en beslægtet sygdom, særligt en infektion. Symptomer på hyperglykæmi udvikles normalt over en periode på timer eller dage (se informationen i boksen til sidst i denne indlægsseddel). Ubehandlet hyperglykæmi kan medføre diabetisk ketoacidose (en alvorlig komplikation ved diabetes med høje niveauer af ketoner i blodet). Hvis du får hyperglykæmi, skal du følge vejledningen i boksen til sidst i denne indlægsseddel for forhøjet blodsukker.
  • Skift fra anden insulinmedicin - din læge kan være nødt til at justere din insulindosis, hvis du skifter fra basalinsulin en eller to gange dagligt til Awiqli en gang om ugen. Det er vigtigt, at du altid kontrollerer, at du injicerer den korrekte dosis, særligt for den første og anden injektion af Awiqli, da din læge kan udskrive en højere dosis til den første injektion efterfulgt af en lavere dosis. Du skal altid følge din læges anbefaling om, hvor meget medicin, du skal tage. Se punkt 3.
  • Hvis du tager pioglitazon sammen med Awiqli, skal du kontakte lægen, hvis du får tegn eller symptomer på kongestiv hjerteinsufficiens (når hjertet ikke pumper blodet så godt, som det skal), såsom åndenød, træthed, ophobning af væske, vægtstigning og hævede ankler.
  • Problemer med øjnene - hurtigt forbedret blodsukkerkontrol kan være forbundet med en midlertidig forværring af diabetisk retinopati i øjet (en øjensygdom, der kan medføre synstab eller blindhed hos personer med diabetes). Tal med din læge, hvis du oplever problemer med øjnene.
  • Sørg for, at du anvender den rigtige type og dosis insulin - kontrollér altid etiketten på din insulinpen før hver injektion for at undgå forveksling med andre insulinpræparater. Hvis du er blind eller har dårligt syn, skal du sikre, at du får hjælp fra en anden person, med normalt syn, og som har fået undervisning i at bruge den fyldte pen.


Hudforandringer på injektionsstedet
Injektionsstedet skal skiftes regelmæssigt for at hjælpe med at forebygge forandringer i fedtvævet under huden. Sådanne ændringer omfatter fortykkelse eller sammentrækning af huden, eller knuder under huden.

Hvis du injicerer dette lægemiddel i et område af huden med knuder, hud der har trukket sig sammen eller er fortykket, kan det være, at insulinet ikke virker korrekt (se punkt 3, Sådan skal du bruge Awiqli). Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du bemærker forandringer i huden på det sted, hvor injektionen indgives og hvis du for øjeblikket injicerer i disse berørte områder, før du begynder at injicere i et andet område. Det kan være, at lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken vil fortælle dig, at du skal kontrollere dit blodsukker oftere og tilpasse dosen af Awiqli eller dosen af andre antidiabetiske lægemidler efter behov.

Antistoffer mod insulin
Behandling med Awiqli kan få kroppen til at producere antistoffer mod insulin (molekyler, der kan påvirke behandlingen med insulin). Dette kan i meget sjældne tilfælde kræve, at du ændrer din insulindosis. 

Børn og unge

Dette lægemiddel må ikke anvendes til børn og unge mellem 0 og 18 år. Dette skyldes, at der ikke er nogen erfaring med brug af Awiqli hos børn eller unge. 

Brug af andre lægemidler sammen med Awiqli

Fortæl altid lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler. Nogle lægemidler påvirker blodsukkeret, hvilket kan betyde, at din dosis af Awiqli skal ændres.

Nedenstående liste omfatter de mest kendte lægemidler, som kan påvirke din behandling med Awiqli. 


Du kan have brug for en lavere dosis/dit blodsukkerniveau kan falde (hypoglykæmi), hvis du tager:  

  • andre lægemidler til behandling af diabetes (givet gennem munden eller ved injektion)
  • sulfonamider, mod infektioner
  • anabolske steroider, f.eks. testosteron
  • betablokkere, f.eks. mod forhøjet blodtryk. De kan gøre det vanskeligere at genkende advarselssignalerne på for lavt blodsukker (se informationen i boksen til sidst i denne indlægsseddel, Advarselssignaler på for lavt blodsukker)
  • acetylsalicylsyre (og andre salicylater), mod smerter og let feber
  • MAO-hæmmere (monoaminoxidasehæmmere), mod depression
  • ACE-hæmmere (angiotensin-konverteringsenzymhæmmere), mod visse hjertelidelser eller forhøjet blodtryk.


