Vancocin®
kapsler, hårde 125 mg og 250 mg
Strides Pharma (Cyprus) Limited
Om indlægssedlen
Indlægsseddel: Information til patienten
Vancocin 125 mg kapsler, hårde Vancocin 250 mg kapsler, hårde
vancomycin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
- Seneste indlægsseddel kan ses på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at tage Vancocin
- Sådan skal du tage Vancocin
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse
Vancomycin er et antibiotikum, som tilhører en gruppe af antibiotika kaldet glycopeptider. Vancomycin virker ved at fjerne visse bakterier, der forårsager infektioner.
Vancocin anvendes til voksne og unge fra 12 år og derover til behandling af infektioner i slimhinden i tynd- og tyktarmen med skader på slimhinderne (pseudomembranøs colitis), forårsaget af bakterien Clostridium difficile.
2. Det skal du vide, før du begynder at tage Vancocin
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke vancomycin:
- hvis du er allergisk over for vancomycin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Vancocin (angivet i punkt 6).
Advarsler og forholdsregler
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Vancomycin, hvis:
du lider af betændelse i mave-tarm-kanalen (der kan være risiko for, at du får bivirkninger, især hvis du også lider af en nyresygdom)
Vancomycin-kapsler er ikke egnet til børn under 12 år eller til unge, der ikke er i stand til at sluge dem. Andre typer af dette lægemiddel kan være bedre egnet til børn. Spørg lægen eller apotekspersonalet.
Du nogensinde har udviklet et alvorligt hududslæt eller hudafskalning, blærer og/eller mundsår efter at havde fået vancomycin.
Alvorlige hudreaktioner, inklusive Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal
nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) er blevet rapporteret i forbindelse med vancomycinbehandling. Stop med at bruge vancomycin og søg straks lægehjælp, hvis du bemærker nogle af symptomerne beskrevet i afsnit 4.
Tal med din læge eller sygehusfarmaceut eller sygeplejerske under behandling med vancomycin, hvis:
- Du modtager vancomycin over længere tid (det kan være nødvendigt at få dit blod, din lever og dine nyrer testet under behandling).
- Vancocin kapsler er ikke velegnede til børn under 12 år eller til unge, som ikke kan synke dem. Andre former af dette lægemiddel kan være mere velegnet til børn; spørg lægen eller apotekspersonalet.
Brug af anden medicin sammen med Vancocin
Fortæl altid lægen eller apotekpersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Brug af Vancocin sammen med mad og drikke
Du kan tage Vancocin sammen med mad og drikke.
Graviditet, amning og frugtbarhed
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger Vancocin.
Få vejledning hos lægen eller på apoteket, før du tager nogen form for medicin.
Graviditet: Du må kun tage Vancocin efter lægens anvisning.
Amning: Vancocin bliver udskilt i modermælken. Hvis du ammer, må du så vidt muligt ikke tage Vancocin. Spørg lægen.
3. Sådan skal du tage Vancocin
Tag altid Vancocin nøjakgtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteketapotekspersonalet.
Dosering
Oral administration
Voksne og unge (fra 12 år og derover)
Den anbefalede dosis er 125 mg hver 6. time. I visse tilfælde kan lægen beslutte at give en højere daglig dosis på op til 500 mg hver 6. time. Den maksimale daglige dosis bør ikke overstige 2 g.
Hvis du tidligere har haft episoder (betændelse i slimhinden), er det muligt, at du skal have en anden dosis og en anden varighed af behandlingen.
Administration
Til oral anvendelse.
Kapslerne skal sluges hele med vand.
Den normale behandlingsvarighed er 10 dage, men varigheden kan være en anden, afhængigt af hvordan den enkelte patient reagerer på behandlingen.
Hvis du har taget for meget Vancocin
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Vancocin, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Hvis du har glemt at tage Vancocin
Hvis du glemmer at tage en kapsel, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis du glemmer at tage flere kapsler, skal du fortælle det til din læge. Du skal tage alle de kapsler, som din læge har bedt dig om. Du må ikke holde op med at tage kapslerne, når du begynder at få det bedre. Du kan nemlig få det værre igen.
Spørg lægen, apotekspersonale eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Vancomycin kan forårsage allergiske reaktioner, selvom alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk chok) er sjældne. Gå straks til lægen, hvis du pludselig får pibende vejrtrækning, åndedrætsbesvær, rødme på den øverste del af kroppen, udslæt eller kløe.
Optagelsen af vancomycin fra mave-tarm-kanalen er ubetydelig. Derfor er bivirkninger efter indtagelse af kapsler usandsynlige.
Hvis du har en betændelsessygdom i fordøjelseskanalen, især hvis du også har en nyresygdom, kan der dog forekomme bivirkninger som dem, der opstår, når vancomycin gives som infusion. Derfor er der medtaget oplysninger om de bivirkninger, der er indberettet for vancomycin givet som infusion, og den hyppighed, de kan forekomme med.
