Amlodistad
tabletter 5 mg og 10 mg
STADA Arzneimittel AG
Om indlægssedlen
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
Amlodistad
5 mg tabletter
10 mg tabletter
Amlodipin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel.
Nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen:
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at tage Amlodistad
- Sådan skal du tage Amlodistad
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse
Amlodistad indeholder det aktive stof amlodipin, som tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes calciumantagonister.
Amlodistad anvendes til behandling af forhøjet blodtryk (hypertension) og til at forebygge en særlig type smerter i brystet, som kaldes angina pectoris, herunder en sjælden form, der kaldes Prinzmetals angina eller variant angina.
Hos patienter med forhøjet blodtryk, nedsætter lægemidlet blodtrykket ved at afslappe blodkarrene, så blodet flyder lettere. Hos patienter med angina pectoris forbedrer Amlodistad blodtilførslen til hjertet, så det får mere ilt, hvorved brystsmerterne forebygges. Lægemidlet giver ikke øjeblikkelig lindring af brystsmerter.
2. Det skal du vide, før du begynder at tage Amlodistad
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne indlægsseddel.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Amlodistad
- hvis du er allergisk over for amlodipin eller et af de øvrige indholdsstoffer i lægemidlet angivet i afsnit 6 eller over for andre calciumantagonister. Det kan vise sig ved kløe, hudrødme eller vejrtrækningsbesvær.
- hvis du har meget lavt blodtryk (hypotension).
- hvis du har forsnævring i aortaklappen (aortastenose) eller har kredsløbskollaps (kardiogent shock, hvor hjertet ikke er i stand til at opretholde tilstrækkelig blodforsyning til kroppen).
- hvis du lider af nedsat hjertefunktion efter et hjerteanfald.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet før du tager Amlodistad
Du skal informere din læge, hvis du har eller har haft nogen af de følgende tilstande:
- for nylig har haft hjerteanfald
- hjertesvigt
- alvorligt forhøjet blodtryk (hypertensiv krise)
- leversygdom.
- er ældre og har behov for at øge dosis.
Børn og unge
Amlodipin er ikke undersøgt hos børn under 6 år. Amlodistad bør kun bruges til behandling af for højt blodtryk hos børn og unge mellem 6 og 17 år, (se afsnit 3).
Tal med lægen for yderligere information.
Brug af andre lægemidler sammen med Amlodistad
Fortæl altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager, for nylig har taget eller muligvis vil tage andre lægemidler.
Virkningen af Amlodistad kan påvirke eller blive påvirket af andre lægemidler, som f. eks:
- Ketoconazol og itraconazol (lægemidler til svampeinfektioner).
- Ritonavir, indinavir, nelfinavir (såkaldte protease-hæmmere, der anvendes til Behandling af HIV).
- Rifampicin, erythromycin, clarithromycin (antibiotika mod infektioner forårsaget af bakterier).
- Perikum (St. Johns urt).
- Verapamil, diltiazem (hjertemedicin).
- Dantrolen (som infusion mod alvorlige forstyrrelser i legemstemperaturen).
- Simvastatin (anvendes til at nedsætte forhøjet kolesterol i blodet).
- Tacrolimus (bruges til at kontrollere kroppens immunforsvar, så den er i stand til at acceptere det transplanterede organ).
Ciclosporin (immunosuppresiv behandling - lægemidler som anvendes ved organtransplantation).
Amlodistad kan nedsætte dit blodtryk yderligere, hvis du allerede tager andre lægemidler til behandling af for højt blodtryk.
Brug af Amlodistad sammen med mad og drikke
Du må ikke spise grapefrugt eller drikke grapefrugtjuice, når du er i behandling med Amlodistad. Det skyldes, at indholdet af det aktive stof amlodipin i blodet kan blive for højt, hvilket kan medføre en uforudsigelig øgning af Amlodistads blodtrykssænkende effekt.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Amlodistad
Graviditet
Sikkerheden ved anvendelse af amlodipin under graviditet er ikke fastlagt.
Amning
Det er påvist, atamlodipin udskilles i modermælk i mindre mængder. Hvis du ammer eller skal til at amme, skal du tale med lægen, inden du tager Amlodistad.
Amlodistad indeholder natrium
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Amlodistad kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Hvis du får kvalme, bliver svimmel eller træt eller får hovedpine, skal du undlade at køre bil eller betjene maskiner og straks kontakte din læge.
3. Sådan skal du tage AMLODISTAD
Tag altid dit lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Den sædvanlige dosis er:
Den anbefalede startdosis er 5 mg 1 gang dagligt. Dosis kan øges 10 mg 1 gang dagligt.
Amlodistad 10 mg tabletter kan deles i 2 lige store doser.
Lægemidlet kan tages før eller efter mad og drikke. Du bør altid tage lægemidlet på samme tidspunkt hver dag sammen med et glas vand. Tag ikke Amlodistad med grapefrugtjuice.
Anvendelse til børn og unge
For børn og unge (6-17 år) er den normale anbefalede dosis 2,5 mg dagligt. Den højest anbefalede dosis er 5 mg dagligt.
Amlodipin 2,5 mg er ikke tilgængeligt i øjeblikket og doser på 2,5 mg kan ikke opnås med Amlodistad 5 mg, da disse ikke er fremstillet til at kunne deles i to lige store doser.
Det er vigtigt at fortsætte behandlingen med tabletterne. Vent ikke med at gå til lægen, til du tager den sidste tablet.
Hvis du har taget for mange Amlodistad
Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du eller en anden har taget mere Amlodistad, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Hvis du tager for mange tabletter, kan dit blodtryk blive lavt og endda faretruende lavt. Symptomer på for lavt blodtryk er svimmelhed, besvimelse og svaghed. Hvis dit blodtryk falder alvorligt meget, kan du risikere shock. Ved shock føles huden kold og klam, og du kan miste bevidstheden. Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget for mange Amlodistad.