Du kan have brug for at tage en højere dosis/dit blodsukkerniveau kan stige (hyperglykæmi), hvis du tager:  

  • danazol, mod endometriose
  • oral prævention (p-piller)
  • skjoldbruskkirtelhormoner, mod sygdomme i skjoldbruskkirtlen
  • væksthormon, mod mangel på væksthormon
  • binyrebarkhormoner som cortison, mod betændelse
  • sympatomimetika såsom epinefrin (adrenalin), salbutamol eller terbutalin, mod astma
  • thiazider, mod forhøjet blodtryk eller for meget vand i kroppen (væskeophobning).


Octreotid og lanreotid (til behandling af en sjælden sygdom, der involverer for meget væksthormon (akromegali)) kan øge eller sænke dit blodsukkerniveau.

Pioglitazon (et diabeteslægemiddel, der gives gennem munden for type 2-diabetes).
Nogle patienter med årelang type 2-diabetes og hjertesygdom eller tidligere slagtilfælde, som er blevet behandlet med pioglitazon og insulin, udviklede hjertesvigt. 

  • Fortæl det straks til din læge, hvis du oplever tegn på hjertesvigt - såsom åndenød, træthed, ophobning af væske, vægtstigning og hævede ankler.


Hvis noget af ovenstående gælder for dig (eller du ikke er sikker), skal du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken, før du injicerer Awiqli, da dosisjusteringen af ugentlig insulin kan være forskellig med hensyn til interaktion med andre lægemidler. 

Brug af Awiqli sammen med alkohol

Hvis du drikker alkohol, kan det ændre den dosis Awiqli, du har behov for. Dit blodsukkerniveau kan enten stige eller falde. Det betyder, at du skal kontrollere dit blodsukkerniveau oftere end normalt, når du drikker alkohol. 

Graviditet og amning

Det vides ikke om eller hvordan Awiqli kan påvirke et foster. Derfor skal du stoppe behandlingen med dette lægemiddel, hvis du er en kvinde i den fødedygtige alder, og du forsøger at blive gravid. Hvis du bliver gravid, mens du bruger dette lægemiddel, skal du kontakte lægen for vejledning.

Det er ukendt, om dette lægemiddel udskilles i modermælk, og en risiko for barnet kan ikke udelukkes. Derfor må Awiqli ikke anvendes, mens du ammer, og det skal besluttes, om du skal stoppe behandlingen med dette lægemiddel, eller om du skal undgå amning. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Awiqli påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner, men det ændrer dit blodsukkerniveau. Hvis dit blodsukker er for lavt eller for højt, kan det påvirke din evne til at køre bil eller arbejde med værktøj eller maskiner. Hvis dit blodsukker er for lavt eller for højt, kan det påvirke din koncentrations- eller reaktionsevne. Det kan være farligt for dig selv eller andre. Spørg din læge eller sygeplejersken, hvis: 

  • du ofte har for lavt blodsukker
  • du har svært ved at vurdere, om du har for lavt blodsukker.

Vigtig information om nogle af indholdsstofferne i Awiqli

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit. 

3. Sådan skal du bruge Awiqli

Awiqli gives én gang om ugen


Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken. 


Awiqli er en langtidsvirkende insulin. Det kan anvendes sammen med korttidsvirkende eller hurtigtvirkende insuliner. 


Ved type 2-diabetes: 

  • Awiqli kan bruges sammen med tabletter eller injektioner mod diabetes ‒ herunder korttidsvirkende eller hurtigtvirkende insuliner.

Ved type 1-diabetes: 

  • Awiqli skal altid bruges sammen med korttidsvirkende eller hurtigtvirkende insuliner.
  • Hvis du for nyligt har fået diagnosen type 1-diabetes (du er ikke allerede i behandling med insulin), er Awiqli ikke egnet til dig.


Hvis du er blind eller har nedsat syn og ikke kan aflæse dosistælleren på pennen, må du ikke bruge denne pen uden hjælp. Få hjælp af en person med normalt syn, som har fået undervisning i at bruge den fyldte pen. 

Hvad pennene indeholder

Den fyldte pen kan levere en dosis på 10-700 enheder i én injektion i trin på 10 enheder. 

