Levodopa/Benserazid "Orifarm"

tabletter 100+25 mg

Orifarm Generics A/S

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Levodopa/Benserazid Orifarm 100 mg/25 mg tabletter
levodopa/benserazid  

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk  

Oversigt over indlægssedlen:

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Levodopa/Benserazid Orifarm
  3. Sådan skal du tage Levodopa/Benserazid Orifarm
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

  • Levodopa/Benserazid Orifarm er et middel mod Parkinsons sygdom, der hører til gruppen dopaminerge stoffer.
  • Levodopa/Benserazid Orifarm øger virkningen af dopamin (et signalstof i hjernen). Det dæmper derved symptomer ved Parkinsons sygdom som muskelstivhed og rysten.
  • Levodopa/Benserazid Orifarm indeholder to stoffer. Dels levodopa som erstatter det manglende dopamin i hjernen, dels benserazid, som gør, at du kan nøjes med en mindre mængde levodopa.
  • Du skal tage Levodopa/Benserazid Orifarm mod Parkinsons sygdom.

2. Det skal du vide, før du eller dit barn begynder at tage Methylphenidate Medical Valley

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Levodopa/Benserazid Orifarm

  • hvis du er allergisk over for levodopa eller benserazid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Levodopa/Benserazid Orifarm (angivet i punkt 6).
  • hvis du er gravid.
  • hvis du er en kvinde i den fødedygtige alder og ikke bruger sikker prævention.
  • hvis du tager isocarboxazid mod depression (eller andre non-selektive MAO-hæmmere). Du må først tage Levodopa/Benserazid Orifarm 2 uger efter, du er stoppet i behandlingen mod depression. Tal med lægen.
  • hvis du tager selegilin eller rasagilin mod Parkinsons sygdom i kombination med moclobemid mod depression.
  • hvis du er under 25 år (da skelettet skal være færdigudviklet).
  • hvis du har sygdomme i hypofysen, skjoldbruskkirtlen eller binyrerne.
  • hvis du har dårlige nyrer.
  • hvis du har dårlig lever.
  • hvis du har en hjertesygdom (f.eks. alvorlig uregelmæssig hjerterytme eller hjerteinsufficiens).
  • hvis du har en sindslidelse.
  • hvis du har forhøjet tryk i øjet (grøn stær).
  • hvis du får en akut sindslidelse eller ændret adfærd og opfattelse af omgivelserne, samt desorientering.
  • hvis du lider af depression.
  • hvis du har eller tidligere har haft sår eller svulster i huden, som du ikke med sikkerhed ved er eller var godartede.


Vær ekstra forsigtig med at tage Levodopa/Benserazid Orifarm
Tal med lægen, inden du tager Levodopa/Benserazid Orifarm, hvis du  

  • har en hjertesygdom, såsom åreforsnævring i kranspulsåren, uregelmæssig hjerterytme eller hjerteinsufficiens.
  • er i behandling med anden medicin mod Parkinsons sygdom (levodopa). Din læge vil normalt stoppe behandlingen med levodopa, mindst 12 timer før du skal tage Levodopa/Benserazid Orifarm.
  • tidligere har haft mavesår. Du kan forebygge gener fra maven ved at tage Levodopa/Benserazid Orifarm sammen med lidt mad eller væske. Tal med lægen.
  • tidligere har haft krampeanfald.
  • har sukkersyge. Du skal måle dit blodsukker hyppigt. Måske skal din læge justere behandlingen.
  • har grøn stær (glaukom). Ved nogle former for grøn stær (kronisk åbenvinklet glaukom) kan du godt bruge Levodopa/Benserazid Orifarm, hvis din øjensygdom er godt behandlet. Tal under alle omstændigheder med lægen.
  • er i behandling med medicin, der påvirker centralnervesystemet, såsom morfin og lignende stoffer.
  • hvis du er ældre, tager medicin mod forhøjet blodtryk, har eller har haft en type for lavt blodtryk, der kaldes ortostatisk hypotension.


