Fusidinsyre Nordic Prime

creme 20 mg/g

Nordic Prime ApS

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Fusidinsyre Nordic Prime 20 mg/g, creme
fusidinsyre  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk  

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Fusidinsyre Nordic Prime
  3. Sådan skal du bruge Fusidinsyre Nordic Prime
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Fusidinsyre Nordic Prime indeholder et antibiotikum, der betegnes fusidinsyre, og som indvirker på bakterier, der kan forårsage hudinfektioner.

Du kan bruge Fusidinsyre Nordic Prime på infektioner, der er forårsaget af bakterier, som er følsomme over for fusidinsyre, og på steder, hvor lokalbehandling er hensigtsmæssig.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Fusidinsyre Nordic Prime

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Brug ikke Fusidinsyre Nordic Prime

  • hvis du er allergisk over for fusidinsyre eller et af de øvrige indholdsstoffer i Fusidinsyre Nordic Prime (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Fusidinsyre Nordic Prime.

Undgå at få Fusidinsyre Nordic Prime i øjnene, når du bruger cremen i ansigtet, da det kan forårsage irritation af dine øjne. 

Brug af andre lægemidler sammen med Fusidinsyre Nordic Prime

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler. 

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Gravid
Fusidinsyre Nordic Prime kan bruges under graviditet, men kun hvis det anbefales af din læge.

Amning
Fusidinsyre Nordic Prime kan bruges under amning, men du bør dog ikke smøre det på brystet.

Frugtbarhed
Fusidinsyre Nordic Prime er ikke kendt for at indvirke på fertilitet. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Fusidinsyre Nordic Prime er ikke kendt for at indvirke på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 

Fusidinsyre Nordic Prime indeholder cetylalkohol, butylhydroxyanisol og kaliumsorbat

Cetylalkohol og kaliumsorbat kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontaktdermatitis).

Butylhydroxyanisol kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontaktdermatitis) eller irritation af øjne eller slimhinder. 

3. Sådan skal du bruge Fusidinsyre Nordic Prime

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den anbefalede dosis er

Brug til voksne og børn:
Påfør cremen på det angrebne område 2-3 gange dagligt i 1-2 uger. 

Hvis du har brugt for meget Fusidinsyre Nordic Prime

Overdosering er ikke sandsynlig.
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Fusidinsyre Nordic Prime, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Tag pakningen med. 

Hvis du har glemt at bruge Fusidinsyre Nordic Prime

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis Fusidinsyre Nordic Prime. Du skal fortsætte med den normale dosis. 

Hvis du holder op med at bruge Fusidinsyre Nordic Prime

Fusidinsyre Nordic Prime indeholder et antibiotikum. Det er vigtigt, at du fortsætter med at bruge dette lægemiddel i den periode, der er anbefalet af din læge.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Ikke almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter  

  • Eksem, udslæt, kløe, rødmen af huden, smerter på påføringsstedet (herunder brændende eller stikkende fornemmelse på huden), irritation på påføringsstedet.


Sjældne bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter  

  • Overfølsomhed
  • Øjenbetændelse med røde øjne og tåreflåd
  • Udslæt (nældefeber) og hævelse: Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112
  • Nældefeber
  • Blærer.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares over temperaturer på 25 ºC.
Holdbarhed efter anbrud af tuben: 4 uger.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Fusidinsyre Nordic Prime indeholder:

  • Aktivt stof: fusidinsyre. Hvert gram indeholder fusidinsyrehemihydrat svarende til 20 mg fusidinsyre.
  • Øvrige indholdsstoffer: Butylhydroxyanisol (E 320), cetylalkohol, glycerol (85%), flydende paraffin, kaliumsorbat (E202), polysorbat 60, hvid blød paraffin, renset vand, saltsyre (til pH-justering).

Udseende og pakningsstørrelser

Hvid creme uden særlig duft.

Pakningsstørrelse af 30 g. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Nordic Prime
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg  

Fremstiller

SVUS Pharma a.s.
Smetanovo nabrezi 1238/20a
500 02 Hradec Kralove
Tjekkiet 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret juli 2025. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...