  • Awiqli 700 enheder/ml (1 ml) indeholder 700 enheder
  • Awiqli 700 enheder/ml (1,5 ml) indeholder 1.050 enheder
  • Awiqli 700 enheder/ml (3 ml) indeholder 2.100 enheder


Dosistælleren i den fyldte pen viser antallet af insulinenheder, du skal injicere. Derfor skal du ikke foretage en beregning af dosis. Den fyldte pen 700 enheder/ml kan levere en dosis på 10-700 enheder i én injektion i trin på 10 enheder. 

Hvornår skal du bruge Awiqli

Awiqli er et basalinsulin til brug én gang om ugen. 

  • Du skal injicere Awiqli på samme dag hver uge.
  • Du kan tage lægemidlet når som helst i løbet af dagen.

Hvor meget skal du injicere

Du og din læge beslutter sammen: 

  • hvor meget Awiqli du har behov for hver uge
  • hvornår du skal måle dit blodsukkerniveau
  • hvornår du har brug for en højere eller lavere dosis ‒ da din læge kan ændre din dosis baseret på dit blodsukkerniveau
  • om din behandling skal justeres, når du bruger andre lægemidler.


Dosis ved skift fra basalinsulin en eller to gange dagligt
Din dosis én gang om ugen af Awiqli afhænger af din nuværende dosis basalinsulin. Din læge vil ordinere den dosis, der dækker dit ugentlige basalinsulinbehov. 

  • Kun ved den første injektion kan det være nødvendigt for dig at tage en øget dosis Awiqli. Denne dosis er kun til brug ved første injektion - du må ikke bruge denne dosis ved den anden og efterfølgende injektioner. Tal med din læge om, hvor meget du skal tage ved din første injektion.
  • Din dosis skal baseres på dine blodsukkermålinger. Din læge vil sammen med dig beslutte, hvor meget Awiqli du skal have hver uge.
  • Hyppig blodsukkermåling anbefales under skiftet og i de følgende uger.


Brug hos ældre (65 år og ældre)
Awiqli kan bruges til ældre.

Hvis du har nyre- eller leverproblemer
Hvis du har nyre- eller leverproblemer, kan det være nødvendigt at kontrollere blodsukkerniveauet oftere. 

Før injektion af Awiqli

Før du bruger Awiqli for første gang, skal du læse brugervejledningen, der følger med denne pakning. Kontrollér navnet på pennens etiket for at sikre dig, at det er Awiqli 700 enheder/ml. 

Hvordan du skal injicere

  • Injicér Awiqli under huden (subkutan injektion). Du må ikke injicere i en vene eller en muskel.
  • De bedste steder til injektion er dine lår, overarme eller din mave (abdomen).
  • Skift injektionssted inden for det område, hvor du injicerer dette lægemiddel, hver gang. Dette er for at reducere risikoen for at udvikle knuder og fordybninger i huden (se punkt 2).
  • Brug altid en ny nål til hver injektion. Dette reducerer risikoen for urenheder, infektion og tilstoppede nåle, der kan føre til unøjagtig dosering. Kassér nålene sikkert efter brug.
  • Anvend ikke en sprøjte til at fjerne opløsningen fra pennen ‒ for at undgå doseringsfejl og potentiel overdosering.

Der er en detaljeret vejledning på den anden side af denne indlægsseddel. 

Du må ikke bruge Awiqli

  • i insulininfusionspumper
  • hvis pennen er beskadiget eller ikke har været opbevaret korrekt (se punkt 5)
  • hvis der er synlige partikler ‒ opløsningen skal være klar og farveløs.

Hvis du har brugt for meget Awiqli

Hvis du bruger for meget af dette lægemiddel, kan dit blodsukker blive for lavt (hypoglykæmi). Se vejledning i informationen i boksen til sidst i denne indlægsseddel - For lavt blodsukker (hypoglykæmi). 

Hvis du har glemt at bruge Awiqli

Hvis du har type 1-diabetes 

  • Tag injektionen så snart, du kommer i tanke om det. Du skal derefter injicere Awiqli én uge efter, du har injiceret den glemte dosis. Denne dag bliver din nye ugentlige injektionsdag for Awiqli. Fortsæt med at injicere én gang ugentligt derefter.
  • Hvis du ønsker at vende tilbage til din sædvanlige injektionsdag, kan du gøre dette efter aftale med din læge ved at forlænge tiden mellem dine næste doser.
  • Hvis du er i tvivl om, hvornår du skal tage din medicin, skal du tale med lægen eller apotekspersonalet.


