Levodopa/Carbi./Entaca. "GL Ph
filmovertrukne tabletter 100+25+200 mg og 150+37,5+200 mg
G.L. Pharma GmbH
Om indlægssedlen
Indlægsseddel: Information til brugeren
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 50 mg/12,5 mg/200 mg filmovertrukne tabletter
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 75 mg/18,75 mg/200 mg filmovertrukne tabletter
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 100 mg/25 mg/200 mg filmovertrukne tabletter
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 125 mg/31,25 mg/200 mg filmovertrukne tabletter
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 150 mg/37,5 mg/200 mg filmovertrukne tabletter
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 175 mg/43,75 mg/200 mg filmovertrukne tabletter
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 200 mg/50 mg/200 mg filmovertrukne tabletter
levodopa/carbidopa/entacapone
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at tage Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma
- Sådan skal du tage Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma indeholder tre virksomme stoffer (levodopa, carbidopa og entacapon) i én filmovertrukket tablet. Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma bruges til behandling af Parkinsons sygdom.
Parkinsons sygdom skyldes lavt indhold i hjernen af et stof, der kaldes dopamin. Levodopa øger mængden af dopamin og nedsætter herved symptomerne på Parkinsons sygdom. Carbidopa og entacapon forbedrer levodopas antiparkinson-virkning.
2. Det skal du vide, før du begynder at tage Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma
Tag ikke Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma, hvis du:
- er allergisk over for levodopa, carbidopa eller entacapon eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i punkt 6)
- har snævervinklet glaukom (en øjensygdom)
- har en svulst i binyrerne
- tager visse lægemidler mod depression (kombinationer af selektive MAO-A og MAO-B- hæmmere eller ikke-selektive MAO-hæmmere)
- tidligere har haft malignt neuroleptikasyndrom (MNS - dette er en sjælden reaktion på lægemidler, som bruges til behandling af alvorlige mentale lidelser)
- har haft ikke-traumatisk rabdomyolyse (en sjælden muskellidelse)
- har en alvorlig leversygdom.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma, hvis du har eller tidligere har haft:
- et hjerteinfarkt eller anden sygdom i hjertet, herunder forstyrrelser i hjerterytmen, eller i blodårerne
- asthma eller anden lungesygdom
- problemer med leveren, da det i givet fald kan være nødvendigt at justere dosis
- nyre- eller hormonrelaterede sygdomme
- mavesår eller mavekramper
- hvis du får længerevarende diarré. Kontakt lægen, da det kan være tegn på betændelse i tyktarmen
- en alvorlig mental lidelse, som f.eks. en psykose
- kronisk åbenvinklet grøn stær, da det i givet fald kan være nødvendigt at justere dosis og at kontrollere trykket i dine øjne.
Tal med din læge, hvis du tager:
- medicin mod psykoser (antipsykotika)
- medicin, der kan bevirke, at du får lavt blodtryk, når du rejser dig fra en stol eller seng. Du skal være opmærksom på, at Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma kan forværre denne virkning.
Tal med din læge, hvis du under behandling med Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma:
- bemærker, at dine muskler bliver meget stive eller rykker kraftigt, eller hvis du begynder at ryste, bliver ophidset, forvirret, får feber, høj puls eller store forandringer i blodtrykket. Hvis det er tilfældet, skal du kontakte din læge øjeblikkeligt.
- føler dig deprimeret, har selvmordstanker eller oplever andre unormale forandringer i din adfærd.
- pludselig falder i søvn, eller hvis du føler dig meget søvnig. Hvis det sker, må du ikke køre bil eller betjene maskiner (se under afsnittet ”Trafik- og arbejdssikkerhed”).
- bemærker ukontrollerbare bevægelser, eller at disse forværres, efter du begyndte at bruge Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma.
Hvis dette er tilfældet, bør du kontakte din læge, fordi der kan være behov for at justere dosis af din medicin mod Parkinsons sygdom. - får diarré: Du anbefales at kontrollere din vægt for at undgå muligt overdrevent vægttab.
- oplever stigende grad af appetitmangel (anoreksi), almen svækkelse (kraftesløshed, udmattelse) og vægttab inden for en relativt kort periode. I så fald bør det overvejes at foretage en generel medicinsk undersøgelse, som bør omfatte leverfunktionen.
- føler behov for at holde op med at bruge Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma, se afsnittet ”Hvis du holder op med at tage Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma”.
Fortæl det til lægen, hvis du eller din familie/plejer bemærker, at du er ved at udvikle misbrugslignende symptomer, der kan medføre trang til større doser Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma og andre lægemidler, der anvendes til behandling af Parkinsons sygdom.
Fortæl din læge, hvis du eller din familie/omsorgsperson bemærker, at du udvikler en voldsom og ikke kontrollerbar trang og adfærd, der er usædvanlig for dig, eller hvis du ikke kan modstå lysten eller fristelsen til at udøve visse aktiviteter, der kan skade dig selv eller andre. Disse adfærdssmønstre kaldes impulskontrolforstyrrelser og kan omfatte vanedannende spilletrang, overspisning eller sygelig købelyst, en unormal høj sexlyst eller sex-interesse med øget seksuel tankegang eller seksuelle følelser.