Kontakt lægen, hvis du  

  • tidligere har været i behandling med levodopa (anden medicin mod Parkinsons sygdom) og har fået ufrivillige bevægelser under behandlingen med Levodopa/Benserazid Orifarm. Det kan være nødvendigt, at lægen nedsætter din dosis.
  • får ufrivillige bevægelser og psykiske forandringer. Det kan være nødvendigt, at lægen nedsætter din dosis.
  • har eller får en depression.
  • skal have foretaget en operation, hvor du skal i fuld bedøvelse. Fortæl lægen, at du er i behandling med Levodopa/Benserazid Orifarm.
  • oplever overfølsomhedsreaktioner som pludseligt hududslæt eller åndedrætsbesvær.


Kontakt straks lægen, hvis du  

  • får feber, udtalt muskelstivhed og ændret sindstilstand. Symptomerne kan være livsfarlige og kræver øjeblikkelig lægehjælp.


Vær opmærksom på følgende:  

  • Behandling med Levodopa/Benserazid Orifarm kan gøre, at du pludseligt falder i søvn under daglige gøremål, nogle gange uden at være søvnig. Derfor skal du være forsigtig, hvis du kører bil eller motorcykel, cykler eller betjener maskiner, mens du tager Levodopa/Benserazid Orifarm. Tal med lægen.
  • Når du får Levodopa/Benserazid Orifarm, skal du have undersøgt blod og urin. Din læge vil normalt også undersøge din hjertefunktion.
  • Oplys altid ved blodprøvekontrol og urinprøvekontrol, at du er i behandling med Levodopa/Benserazid Orifarm, da det kan påvirke resultaterne af glukose i blodet, ketonstofferne i urin, og af visse andre prøver. Tal med lægen.

Advarsler og forsigtighedsregler

Fortæl din læge, hvis du eller din familie/behandler bemærker, at du udvikler stærk trang eller adfærd, som er usædvanlig for dig, eller hvis du ikke kan modstå lysten eller fristelsen for at udføre bestemte aktiviteter, som kan skade dig selv eller andre. Denne form for opførsel kaldes sygelige vane- og impulshandlinger og kan omfatte sygelig spilletrang, overdreven spisning eller brug af penge, unormalt stor sexlyst eller øget antal seksuelle tanker og følelser. Der kan være behov for, at din læge ændrer din behandling.

Levodopa/Benserazid Orifarm kan øge risikoen for udvikling af svulster i huden. Vær derfor ekstra opmærksom på forandringer i din hud og fortæl lægen om eventuelle forandringer.

Levodopa/Benserazid Orifarm kan medføre et syndrom, der fører til problemer med at regulere mængden af dopamin (dopamin-dysreguleringssyndrom). Dette kan føre til et forbrug af medicinen, der er højere end hvad lægen har anbefalet dig og højere end hvad der er nødvendig for at behandle dine symptomer. Et sådan brug kan medføre kognitive problemer (besvær med at opfatte eller reagere på hvad der foregår) og adfærdsmæssige problemer. 

Brug af andre lægemidler sammen med Levodopa/Benserazid Orifarm

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.

Du må ikke tage Levodopa/Benserazid Orifarm, hvis du er i behandling med isocarboxazid (medicin mod depression). Tal med lægen.

Du må ikke tage Levodopa/Benserazid Orifarm, hvis du tager selegilin eller rasagilin mod Parkinsons sygdom i kombination med moclobemid mod depression. Tal med lægen.

Tal med din læge, hvis du tager  

  • anden medicin mod Parkinsons sygdom (f.eks. selegilin, rasagilin, COMT-hæmmere eller antikolinerge stoffer).
  • medicin mod astma eller rygerlunger (KOL) (antikolinergika).
  • medicin mod depression (f.eks. moclobemid, tricykliske antidepressiva).
  • jerntilskud (ferrosulfat, ferrogluconat). Du skal tage jern og Levodopa/Benserazid Orifarm med forskudt indtagelsestidspunkt. Tal med lægen.
  • medicin mod kvalme og opkastning (metoclopramid og domperidon).
  • medicin mod skizofreni og andre psykiske sygdomme (risperidon, phenothiaziner, butyrophenoner).
  • medicin mod epilepsi (phenytoin).
  • medicin mod spasmer i mave-tarmkanalen (papaverin).
  • medicin mod stærke smerter (opioider).
  • medicin mod tuberkulose (isoniazid).
  • medicin mod for højt blodtryk, såsom reserpin.
  • midler, der påvirker nervesystemet såsom morfin og lignende stoffer.