Hvis du har type 2-diabetes 

  • Hvis der er gået 3 dage eller mindre, siden du skulle have injiceret Awiqli, skal du injicere det, så snart du kommer i tanke om det. Derefter skal du injicere din næste dosis på din sædvanlige injektionsdag.
  • Hvis der er gået mere end 3 dage, siden du skulle have injiceret Awiqli, skal du injicere det, så snart du kommer i tanke om det. Du skal injicere din næste dosis Awiqli én uge efter, du har injiceret den glemte dosis. Hvis du ønsker at vende tilbage til din sædvanlige injektionsdag, kan du gøre dette efter aftale med din læge ved at forlænge tiden mellem dine næste doser.
  • Fortsæt med at injicere én gang om ugen bagefter.
  • Hvis du er i tvivl om, hvornår du skal tage din medicin, skal du tale med lægen eller apotekspersonalet.

Hvis du holder op med at bruge Awiqli

Du må ikke holde op med at bruge Awiqli uden først at have talt med din læge om det. Hvis du holder op med at bruge dette lægemiddel, kan det føre til et meget højt blodsukkerniveau (hyperglykæmi) og ketoacidose (en tilstand, hvor der er for meget syre i blodet). Se rådene i informationen i boksen til sidst i denne indlægsseddel - For højt blodsukker (hyperglykæmi). 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 


Hypoglykæmi (for lavt blodsukker) - meget almindelig (kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer)  

  • Det kan være meget alvorligt
  • Hvis dit blodsukkerniveau falder for meget, kan du besvime.
  • Alvorlig hypoglykæmi kan forårsage hjerneskade og kan være livstruende.

Hvis du har symptomer på lavt blodsukker, skal du straks prøve at øge dit blodsukkerniveau. Se information i ”For lavt blodsukker (hypoglykæmi)” nedenfor. 


Overfølsomhedsreaktioner - ikke almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 100 personer) Tegn på alvorlig allergisk reaktion er:  

  • utilpashed (ørhed)
  • åndedrætsbesvær
  • hjertebanken eller svimmelhed
  • kvalme og opkastning
  • lokale reaktioner, såsom udslæt, hævelse eller kløe, der spredes til andre dele af kroppen
  • tendens til at svede og miste bevidstheden.


Hvis du får en alvorlig allergisk reaktion overfor Awiqli, skal du stoppe med at tage dette lægemiddel og straks kontakte lægen. En alvorlig allergisk reaktion kan være livstruende, hvis halsen hæver, så luftvejene blokeres. 


Hudforandringer på injektionsstedet - sjælden (kan påvirke op til 1 ud af 1.000 personer)  

  • Hvis du injicerer dette lægemiddel for ofte på samme sted, kan huden enten skrumpe (lipoatrofi) eller blive fortykket (lipohypertrofi).
  • Knuder under huden kan også skyldes ophobning af et protein, der kaldes amyloid (kutan amyloidose), hvis du ofte injicerer dit insulin på samme sted. Hvor ofte dette forekommer er ikke kendt.
  • Hvis du injicerer dette lægemiddel i et område af huden med knuder, hud, der har trukket sig sammen eller er fortykket, kan det være, at insulinet ikke virker så godt.
  • Skift injektionssted ved hver injektion for at hjælpe med at forebygge disse hudforandringer.

Andre bivirkninger omfatter:

Almindelig (kan påvirke op til 1 ud af 10 personer) 

  • Hudproblemer på injektionsstedet, såsom blå mærker, blødning, smerter eller ubehag, rødme, hævelse, kløe.
  • Perifert ødem (hævelse, særligt af ankler og fødder på grund af ophobning af væske).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via 


Danmark
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 


Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pennen og æsken efter ”EXP”. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 


Før ibrugtagning
Opbevares i køleskab (2°C - 8°C). 

Må ikke fryses. Må ikke komme for tæt på fryseelementet.
Opbevar pennen med hætten påsat for at beskytte den mod lys. 


Efter ibrugtagning eller medbragt som reserve
Du kan medbringe din fyldte Awiqli pen (FlexTouch) og opbevare den ved stuetemperatur (under 30°C) eller i et køleskab (2°C - 8°C) i op til 12 uger. 


