Pregabalin "Oresund Pharma"

kapsler, hårde 25 mg, 75 mg, 150 mg, 225 mg og 300 mg

Oresund Pharma ApS

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Pregabalin Oresund Pharma 25 mg hårde kapsler
Pregabalin Oresund Pharma 50 mg hårde kapsler
Pregabalin Oresund Pharma 75 mg hårde kapsler
Pregabalin Oresund Pharma 100 mg hårde kapsler
Pregabalin Oresund Pharma 150 mg hårde kapsler
Pregabalin Oresund Pharma 200 mg hårde kapsler
Pregabalin Oresund Pharma 225 mg hårde kapsler
Pregabalin Oresund Pharma 300 mg hårde kapsler

pregabalin 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere,du vil vide.
  • Lægen har ordineret denne medicin til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.
    Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlægsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Pregabalin Oresund Pharma
  3. Sådan skal du tage Pregabalin Oresund Pharma
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Pregabalin Oresund Pharma tilhører den gruppe medicin, der anvendes til behandling af epilepsi, neuropatiske smerter og generaliseret angst hos voksne. 


Perifere og centrale neuropatiske smerter:
Pregabalin Oresund Pharma anvendes til behandling af langvarige smerter, som skyldes beskadigede nervebaner. Flere forskellige sygdomme kan være årsag til disse perifere neuropatiske smerter, f.eks. diabetes eller helvedesild. Smertefornemmelsen kan beskrives som varm, brændende, dunkende, jagende, skærende, skarp, krampagtig, smertende, snurrende, følelsesløs, prikkende og stikkende. Perifere og centrale neuropatiske smerter kan også være forbundet med humørsvingninger, søvnforstyrrelser, træthed (udmattelse) og kan have indflydelse på det fysiske og sociale velvære, og den samlede livskvalitet.

Epilepsi: Pregabalin Oresund Pharma anvendes til behandling af visse former for epilepsi (partielle anfald med eller uden sekundær generalisering) hos voksne. Din læge vil udskrive Pregabalin Oresund Pharma til behandling af din epilepsi, hvis din nuværende behandling ikke kan kontrollere din tilstand. Du skal tage Pregabalin Oresund Pharma sammen med din nuværende behandling. Pregabalin Oresund Pharma er ikke beregnet til at blive brugt alene, men skal altid anvendes i kombination med anden behandling mod epilepsi.

Generaliseret angst:
Pregabalin Oresund Pharma anvendes til generaliseret angst. Symptomer på generaliseret angst er vedvarende og udtalt angst og bekymring, som er svær at kontrollere. Generaliseret angst kan også medføre rastløshed, anspændthed, pirrelighed, øget træthed, koncentrationsbesvær, en følelse af at være ”tom i hovedet”, irritabilitet, muskelspændinger eller søvnforstyrrelser. Symptomerne er værre end de, der kan opleves i forbindelse med dagligdagens stress og anstrengelser. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Pregabalin Oresund Pharma

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Pregabalin Oresund Pharma

  • hvis du er allergisk over for pregabalin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Pregabalin Oresund Pharma 