Stop med at bruge vancomycin og søg straks lægehjælp, hvis du bemærker nogle af følgende symptomer:
- Rødlige ikke-hævede målskivelignende eller runde områder på kroppen, ofte med centrale blærer, hudafskalning, sår i mund, hals, næse, kønsorganer og øjne. Disse alvorlige hududslæt kan være forudgået af feber og influenzalignende symptomer (Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse).
- Udbredt udslæt, feber og forstørrede lymfeknuder (DRESS syndrom eller lægemiddeloverfølsomhedssyndrom).
- Et rødt, skællende udslæt med buler under huden og blærer ledsaget af feber i starten af behandlingen (akut generaliseret eksantematøs pustolose).
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos 1 ud af 10 personer):
- Fald i blodtryk
- Stakåndethed, støjende vejrtrækning (en høj lyd som følge af besværet luftgennemstrømning i de øvre luftveje)
- Udslæt og betændelse i munden, kløe, kløende udslæt, nældefeber
- Nyreproblemer, der primært kan påvises ved blodprøver
- Rødmen på overkroppen og ansigt, venebetændelse
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos 1 ud af 100 personer):
- Midlertidigt eller permanent tab af hørelse
Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos 1 ud af 1.000 personer):
- Fald i antallet af hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader (de blodlegemer, der er ansvarlige for, at blodet størkner)
- Stigning i antallet af visse af de hvide blodlegemer i blodet.
- Tab af balanceevne, ringen for ørerne, svimmelhed
- Betændelse i blodkarrene
- Kvalme
- Betændelse i nyrerne og nyresvigt
- Smerter i bryst- og rygmuskler
- Feber, kulderystelser
Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos 1 ud af 10.000 personer):
- Pludselig udbrud af alvorlig allergisk hudreaktion med skællende, blæredannende hud, kan være ledsaget af høj feber og ledsmerter
- Hjertestop
- Betændelse i tarmen, der giver mavesmerter og diarré, som kan indeholde blod
Ikke kendt (hyppighed kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):
- Opkastning, diarré
- Forvirring, døsighed, mangel på energi, hævelse, væskeophobning, nedsat vandladning
- Udslæt med hævelse eller smerter bag ørerne, i nakken, lysken, under hagen og armhulen (hævede lymfeknuder), unormale blod- og leverfunktionstests.
- Udslæt med blærer og feber
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår nedenfor:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk E-mail: dkma@dkma.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring
Opbevar Vancocin utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
Brug ikke Vancocin efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Brug ikke Vancocin, hvis det er synlige tegn på nedbrydning.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Andre informationskilder
Rådgivning/medicinsk uddannelse
Antibiotika anvendes til at helbrede bakterielle infektioner. De er virkningsløse mod virusinfektioner. Hvis din læge har ordineret antibiotika, har du brug for dem mod netop din nuværende sygdom. På trods af antibiotika kan nogle bakterier overleve eller vokse. Dette fænomen kaldes resistens: visse antibiotiske behandlinger bliver virkningsløse.
Misbrug af antibiotika øger resistensen. Du kan endda hjælpe bakterierne til at blive resistente, hvilket kan forsinke din helbredelse eller nedsætte antibiotikummets effektivitet, hvis du ikke overholder den korrekte:
- dosering
- tidsplan
- behandlingsvarighed
For at bevare virkningen af dette lægemiddel er det derfor vigtigt, at du:
- kun anvender antibiotika, når du får dem ordineret.
- altid følger ordinationen nøje.
- ikke genbruger antibiotika uden recept, selvom du vil behandle en lignende sygdom.
- ikke giver dit antibiotikum til en anden; måske passer det ikke til vedkommendes sygdom.
- efter endt behandling afleverer du alle ubrugte lægemidler på apoteket for at sikre, at de bortskaffes korrekt
Vancocin indeholder:
Vancocin 125 mg kapsler, hårde:
- Aktivt stof: vancomycin. Hver kapsel indeholder 125 mg vancomycinhydrochlorid (svarende til 125.000 IE vancomycin)
- Øvrige indholdsstoffer: Macrogol 6000; gelatine; carmoisin (E122); titandioxid (E 171); jernoxid, rød (E 172); jernoxid, gul (E 172); quinolingult (E104), patent blue V (E131).
Vancocin 250 mg kapsler, hårde:
- Aktivt stof: vancomycin. Hver kapsel indeholder 250 mg vancomycinhydrochlorid (svarende til 250.000 IE vancomycin).
- Øvrige indholdsstoffer: Macrogol 6000; gelatine; titandioxid (E 171); jernoxid, rød (E 172); jernoxid, gul (E 172); jernoxid, sort (E 172).
Udseende og pakningsstørrelser
Vancocin 125 mg er en rosa og grå kapsel.
Vancocin 250 mg er en brun og brun kapsel.
Blisterpakninger indeholdende 30 hårde kapsler eller 40 kapsler..
Aflever altid eventuelle medicinrester på apoteket.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Revisionsdato
Denne indlægsseddel blev senest ændret 07/2024.