Der kan ophobes overskydende væske i dine lunger (lungeødem), hvilket kan forårsage åndenød, der kan indtræde i op til 24-48 timer efter indtagelse.
Hvis du har glemt at tage Amlodistad
Bliv ikke urolig. Hvis du har glemt en dosis, så spring den over. Tag den næste dosis på det sædvanlige tidspunkt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Amlodistad
Din læge vil fortælle dig, hvor længe du skal tage lægemidlet. Dine symptomer kan komme tilbage, hvis du stopper behandlingen førend aftalt med lægen.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget du er i tvivl om.
4. Bivirkninger
Amlodistad kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Kontakt straks lægen, hvis du oplever nogen af de følgende alvorlige bivirkninger efter at have taget dette lægemiddel:
- pludselig åndenød, brystsmerter, kortåndethed eller besvær med at trække vejret
- hævede øjenlåg, ansigt eller læber
- hævelse af tungen eller i svælget, hvilket kan gøre det meget svært at trække vejret
- alvorlige hudreaktioner som intens hudkløe, nældefeber, hudrødme over hele kroppen, blærer, afskalning eller hævelse i huden, betændelseslignende tilstand i slimhinderne (Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse) eller andre allergiske reaktioner
- hjertetilfælde, unormal hjerterytme
- betændelse i bugspytkirtlen, som kan give stærke smerter i maven og ryggen og få dig til at føle dig meget utilpas
Følgende meget almindelige bivirkninger set. Hvis denne bivirkning bliver generende, eller hvis det varer i mere end 1 uge, skal du kontakte din læge.
Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):
- Ødemer (væskeophobninger)
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):
- hovedpine, svimmelhed, søvnighed (især i begyndelsen af behandlingen)
- hjertebanken, rødmen.
- mavesmerter, kvalme
- Ændringer i afføringsmønstret, diarre, forstoppelse, fordøjelsesbesvær
- Træthed, svaghed
- Synsforstyrrelser, dobbeltsyn
- Muskelkramper
- hævede ankler
Andre bivirkninger er listet nedenfor. Tal med lægen eller apoteket, hvis nogle af disse bliver alvorlige, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):
- humørsvingninger, angst, depression, søvnløshed
- rysten, smagsforstyrrelser, besvimelse
- snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i arme eller ben; manglende smertefølelse
- Ringen for ørerne
- lavt blodtryk
- nysen/snue pga. en betændelseslignende reaktion i slimhinden i næsen (rhinitis)
- Hoste
- Tør mund, opkastning
- hårtab, øget svedtendens, kløende hud, røde plamager på huden, misfarvninger af huden
- vandladningsforstyrrelser, hyppigere vandladning om natten, hyppigere vandladning
- erektionsproblemer, ubehag i eller udvikling af bryster hos mænd
- Smerter, utilpashed
- led- og muskelsmerter, rygsmerter
- vægtændringer
Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1000 patienter):
- forvirring
Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):
- nedsat antal hvide blodlegemer, nedsat antal blodplader, som kan medføre blå mærker og tendens til blødning
- for højt blodsukker (hyperglykæmi)
- nerveforstyrrelse, som kan give svaghed, prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed
- hævede gummer
- mavekatar
- påvirkning af leverfunktionen, leverbetændelse (hepatitis), gul hud (gulsot), stigning i leverenzymer (ses ved blodprøver)
- øget muskelspænding
- årebetændelse, ofte med hududslæt
- øget lysfølsomhed
- en tilstand med stivhed, rysten og/eller bevægelsesforstyrrelser
Ikke kendt (hyppighed kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data)
- Rysten, stiv kropsholdning, maske-lignende ansigt, langsomme bevægelser og en slæbende, ubalanceret gang
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring
Opbevares utilgængeligt for børn.
Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på kartonen og blister- eller flasketiketten efter "EXP". Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevares i original emballage for at beskytte mod lys.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Amlodistad indeholder:
Amlodistad 5 mg tabletter:
- hver tablet indeholder 5 mg amlodipin (som besilate).
- De øvrige indholdsstoffer er: Cellulose, mikrokrystallinsk (E460), calciumhydrogenphosphat (E341), natriumstivelsesglycollat, magnesiumstearat (E470b).
HDPE-flaske med polypropylen skruelåg indeholder 250 tabletter til dosisdispensering, kun på apotekerne.
Amlodistad 10 mg tabletter:
- hver tablet indeholder 10 mg amlodipin (som besilate).
- De øvrige indholdsstoffer er: Cellulose, mikrokrystallinsk (E460), calciumhydrogenphosphat (E341), natriumstivelsesglycollat, magnesiumstearat (E470b).
Udseende og pakningsstørrelser
Amlodistad 5 mg tabletter er hvide, runde tabletter.
Blisterpakninger á 7, 10, 14, 15, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 100, 120 tabletter eller 7x1, 10x1, 14x1, 15x1, 20x1, 28x1, 30x1, 50x1, 56x1, 60x1, 100x1 and 120x1 tabletter i perforerede enkelt dosis blister.
Amlodistad 10 mg tabletter er hvide, runde tabletter med en delekærv på den ene side. Tabletten kan deles i lige doser.
Blisterpakninger a’ 7, 10, 14, 15, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 100, 120 tabletter eller 7x1, 10x1, 14x1, 15x1, 20x1, 28x1, 30x1, 50x1, 56x1, 60x1, 100x1 and 120x1 tabletter i perforerede enkelt dosis blister.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Revisionsdato
Denne indlægsseddel blev senest revideret marts 2026