  • Hos nogle patienter, der tager Pregabalin Oresund Pharma, er der rapporteret om symptomer, der tyder på en overfølsomhedsreaktion. Disse symptomer omfatter hævelse af ansigt, læber, tunge og hals samt hududslæt. Kontakt straks lægen (ring 112) hvis du oplever disse reaktioner.
  • Der er rapporteret om svære tilfælde af hududslæt, herunder Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse, i forbindelse med pregabalin. Stop med at bruge pregabalin, og søglægehjælp med det samme, hvis du bemærker et eller flere symptomer på de alvorlige hudreaktioner, der er beskrevet i punkt 4.
  • Pregabalin Oresund Pharma er forbundet med svimmelhed og søvnighed, som kan øge risikoen for faldulykker hos ældre patienter. Du skal derfor være forsigtig, indtil du ved, hvordan medicinen virker på dig.
  • Pregabalin Oresund Pharma kan forårsage sløret syn, synstab eller andre synsændringer, som kan være forbigående. Kontakt straks lægen, hvis du får synsforandringer.
  • Nogle diabetespatienter kan få vægtøgning, når de tager Pregabalin Oresund Pharma, og kan derfor have behov for at ændre deres diabetesmedicin.
  • Visse bivirkninger, såsom søvnighed, kan være hyppigere hos patienter med rygmarvsskader, som følge af samtidig brug af andre præparater med lignende bivirkningsprofil, f.eks. til behandling af smerter eller spasticitet. Sværhedsgraden af en bivirkning kan øges, når flere lægemidler med samme bivirkning, anvendes samtidig.
  • Hos nogle patienter, der tager Pregabalin Oresund Pharma, er der set kronisk venstresidig hjertesvigt. Dette er overvejende set hos ældre patienter med hjerte-karsygdom. Fortæl det altid til lægen, før du starter behandling med pregabalin, hvis du tidligere har haft en hjertelidelse.
  • Hos nogle patienter, der tager Pregabalin Oresund Pharma, er der set nyresvigt. Tal med lægen, hvis du har nedsat urinmængde under behandlingen med Pregabalin Oresund Pharma. Det kan være nødvendigt at stoppe behandlingen.
  • Nogle patienter, der bliver behandlet med epilepsimedicin som for eksempel Pregabalin Oresund Pharma har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på sig selv eller har udvist selvmordsadfærd. Hvis du på noget tidspunkt får sådanne tanker eller udviser en sådan adfærd, skal du straks kontakte din læge.
  • Når Pregabalin Oresund Pharma tages med andre lægemidler, som er kendt for at kunne give forstoppelse (som f.eks visse typer smertestillende medicin), kan det give maveproblemer (f.eks. forstoppelse, tarmslyng). Fortæl lægen, hvis du får forstoppelse, især hvis du er tilbøjelig til at få forstoppelse.
  • Inden du tager denne medicin, skal du fortælle det til lægen, hvis du på noget tidspunkt har haft et misbrug eller været afhængig af alkohol, receptpligtige lægemidler eller stoffer. Hvis dette er tilfældet, kan du have højere risiko for at blive afhængig af denne medicin.
  • Der er set kramper i forbindelse med behandling med Pregabalin Oresund Pharma og kort tid efter ophør af behandling med Pregabalin Oresund Pharma. Hvis du får kramper, skal du straks kontakte lægen.
  • Hos nogle patienter med andre sygdomme er der set nedsat hjernefunktion (encefalopati) i forbindelse med Pregabalin Oresund Pharma -behandling. Fortæl lægen, hvis du har eller tidligere har haft en alvorlig sygdom, herunder lever- eller nyresygdom.
  • Der er set vejrtrækningsbesvær. Hvis du har lidelser i nervesystemet, en luftvejslidelse, nedsat nyrefunktion, eller hvis du er ældre end 65 år, kan lægen ordinere en anden dosis. Kontakt lægen, hvis du får vejtrækningsbesvær eller stakåndethed.

Afhængighed
Visse personer kan blive afhængige af Pregabalin Oresund Pharma (behov for at blive ved med at tage medicinen). De kan opleve abstinenssymptomer, når de holder op med at bruge Pregabalin Oresund Pharma (se punkt 3, “Sådan skal du tage Pregabalin Oresund Pharma” og “Hvis du holder op med at tage Pregabalin Oresund Pharma”). Hvis du er bekymret for, om du kan blive afhængig af Pregabalin Oresund Pharma, er det vigtigt, at du taler med din læge om det.

Hvis du bemærker et eller flere af følgende tegn, mens du tager Pregabalin Oresund Pharma, kan det være et tegn på, at du er blevet afhængig: 

  • Hvis du har behov for at tage medicinen i længere tid end det, din læge har ordineret
  • Hvis du føler, at du har behov for at tage mere end den anbefalede dosis
  • Hvis du bruger medicinen til andre formål, end det du har fået den ordineret til
  • Hvis du gentagne gange forgæves har forsøgt at holde op med at tage eller kontrollere din brug af medicinen
  • Hvis du føler utilpashed, når du holder op med at tage medicinen, og du får det bedre, så snart du tager medicinen igen

Hvis du bemærker noget af ovenstående, skal du tale med din læge for at finde frem til de bedste behandlingsmuligheder for dig, herunder om det kan være passende at holde op, og hvordan du gør dette på en sikker måde. 