Lad altid hætten sidde på pennen, når den ikke er i brug, for at beskytte den mod lys. 


Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Awiqli indeholder

  • Aktivt stof: insulin icodec. Hver ml opløsning indeholder 700 enheder insulin icodec. Hver fyldt pen indeholder 700, 1.050 eller 2.100 enheder insulin icodec i henholdsvis 1, 1,5 eller 3 ml opløsning.
  • Øvrige indholdsstoffer: glycerol, metacresol, phenol, zinkacetat, saltsyre, natriumchlorid, saltsyre og natriumhydroxid (til pH-justering) og vand til injektionsvæsker (se punkt 2).

Udseende og pakningsstørrelser

Awiqli er en klar og farveløs injektionsvæske, opløsning i en fyldt pen. 


Den ydre emballage er grøn med styrken ”700 enheder/ml” angivet i et gult felt. Pennens hoveddel er grøn, mens pennens etiket er mørkere grøn med et gult felt, der fremhæver formuleringens styrke. 


Pakningsstørrelser  

  • Pakningsstørrelse med 1 fyldt pen a 1 ml (uden nåle).
  • Pakningsstørrelse med 1 fyldt pen a 1 ml (med 9 eller 14 NovoFine Plus engangsnåle).
  • Pakningsstørrelse med 1 fyldt pen a 1,5 ml (uden nåle).
  • Pakningsstørrelse med 1 fyldt pen a 1,5 ml (med 13 eller 14 NovoFine Plus engangsnåle).
  • Multipakning med 2 fyldte penne a 1,5 ml (med 26 eller 28 NovoFine Plus engangsnåle).
  • Pakningsstørrelse med 1 fyldt pen a 3 ml (uden nåle).
  • Pakningsstørrelse med 2 fyldte penne a 3 ml (uden nåle).
  • Pakningsstørrelse med 1 fyldt pen a 3 ml (med 13 eller 14 NovoFine Plus engangsnåle).
  • Multipakning med 2 fyldte penne a 3 ml (med 26 eller 28 NovoFine Plus engangsnåle).


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Novo Nordisk A/S
Novo Alle 1 

DK-2880 Bagsværd
Danmark 

Paralleldistribueret af

Abacus Medicine A/S, Danmark

Ompakket af
Abacus Medicine B.V., Holland 


Awiqli®, FlexTouch®, NovoFine Plus®, NovoFine® og NovoTwist® er registrerede varemærker tilhørende Novo Nordisk A/S

De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside https://www.ema.europa.eu. 

Hyperglykæmi og hypoglykæmi

Generelle virkninger af diabetesbehandling  

For lavt blodsukker (hypoglykæmi)

Dette kan forekomme, hvis du: 

  • drikker alkohol
  • bruger for meget insulin
  • dyrker mere motion end normalt
  • spiser for lidt eller springer et måltid over.


Advarselssignaler på for lavt blodsukker - dette kan forekomme pludseligt: 

  • hovedpine
  • hurtig puls
  • kvalme eller usædvanlig stor sultfornemmelse
  • koldsved eller kølig og bleg hud
  • kortvarige synsforandringer
  • rysten eller nervøsitet eller bekymring
  • usædvanlig træthed, svaghed og døsighed
  • sløret tale, forvirring, koncentrationsbesvær.


Hvad skal du gøre, hvis du får for lavt blodsukker:  

  • Spis glucosetabletter eller en anden snack med højt sukkerindhold, såsom slik, kiks eller frugtjuice (medbring altid glucosetabletter eller en snack med højt sukkerindhold for en sikkerheds skyld).
  • Mål om muligt dit blodsukker, og hvil dig. Du skal måske måle dit blodsukker mere end én gang. Det skyldes, at en stigning i blodsukkeret kan være forsinket ved basalinsulin såsom Awiqli.
  • Vent derefter indtil symptomerne på for lavt blodsukker er forsvundet, eller indtil dit blodsukkerniveau er stabiliseret. Fortsæt derefter med dit insulin som normalt.
  • Hvis du har type 1-diabetes og oplever flere episoder med for lavt blodsukker, skal du kontakte lægen.