Fortæl lægen, at du tager Levodopa/Benserazid Orifarm, hvis du skal have foretaget en operation, hvor du skal i fuld bedøvelse.

Hvis du pludseligt får meget lavt blodtryk, som lægen behandler med en indsprøjtning (f.eks. adrenalin, noradrenalin, isoprenalin eller dopamin), skal du eller dine pårørende fortælle lægen, at du er i behandling med Levodopa/Benserazid Orifarm. 

Brug af Levodopa/Benserazid Orifarm sammen med mad og drikke

Du bør tage Levodopa/Benserazid Orifarm tabletter mindst ½ time før eller 1 time efter et måltid. Du skal tage Levodopa/Benserazid Orifarm tabletter med et glas vand.

Tal med lægen, hvis du er på en højproteindiæt. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet
Du må ikke tage Levodopa/Benserazid Orifarm, hvis du er gravid. Hvis du er i den fødedygtige alder, skal du bruge sikker prævention, så længe du tager Levodopa/Benserazid Orifarm. Tal med lægen.
Hvis du er i behandling med Levodopa/Benserazid Orifarm, og du får mistanke om, at du er gravid, skal du straks kontakte din læge.

Amning
Hvis du ammer, må du kun tage Levodopa/Benserazid Orifarm efter aftale med lægen. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Levodopa/Benserazid Orifarm kan på enkelte virke så sløvende, at det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Behandling med Levodopa/Benserazid Orifarm kan gøre, at du pludseligt falder i søvn, nogle gange uden at være søvnig. Derfor skal du være forsigtig, hvis du kører bil eller motorcykel, cykler eller betjener maskiner, mens du tager Levodopa/Benserazid Orifarm.
Hvis du bliver søvnig eller pludseligt falder i søvn uden varsel, må du ikke køre bil, motorcykel eller cykle, og du må heller ikke arbejde med værktøj eller maskiner, hvor nedsat opmærksomhed kan bringe dit eget eller andres liv og helbred i fare. Tal med lægen. 

Levodopa/Benserazid Orifarm indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit. 

3. Sådan skal du eller dit barn tage Methylphenidate Medical Valley

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Den sædvanlige dosis er:

Voksne:
Dosis bliver tilpasset den enkelte patient.
Du skal normalt starte med ½ tablet Levodopa/Benserazid Orifarm 3 til 4 gange dagligt. Herefter skal du normalt tage 1 tablet Levodopa/Benserazid Orifarm 3 til 6 gange dagligt. Følg lægens anvisning.
Du må kun ændre dosis eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen.

Hvis du får mavebesvær, kan det hjælpe at tage tabletten sammen med lidt mad eller væske. Mavebesvær forekommer oftest i starten af behandlingen. Tal med lægen.

Levodopa/Benserazid Orifarm tabletten kan deles i to eller fire lige store doser. 

Hvis du har taget for meget Levodopa/Benserazid Orifarm

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Levodopa/Benserazid Orifarm, end der står i denne information eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.
Tag pakningen med.
Symptomer på overdosering er påvirkning af hjertet som f.eks. uregelmæssig puls. Desuden forvirring, søvnløshed, kvalme, opkastning og unormale ufrivillige bevægelser. 

Hvis du har glemt at tage Levodopa/Benserazid Orifarm

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis. 

Hvis du holder op med at tage Levodopa/Benserazid Orifarm

Du må kun holde pause eller stoppe behandlingen efter aftale med lægen. Skal du have en mindre dosis, skal nedtrapning af dosis ske langsomt. Hvis behandlingen pludseligt ophører, eller din dosis bliver sat stærkt ned, kan du få en række særdeles ubehagelige symptomer som feber, udtalt muskelstivhed samt ændret sindstilstand. Symptomerne kan være livsfarlige og kræver øjeblikkelig lægehjælp.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Alvorlige bivirkninger

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 1.000 patienter):  

  • Alvorlig blodmangel med gulsot. Kontakt læge eller skadestue.
  • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue.
  • Høj feber, muskelstivhed, stærk svedtendens, sløret bevidsthed (malignt neuroleptisk syndrom). Kan optræde ved pludseligt ophør af behandlingen og kan være livsfarligt. Ring 112.


Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:  

  • Blodig opkastning og/eller sort afføring på grund af blødning i mave og tarm. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end én ud af 10 patienter):  

  • Forvirring.


Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10 patienter):  

  • Depression. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.
  • Hallucinationer. Kan være alvorligt. Kontakt evt. læge eller skadestue.
  • Uregelmæssig puls. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Svimmelhed, evt. besvimelse ved skift fra liggende til siddende eller fra siddende til stående stilling pga. lavt blodtryk.
  • Hovedpine.
  • Infektioner med feber.
  • Bronkitis.
  • Forkølelse.
  • Ufrivillige bevægelser, f.eks. af arme, fingre, ben, i ansigt og tunge.
  • Forværring af uro i benene (Restless Legs).
  • Søvnløshed.
  • Rastløs uro, angst.
  • Svingninger i virkningen af Levodopa/Benserazid Orifarm ved længere tids brug.
  • Diarré, kvalme, opkastning, appetitløshed og mundtørhed. Disse bivirkninger kan i nogle tilfælde forbedres, tal med lægen.


Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 100 patienter):  

  • Uregelmæssig puls på grund af ekstraslag. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.


Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 1.000 patienter):  

  • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du straks kontakte læge.
  • Allergiske hudreaktioner såsom kløe og udslæt.


Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10.000 patienter):  

  • Pludselig falden i søvn under daglige gøremål. Kan være eller blive alvorlig. Tal med lægen.
  • For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt.
  • Vrangforestillinger. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
  • Farveændring af urinen, normalt med et rødt skær.
  • Unormal træthed og søvnighed herunder udtalt træthed i dagtimerne.
  • Smagsforstyrrelser.
  • Forbigående desorientering.


Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:  

  • Appetitmangel (spisevægring).
  • Farveændring af mundvand.
  • Farveændring af tunge og tænder.
  • Farveændring af mundslimhinden.
  • Dopamin-dysreguleringssyndrom.


Levodopa/Benserazid Orifarm kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. ved påvirkning af leveren, som igen bliver normale, når behandlingen ophører.

Du kan også opleve følgende bivirkninger:
Manglende evne til at modstå trangen til at gøre noget som kan være skadeligt, hvilket kan være:  

  • Sygelig spilletrang på trods af alvorlige personlige eller familiære konsekvenser.
  • Ændret eller øget seksuel interesse og opførsel, der skaber bekymring for dig eller andre, for eksempel øget sexlyst.
  • Ukontrolleret og overdreven shopping eller brug af penge.
  • Spiseorgie (spiser store mængder mad på meget kort tid) eller tvangsspisning (spiser mere mad end normalt eller mere end der skal til for at gøre dig mæt).


Fortæl din læge, hvis du oplever nogen af disse symptomer; Lægen vil diskutere måder at reducere og kontrollere disse symptomer. 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Der er ingen særlig krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.
Opbevar i den originale beholder.
Hold tabletbeholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt.
Beholderen indeholder en tørrekapsel, som ikke må kasseres, men skal forblive i beholderen.

Tag ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Levodopa/Benserazid Orifarm indeholder:

  • Aktive stoffer: 100 mg levodopa og 25 mg benserazid (som hydrochlorid).
  • Øvrige indholdsstoffer: Docusatnatrium, rød jernoxid (E172), ethylcellulose, kolloid vandfri silica, mikrokrystallinsk cellulose, pregelatineret stivelse, mannitol (E421), calciumhydrogenphosphat, crospovidon, magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Levodopa/Benserazid 100 mg/25 mg tablet er en svagt rød tablet med krydskærv på begge sider.

Pakningsstørrelser
Plastbeholder med børnesikret låg, indeholdende tørrekapsel.
20, 30, 50, 60 og 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Orifarm Generics A/S
Energivej 15
5260 Odense S
info@orifarm.com 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 02/2022. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...