Børn og unge

Sikkerheden og virkningen hos børn og unge (under 18 år) er ikke undersøgt, og derfor bør pregabalin ikke anvendes til denne aldersgruppe. 

Brug af andre lægemidler sammen med Pregabalin Oresund Pharma

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin.

Pregabalin Oresund Pharma og anden medicin kan påvirke hinanden (interaktion). Når det bruges sammen med visse typer medicin, som har beroligende virkninger (herunder opioider), kan Pregabalin Oresund Pharma forstærke disse virkninger og kan føre til åndedrætssvigt, dyb bevidstløshed og død. Graden af
svimmelhed, søvnighed og nedsat koncentrationsevne kan øges, når Pregabalin Oresund Pharma tages sammen med lægemidler, der indeholder:

Oxycodon - (smertestillende middel)
Lorazepam - (anvendes til behandling af angst)
Alkohol

Pregabalin Oresund Pharma kan tages sammen med svangerskabsforebyggende medicin. 

Brug af Pregabalin Oresund Pharma sammen med mad, drikke og alkohol

Pregabalin Oresund Pharma kapsler kan tages både sammen med og uden mad.

Det tilrådes ikke at drikke alkohol, når du tager Pregabalin Oresund Pharma. 

Graviditet og amning

Du må ikke tage Pregabalin Oresund Pharma, hvis du er gravid, eller hvis du ammer, medmindre din læge har givet dig en anden besked. Hvis du tager pregabalin i de første 3 måneder af en graviditet, kan det medføre fødselsdefekter hos fosteret, der kan kræve medicinsk behandling. I et studie, der gennemgik data frakvinder i Norden, som tog pregabalin i de første 3 måneder af en graviditet, forekom der fødselsdefekter hos 6 ud af 100 børn. Det skal sammenholdes med 4 ud af 100 børn født af kvinder, der ikke blev behandlet med pregabalin i studiet. Der har været indberetninger om misdannelser i ansigtet (læbe-gane-spalte), øjnene, nervesystemet (herunder hjernen), nyrerne og kønsorganerne.

Hvis du er i den fødedygtige alder, skal du bruge sikker prævention. Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Pregabalin Oresund Pharma virker sløvende, og at det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Pregabalin Oresund Pharma kan give svimmelhed, søvnighed og nedsat koncentrationsevne. Du bør ikke køre bil, betjene indviklede maskiner eller udføre andre aktiviteter, der kan være farlige, før du ved, om denne medicin påvirker din evne til at udføre disse aktiviteter. 

Pregabalin Oresund Pharma indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. hård kapsel, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit. 

3. Sådan skal du tage Pregabalin Oresund Pharma

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. Du må ikke tage mere lægemiddel end foreskrevet. 


Din læge vil fastsætte den dosis, der passer til dig.
Pregabalin Oresund Pharma er kun til oral anvendelse. 


Perifere og centrale neuropatiske smerter, epilepsi eller generaliseret angst:  

  • Tag det antal kapsler, som lægen har ordineret.
  • Den dosis, som er blevet tilpasset til dig og din tilstand, vil normalt være 150-600 mg dagligt.
  • Din læge vil fortælle, at du enten skal tage Pregabalin Oresund Pharma 2 gange eller 3 gange dagligt. For 2 gange dagligt skal Pregabalin Oresund Pharma tages én gang om morgenen og én gang om aftenen og på omtrent samme tid hver dag. For 3 gange dagligt skal Pregabalin Oresund Pharma tages én gang om morgenen, én gang om eftermiddagen og én gang om aftenen og på omtrent samme tid hverdag.