Hvad skal andre gøre, hvis du besvimer
Fortæl alle, du tilbringer tid sammen med, at du har diabetes. Fortæl dem, hvad der kan ske, hvis dit blodsukker bliver for lavt, herunder at der er risiko for, at du besvimer.

Fortæl dem, at hvis du besvimer, skal de: 

  • vende dig om på siden
  • straks tilkalde lægehjælp
  • ikke give dig noget mad eller drikke, da du kan risikere at blive kvalt.


Du vil måske komme dig hurtigere efter at have mistet bevidstheden, hvis du får glucagon. Dette kan kun gives af en person, der ved, hvordan man bruger det. 

  • Hvis du får glucagon, skal du have sukker eller en sukkerholdig snack, så snart du er ved bevidsthed igen.
  • Hvis du ikke reagerer på glucagon, skal du behandles på hospitalet.


Hvis for lavt blodsukker ikke behandles over tid, kan det medføre hjerneskade. Dette kan være af kort eller lang varighed. Det kan i værste fald medføre døden. 


Tal med lægen, hvis:  

  • dit blodsukker blev så lavt, at du besvimede
  • du har brugt glucagon
  • du har haft for lavt blodsukker nogle gange på det seneste.

Dette skyldes, at din dosis af insulininjektioner, mad eller motion måske skal ændres. 

For højt blodsukker (hyperglykæmi)

Dette kan forekomme, hvis du: 

  • drikker alkohol
  • får en infektion eller feber
  • ikke har brugt nok insulin
  • spiser mere eller dyrker mindre motion end normalt
  • bliver ved med at bruge mindre insulin, end du har brug for
  • glemmer at bruge din insulin, eller stopper med at bruge insulin uden at tale med lægen.


Advarselssignaler på for højt blodsukker - dette forekommer normalt gradvist: 

  • tørst
  • rødme eller tør hud
  • appetitløshed
  • døsighed eller træthed
  • hyppigere vandladning
  • mundtørhed eller frugtagtig (acetone) ånde
  • kvalme eller opkastning.

Dette kan være symptomer på en meget alvorlig tilstand, der kaldes ketoacidose. Det er ophobning af syre i blodet, fordi kroppen nedbryder fedt i stedet for sukker. Denne tilstand kan ubehandlet resultere i diabetisk koma og i værste fald død. 


Hvad skal du gøre, hvis du får for højt blodsukker:  

  • mål dit blodsukkerniveau.
  • test din urin eller dit blod for ketoner.
  • søg straks lægehjælp.

 

 

Brugervejledning

Før du begynder at bruge din nål og Awiqli pen, skal du altid læse disse instruktioner omhyggeligt og tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet om, hvordan du injicerer Awiqli korrekt.

Awiqli pen er en fyldt engangspen, der indeholder insulin icodec 700 enheder/ml. Du kan injicere fra 10 til 700 enheder ved en enkelt injektion én gang om ugen.

Start altid med at kontrollere etiketten på pennen for at sikre, at den indeholder Awiqli 700 enheder/ml.

Din pen er beregnet til anvendelse sammen med NovoFine Plus, NovoFine eller NovoTwist engangsnåle med en længde på op til 8 mm.
Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

Awiqli pen
Bemærk:
Din pen kan have en anden størrelse end den pen, der vises på billedet. Disse instruktioner gælder for alle Awiqli penne.
Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S
Om brug af nåle
Brug altid en ny nål til hver injektion. Kontrollér gennemløbet som beskrevet i "Trin 2", og brug en ny nål til hver injektion.
Fjern altid nålen efter hver brug.

NovoFine Plus nål (eksempel)
Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

Trin 1 Klargør pennen med en ny nål 

  • Kontrollér navnet og koncentrationen på pennens etiket for at sikre dig, at din pen indeholder insulin icodec 700 enheder/ml.
  • Træk penhætten af. Se figur A.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

  • Kontrollér altid, at insulinet i pennen er klart og farveløst.
  • Kig igennem penvinduet. Hvis insulinet virker uklart eller indeholder partikler, må du ikke bruge pennen. Se figur B.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

  • Brug altid en ny nål til hver injektion.
  • Kontroller papirforseglingen og den ydre nålehætte for skader. Hvis du ser nogen skade, kan det påvirke steriliteten. Kassér nålen, og brug en ny.
  • Tag en ny nål, og riv papirforseglingen af.
  • Sæt ikke en ny nål på pennen, før du er klar til at tage din injektion. Se figur C.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