Hvis du har indtryk af, at virkningen af Pregabalin Oresund Pharma er for stærk eller alt for svag, skal du tale med din læge eller apotekspersonalet.

Hvis du er ældre (over 65 år), skal du tage Pregabalin Oresund Pharma som normalt, medmindre du har nyreproblemer.

Din læge kan have anvist en anden doseringsvejledning og/eller dosis, hvis du har nyreproblemer. Kapslerne skal sluges hele og indtages med vand.

Fortsæt med at tage Pregabalin Oresund Pharma, indtil din læge beder dig om at stoppe. 

Hvis du har taget for mange Pregabalin Oresund Pharma kapsler

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De/du har taget mere af Pregabalin Oresund Pharma, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og De føler Dem utilpas).
Medbring pakningen med Pregabalin Oresund Pharma kapsler. Du kan føle dig søvnig, forvirret, oprevet eller rastløs, hvis du har taget for mange Pregabalin Oresund Pharma. Der er også rapporteret krampeanfald og bevidstløshed (koma). 

Hvis du har glemt at tage Pregabalin Oresund Pharma

Det er vigtigt, at du tager dine Pregabalin Oresund Pharma kapsler regelmæssigt og på samme tid hver dag. Hvis du glemmer at tage en dosis, skal du tage den straks, du kommer i tanke herom, medmindre det er ved at være tid for din næste dosis. I så fald skal du fortsætte med at tage din næste dosis som normalt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. 

Hvis du holder op med at tage Pregabalin Oresund Pharma

Du må ikke pludseligt stoppe med at tage Pregabalin Oresund Pharma, Hvis du gerne vil holde op med at tage Pregabalin Oresund Pharma, skal du først tale med din læge, som vil fortælle dig, hvordan du skal gøre det.
Ophør af behandlingen skal ske gradvist over mindst 1 uge.

Når du stopper en korttids- eller langtidsbehandling med Pregabalin Oresund Pharma, skal du vide, at du måske får visse bivirkninger, såkaldte abstinenssymptomer. Disse symptomer omfatter søvnforstyrrelser, hovedpine, kvalme, følelse af angst, diarré, influenzalignende symptomer, kramper, nervøsitet, depression, tanker om at gøre skade på dig selv eller tage dit eget liv, smerter, svedtendens og svimmelhed. Disse symptomer kan forekomme oftere eller i en alvorligere grad, hvis du har taget Pregabalin Oresund Pharma i længere tid Hvis du oplever abstinenssymptomer, skal du kontakte din læge.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 


Meget almindelige: Sker hos flere end 1 ud af 10 behandlede  

  • Svimmelhed, søvnighed, hovedpine.


Almindelige bivirkninger: Sker hos op til 1 ud af 10 behandlede  

  • Øget appetit.
  • Følelse af opstemthed, forvirring, desorientering, nedsat seksuel interesse,irritabilitet.
  • Opmærksomhedsforstyrrelser, klodsethed, hukommelsesproblemer, hukommelsestab, rysten, talevanskeligheder, snurrende fornemmelse, følelsesløshed, sløvhed, søvnlignende sløvhedstilstand, søvnforstyrrelser, træthed, følelse af at være unormal.
  • Sløret syn, dobbeltsyn.
  • Svimmelhed, balanceproblemer, faldtendens.
  • Mundtørhed, forstoppelse, opkastning, luft i tarmen, diarré, kvalme, oppustethed.
  • Problemer med at opnå penisrejsning.
  • Hævelser i kroppen, herunder af arme og ben.
  • Følelse af at være beruset, unormal gangart.
  • Vægtøgning.
  • Muskelkrampe, ledsmerter, rygsmerter, smerter i arme og ben.
  • Ondt i halsen.


Ikke almindelige bivirkninger: Sker hos op til 1 ud af 100 behandlede  

  • Manglende appetit, vægttab, lavt blodsukker, højt blodsukker.
  • Ændret selvopfattelse, rastløshed, depression, uro, humørsvingninger, taleproblemer, hallucinationer, drømmeforstyrrelser, panikanfald, sløvhed, aggressivitet, hævet stemningsleje, mental svækkelse, vanskelighed ved at tænke, øget seksuel interesse, seksuelle problemer herunder problemer med at få orgasme, forsinket udløsning.
  • Synsforstyrrelser, usædvanlige øjenbevægelser, ændring i synet herunder tunnelsyn, lysglimt, urolige bevægelser, nedsatte reflekser, øget aktivitet, svimmelhed i stående stilling, følsom hud, manglende smagsevne, brændende fornemmelse, rysten ved bevægelse, nedsat bevidsthed, bevidshedstab, besvimelse, øget følsomhed over for støj,utilpashed.
  • Tørre øjne, hævede øjne, øjensmerter, trætte øjne, øjne, der løber i vand, øjenirritation.
  • Hjerterytmeforstyrrelser, hurtigere hjerterytme (puls), lavt blodtryk, højt blodtryk, ændringer i hjerteslag, hjertesvigt.
  • Rødmen, hedeture.
  • Vejrtrækningsproblemer, tør næse, tilstoppet næse.
  • Øget spytproduktion, halsbrand, følelsesløshed omkringmunden.
  • Svedtendens, udslæt, kulderystelser, feber.
  • Muskeltrækninger, ledhævelser, muskelstivhed, smerter herunder muskelsmerter, smerter i nakken.
  • Brystsmerter.
  • Vanskelighed ved eller smertefuld vandladning, inkontinens.
  • Svaghed, tørst, trykken for brystet.
  • Ændringer i levertal og blodprøveresultater (forhøjet kreatinkinase i blodet, forhøjet alanin- aminotransferase, forhøjet aspartat-aminotransferase, nedsat trombocyttal, for få hvide blodlegemer (neutropeni), forhøjet kreatinin i blodet, nedsat kalium i blodet.
  • Overfølsomhed, hævelse af ansigt, kløe, nældefeber, løbende næse, næseblod, hoste, snorken.
  • Smertefuld menstruation.
  • Kolde hænder og fødder.


Sjældne bivirkninger: Sker hos op til 1 ud af 1.000 behandlede  

  • Unormal lugtesans, synsforstyrrelser, ændret synsopfattelse af dybde, øget lysfølsomhed, synstab.
  • Udvidede pupiller, skeløjethed.
  • Koldsved, halssammensnøring, opsvulmet tunge.
  • Betændelse i bugspytkirtlen.
  • Problemer med at synke.
  • Langsom eller nedsat kropsbevægelse.
  • Problemer med at skrive korrekt.
  • Væskeophobning i maven.
  • Væske i lungerne.
  • Kramper.
  • Forandringer i elektrokardiogrammet (ekg, optagelse af hjertets elektriske aktivitet), der svarer til hjerterytmeforstyrrelser.
  • Muskelsvækkelse.
  • Flåd fra brystvorter, unormal vækst af bryster, vækst af bryster hosmænd.
  • Menstruationsforstyrrelser.
  • Nyresvigt, nedsat urinmængde, besvær med at lade vandet.
  • Nedsat antal hvide blodlegemer.
  • Upassende opførsel, selvmordsadfærd, selvmordstanker.
  • Allergiske reaktioner som kan omfatte vejrtrækningsbesvær, øjenbetændelse (keratitis) og enalvorlig hudreaktion, der er kendetegnet ved rødlige, ikke-hævede, målskivelignende eller cirkulære pletter på kroppen, ofte med vabler i midten, hudafskalning, sår i munden, svælget, næsen, kønsorganerne og øjnene. Før disse alvorlige hududslæt ses, kan der forekomme feber og influenzalignende symptomer (Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse). Gulsot (gulfarvning af hud og øjne).
  • Parkinsonisme, det vil sige symptomer, der ligner Parkinsons sygdom, såsom rysten, bradykinesi (langsomme bevægelser) og rigiditet (muskelstivhed).


Meget sjældne bivirkninger: Sker hos op til 1 ud af 10.000 behandlede  

  • Leversvigt.
  • Leverbetændelse (hepatitis).