  • Skub nålen lige ind på pennen. Drej, indtil den sidder godt fast. Se figur D.
  • Nålen beskyttes af to hætter. Du skal fjerne begge hætter. Hvis du glemmer at fjerne begge hætter, kan du ikke injicere noget Awiqli.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

  • Fjern den ydre nålehætte, og gem den til senere brug. Du skal bruge den efter injektionen, når du skal fjerne nålen sikkert fra pennen. Se figur E.
  • Fjern den indre nålehætte, og kassér den. Se figur F.
  • En dråbe Awiqli kan komme til syne på nålens spids. Dette er normalt, men du skal stadig kontrollere gennemløbet i Awiqli før hver injektion. Se "Trin 2".
  • Brug aldrig en bøjet eller beskadiget nål.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

Trin 2 Kontrollér gennemløbet før hver injektion 

  • Kontrollér altid gennemløbet før hver injektion. Det er med til at sikre, at du får hele din Awiqli dosis.
  • Drej dosisvælgeren med uret, indtil du ser den første streg (10 enheder) på dosistælleren. Se figur G.
  • Sørg for, at stregen er lige ud for dosismarkøren. Se figur H.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

  • Hold pennen lodret med nålen opad.
  • Tryk på dosisknappen, og hold den inde, indtil dosistælleren viserAwiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S. Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S skal være lige ud for dosismarkøren.
  • En dråbe Awiqli skal komme til syne på nålens spids. Denne dråbe angiver, at din pen er klar til brug. Se figur I.
  • Hvis der ikke kommer en dråbe til syne, skal du kontrollere gennemløbet igen. Dette bør kun gøres seks gange i alt.
  • Hvis der stadig ikke er nogen dråbe, kan du have en tilstoppet nål. Udskift nålen som beskrevet under "Trin 5" og "Trin 1".
  • Kontrollér derefter gennemløbet en gang til.
  • Brug ikke pennen, hvis der stadig ikke kommer en dråbe Awiqli til syne.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

Trin 3 Indstil din dosis 

  • Kontrollér, at dosismarkøren er indstillet til Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S. Se figur J.
  • Indstil dosisvælgeren til det antal enheder, som du har behov for at injicere, efter sygeplejerskens eller lægens anvisninger. Dosistælleren på pennen viser den indstillede dosis i enheder.
  • Sørg for at vælge den ønskede dosis.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

  • De enheder, der vises i dosistælleren, vil vise dig din dosis. Dosis kan øges med 10 enheder ad gangen.
  • Du vil høre et klik, hver gang du drejer dosisvælgeren. Indstil ikke dosis ved at tælle antallet af klik, du hører.
  • Hvis du vælger en forkert dosis, kan du dreje dosisvælgeren frem eller tilbage til den rigtige dosis.

 

  • Når din dosis står lige ud for dosismarkøren, har du valgt din dosis. Sørg for at indstille den rigtige dosis.
  • Billederne viser eksempler på, hvordan du vælger din dosis korrekt. Se figur K.
  • Hvis dosistælleren stopper, før du når din ordinerede dosis, se punktet "Har du nok Awiqli?" under disse instruktioner.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

Vælg dit injektionssted 

  • Vælg et injektionssted på maven (hold en afstand på 5 cm fra navlen), lårene eller overarmene.
  • Du kan injicere i det samme område på kroppen hver uge, men sørg for, at det ikke er det samme sted, som du brugte til din sidste injektion.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

Trin 4 Injicér dosis 

  • Før nålen helt ind i huden. Se figur L.
  • Kontrollér, at du kan se dosistælleren. Du må ikke dække for dosistælleren eller røre ved den med fingrene. Dette kan stoppe injektionen.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

  • Tryk på dosisknappen, og hold den inde, indtil dosistælleren viser Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S.
  • Fortsæt med at trykke på dosisknappen med nålen i huden, og tæl langsomt til 6. Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S skal være lige ud for dosismarkøren. Se figur M. Du kan måske høre eller mærke et klik, når dosistælleren vender tilbage til Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

  • Fjern nålen fra huden, og slip derefter dosisknappen. Se figur N.
  • Hvis nålen fjernes tidligere, kan der komme en stråle af Awiqli fra nålespidsen, og den fulde dosis vil ikke blive leveret.
  • Hvis der kommer blod til syne ved injektionsstedet, skal du trykke let på området for at stoppe blødningen.
  • Du vil måske se en dråbe Awiqli ved nålens spids efter injektionen. Det er normalt og påvirker ikke din dosis.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