Bivikninger, hvis hyppighed ikke er kendt: hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data  

  • Udvikling af afhængighed af denne medicin (‘stofafhængighed’).

Når du stopper en kortids- eller langtidsbehandling med denne medicin, skal du vide, at du måske får visse bivirkninger, såkaldte abstinenssymptomer (se “Hvis du holder op med at tage Pregabalin Oresund Pharma”). 


Hvis dit ansigt eller din tunge hæver, eller hvis huden bliver rød og begynder at danne blærer ellerskalle af, skal du straks kontakte læge eller skadestue.
Visse bivirkninger, såsom søvnighed, kan være hyppigere hos patienter med rygmarvsskader, som følge af samtidig brug af andre præparater med lignende bivirkningsprofil, f.eks. til behandling af smerter eller spasticitet. Sværhedsgraden af en bivirkning kan øges, når flere lægemidler med samme bivirkning anvendes samtidig.
Følgende bivirkninger er rapporteret efter markedsføring: Vejrtrækningsbesvær, stakåndethed. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 


Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen, blister eller flaske efter "EXP". Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 


Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. 


Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Pregabalin Oresund Pharma indeholder

  • Aktivt indholdsstof: pregabalin.
    1 hård kapsel indeholder 25 mg, 50 mg, 75 mg, 100 mg, 150 mg, 200 mg, 225 mg eller 300 mg pregabalin.
  • Øvrige indholdsstoffer: Pregelatineret majsstivelse, talcum, titandioxid, gelatine, natriumlaurylsulfat, renset vand og sort blæk (som indeholder shellak, propylenglycol, sort jernoxid (E172) og kaliumhydroxid).


75 mg, 100 mg, 200 mg, 225 mg og 300 mg kapsler indeholder også rød jernoxid. 

Udseende og pakningsstørrelser 

25 mg kapsler 

Hvide uigennemsigtige/hvide uigennemsigtige, størrelse "4" hårde gelatinekapsler påtrykt med "LA" på overdelen og "41" på underdelen med 

sort blæk, fyldt med hvidt til off-white granuleret pulver. 

PVC/PVdC-Al og PVC/PE/Aclar-Al blister. 

Pakningstørrelser: 14, 21, 28, 42, 56, 60, 70, 84, 91, 98, 100, 112 eller 112 (multipakning: 2x56) kapsler. 


HDPE-beholder med børnesikret lukning. Pakningstørrelser: 90 kapsler
HDPE-beholder med skruelåg (PP). Pakningstørrelser: 1000 kapsler 

50 mg kapsler 

Hvide uigennemsigtige/hvide uigennemsigtige, størrelse "3" hårde gelatinekapsler påtrykt med "LA" på overdelen og "42" og sort bånd på 

underdelen med sort blæk, fyldt med hvidt til off-white granuleret pulver. 

PVC/PVdC-Al og PVC/PE/Aclar-Al blister. 

Pakningstørrelser: 14, 21, 28, 42, 56, 84, 91, 98 eller 100 kapsler. 


HDPE-beholder med børnesikret lukning. Pakningstørrelser: 90 kapsler
HDPE-beholder med skruelåg (PP). Pakningstørrelser: 1000 kapsler 

75 mg kapsler 

Røde uigennemsigtige/hvide uigennemsigtige, størrelse "4" hårde gelatinekapsler påtrykt med "LA" på overdelen og "43" på underdelen med sort blæk, fyldt med hvidt til off-white granuleret pulver. 

PVC/PVdC-Al og PVC/PE/Aclar-Al blister.
Pakningstørrelser: 14, 20, 28, 42, 50, 56, 60, 70, 91, 98, 100, 112 eller 112 (multipakning: 2x56) kapsler.

HDPE-beholder med børnesikret lukning. Pakningstørrelser: 90 kapsler
HDPE-beholder med skruelåg (PP). Pakningstørrelser: 1000 kapsler 

100 mg kapsler 

Røde uigennemsigtige/røde uigennemsigtige, størrelse "3" hårde gelatinekapsler påtrykt med "LA" på overdelen og "44" på underdelen med sort blæk, fyldt med hvidt til off-white granuleret pulver. 