Trin 5 Efter injektionen 

  • Før forsigtigt nålespidsen ind i den ydre nålehætte, mens den ligger på en plan overflade, uden at røre ved nålen eller den ydre nålehætte. Se figur O.
  • Når nålen er dækket, skal du forsigtigt skubbe den ydre nålehætte helt på.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

  • Skru nålen af, og kassér den forsigtigt som anvist af lægen, sygeplejersken, apotekspersonalet eller de lokale sundhedsmyndigheder. Se figur P.
  • Forsøg aldrig at sætte den indre nålehætte på nålen igen. Du kan komme til at stikke dig på nålen.
  • Nålen skal altid fjernes og bortskaffes umiddelbart efter hver injektion for at undgå urenheder, infektion, tilstoppede nåle og unøjagtig dosering.
  • Opbevar aldrig pennen med nålen påsat.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

  • Sæt penhætten på pennen efter brug for at beskytte Awiqli mod lys. Se figur Q.
  • Når pennen er tom, kasserer du pennen uden en nål påsat, som anvist af lægen, sygeplejersken, apotekspersonalet eller de lokale sundhedsmyndigheder.
  • Indlægssedlen og den tomme æske kan kasseres som husholdningsaffald.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

Har du nok Awiqli?  

  • Hvis dosistælleren stopper, før du når din dosis, er der ikke nok Awiqli tilbage til en fuld dosis. Det tal, der vises på dosistælleren, er antallet af enheder, der er tilbage i din pen.
  • Hvis du skal bruge mere Awiqli end det, der er tilbage i pennen, kan du opdele din dosis mellem to penne. Sørg for, at du beregner korrekt, hvis du opdeler din dosis. Hvis du er i tvivl, skal du kassere den brugte pen og tage den fulde dosis med en ny pen.
  • Hvis du opdeler din dosis forkert, kan du risikere at injicere for lidt eller for meget Awiqli, hvilket kan føre til et for højt eller for lavt blodsukkerniveau.

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S 

Awiqli® injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 700 enheder/ml Abacus Medicine A/S Vigtig information 

  • Nåle er kun til engangsbrug. Genbrug aldrig dine nåle. Dette reducerer risikoen for urenheder, infektion, insulinlækage, tilstoppede nåle og upræcis dosering.
  • Håndtér din pen med forsigtighed. Hårdhændet håndtering eller forkert brug kan føre til upræcis dosering, hvilket kan føre til et for højt eller for lavt blodsukkerniveau.
  • Omsorgspersoner skal være forsigtige ved håndtering af nåle for at undgå uheld med nålestikskader og infektion.
  • Brug ikke denne pen uden hjælp, hvis du har dårligt syn og ikke kan følge disse anvisninger. Få hjælp af en person med godt syn, som har fået undervisning i at bruge Awiqli pennen.
  • Opbevar altid pennen og nålene ude af syne og utilgængeligt for andre, især børn.
  • Injicer Awiqli én gang om ugen.
  • Brug Awiqli som anvist. Hvis du ikke bruger Awiqli som anvist, kan det føre til for højt eller for lavt blodsukkerniveau.
  • Hvis du bruger mere end én type injicerbar medicin, er det meget vigtigt at kontrollere navnet og koncentrationen på din pens etiket før brug.
  • Du må aldrig dele din pen eller dine nåle med andre.

Vedligeholdelse af din pen 

  • Awiqli må ikke fryses. Brug ikke Awiqli, hvis det har været frosset. Kassér pennen.
  • Undgå at tabe pennen eller slå den mod hårde overflader.
  • Undgå at udsætte Awiqli for direkte sollys.
  • Beskyt Awiqli mod varme, mikrobølger og lys.
  • Forsøg ikke at reparere pennen eller skille den ad.
  • Udsæt ikke din pen for støv, snavs eller væske.
  • Pennen må ikke vaskes, iblødsættes eller smøres. Den kan rengøres med et mildt rengøringsmiddel på en fugtig klud.
  • Se bagsiden af denne indlægsseddel for at læse om opbevaringsforholdene for din pen.

 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2025.  

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...