PVC/PVdC-Al og PVC/PE/Aclar-Al blister.
Pakningstørrelser: 14, 21, 28, 42, 56, 84, 91, 98 eller 100 kapsler.

HDPE-beholder med børnesikret lukning. Pakningstørrelser: 90 kapsler
HDPE-beholder med skruelåg (PP). Pakningstørrelser: 1000 kapsler 

150 mg kapsler 

Hvide uigennemsigtige/hvide uigennemsigtige, størrelse "2" hårde gelatinekapsler påtrykt med "LA" på overdelen og "45" på underdelen med sort blæk, fyldt med hvidt til off-white granuleret pulver. 

PVC/PVdC-Al og PVC/PE/Aclar-Al blister.
Pakningstørrelser: 14, 20, 28, 42, 50, 56, 60, 70, 91, 98, 100, 112 eller 112 (multipakning: 2x56) kapsler.

HDPE-beholder med børnesikret lukning. Pakningstørrelser: 90 kapsler
HDPE-beholder med skruelåg (PP). Pakningstørrelser: 1000 kapsler 

200 mg kapsler 

Orange uigennemsigtige/orange uigennemsigtige, størrelse "1" hårde gelatinekapsler påtrykt med "LA" på overdelen og "46" på underdelen med sort blæk, fyldt med hvidt til off-white granuleret pulver. 

PVC/PVdC-Al og PVC/PE/Aclar-Al blister.
Pakningstørrelser: 14, 21, 42, 48, 56, 84, 91, 98 eller 100 kapsler.

HDPE-beholder med børnesikret lukning. Pakningstørrelser: 90 kapsler
HDPE-beholder med skruelåg (PP). Pakningstørrelser: 1000 kapsler 

225 mg kapsler 

Orange uigennemsigtige/hvide uigennemsigtige, størrelse "1" hårde gelatinekapsler påtrykt med "LA" på overdelen og "47" på underdelen med sort blæk, fyldt med hvidt til off-white granuleret pulver. 

PVC/PVdC-Al og PVC/PE/Aclar-Al blister.
Pakningstørrelser: 14, 56, 60, 70, 91, 98 eller 100 kapsler.

HDPE-beholder med børnesikret lukning. Pakningstørrelser: 90 kapsler
HDPE-beholder med skruelåg (PP). Pakningstørrelser: 1000 kapsler 

300 mg kapsler 

Røde uigennemsigtige/hvide uigennemsigtige, størrelse "0" hårde gelatinekapsler påtrykt med "LA" på overdelen og "48" på underdelen med sort blæk, fyldt med hvidt til off-white granuleret pulver. 

PVC/PVdC-Al og PVC/PE/Aclar-Al blister.
Pakningstørrelser: 14, 28, 56, 60, 70, 91, 98, 100, 112 eller 112 (multipakning: 2x56) kapsler.

HDPE-beholder med børnesikret lukning. Pakningstørrelser: 90 kapsler
HDPE-beholder med skruelåg (PP). Pakningstørrelser: 1000 kapsler 

 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Oresund Pharma ApS
Orient Plads 1
2150 Nordhavn 

Fremstiller:

Delorbis Pharmaceuticals Ltd. 

17 Athinon Str., Ergates Industrial Area
2643 Ergates, Lefkosia 

Cypern 


eller 


Misom Labs Ltd. 

Malta Life Science Park
LS2.01.06, Industrial Estate
San Gwann SGN 3000
Malta 

Dette lægemiddel er godkendt i medlemslandene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde under følgende navne:

Danmark: Pregabalin Oresund Pharma 

Tyskland: Pregabalin Micro Labs 25 mg, 50 mg, 75 mg, 100 mg, 150 mg, 200 mg, 225 mg, 300 mg Hartkapseln 

Holland: Pregabaline Oresund Pharma 25 mg, 50 mg, 75 mg, 100 mg, 150 mg, 200 mg, 225 mg, 300 mg harde capsules 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret januar 2025.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...