Din læge bliver måske nødt til at revurdere din behandling.
Din læge vil måske regelmæssigt tage blodprøver, hvis du får behandling med Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma i længere tid.
Hvis du skal opereres, skal du fortælle lægen, at du bruger Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma.
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma er ikke egnet til behandling af symptomer i nervebanerne (f.eks. ufrivillige bevægelser, rysten, muskelstivhed og muskeltrækninger), der er forårsaget af andre typer medicin.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Børn og unge
Der er kun begrænset erfaring med Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma til patienter under 18år. Derfor frarådes det at anvende Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma til børn eller unge.
Brug af anden medicin sammen med Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller planlægger at bruge anden medicin, herunder lægemidler uden recept og naturlægemidler.
Tag ikke Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma, hvis du tager visse lægemidler mod depression
(kombinationer af selektive MAO-A og MAO-B-hæmmere eller ikke-selektive MAO-hæmmere).
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma kan øge virkningen og bivirkningerne af visse lægemidler. Disse er:
- medicin, der bruges til behandling af depressioner, f.eks. moclobemid, amitriptylin, desipramin, maprotilin, venlafaxin og paroxetin
- rimiterol og isoprenalin, som bruges til behandling af sygdomme i luftvejene
- adrenalin, som bruges mod alvorlige allergiske reaktioner
- noradrenalin, dopamin og dobutamin, som bruges til behandling af hjertesygdomme og lavt blodtryk
- alfamethyldopa, som bruges til behandling af forhøjet blodtryk
- apomorphin, som bruges til behandling af Parkinsons sygdom.
Virkningen af Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma kan svækkes af visse lægemidler. Disse er:
- dopamin-antagonister, som bruges til behandling af mentale lidelser, kvalme og opkastning
- phenytoin, som bruges til at forebygge kramper
- papaverin, som bruges til at afslappe musklerne.
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma vanskeliggør fordøjelsen af jern. Tag derfor ikke Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma og jerntilskud samtidigt. Efter du har indtaget ét af præparaterne, skal du vente mindst 2-3 timer, før du tager det andet.
Brug af Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma sammen med mad og drikke
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma kan tages med eller uden mad. Hos nogle patienter optages Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma dårligt, hvis tabletten tages sammen med eller kort tid efter proteinrig mad (såsom kød, fisk, mælkeprodukter, kerner og nødder). Hvis du synes, dette passer på dig, skal du kontakte din læge.
Graviditet, amning og frugtbarhed
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Du må ikke amme, når du er i behandling med Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma.
Trafik og arbejdsikkerhed
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma kan sænke blodtrykket, og du kan føle dig ør og svimmel. Du må derfor være specielt forsigtig, når du kører bil eller bruger værktøj og maskiner.
Hvis du føler dig meget søvnig, eller hvis du mærker, at du pludselig falder i søvn, skal du vente med at køre bil, til du er helt vågen. Det samme gælder, hvis du skal lave andet, der kræver fuld opmærksomhed. Ellers risikerer du at være til alvorlig fare for dig selv og andre.
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma indeholder laktose
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma indeholder mælkesukker (lactose). Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1mmol natrium (23 mg) per filmovertrukket tablet, dvs. det er i det væsentlige ”natriumfrit”.
3. Sådan skal du tage Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Voksne og ældre:
- Nøjagtigt hvor mange Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma tabletter du skal tage hver dag, vil din læge vil informere dig om.
- Tabletterne er ikke beregnet til at deles eller knuses.
- Du skal kun tage én tablet ad gangen.
- Afhængigt af hvordan behandlingen virker på dig, kan lægen foreslå en højere eller lavere dosis.
- Hvis du tager Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 50 mg/12,5 mg/200 mg, 75 mg/18,75 mg/200 mg, 100 mg/25 mg/200 mg, 125 mg/31,25 mg/200 mg eller 150 mg/37,5 mg/200 mg, må du ikke tage mere end 10 tabletter pr. dag.
- Hvis du tager Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 175 mg/43,75 mg/200 mg, må du ikke tage mere end 8 tabletter pr. dag.
- Hvis du tager Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 200 mg/50 mg/200 mg, må du ikke tage mere end 7 tabletter pr. dag.
- Hvis du mener, at virkningen af Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma er for kraftig eller for svag, eller hvis du får mulige bivirkninger, bør du rådføre dig med lægen eller apotekspersonalet om dette.
Hvis du har taget for meget Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma
Kontakt straks lægen eller apotekspersonalet, hvis du ved et uheld har taget flere Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma tabletter, end du burde. I tilfælde af en overdosis kan du blive forvirret eller urolig, din puls kan blive hurtigere eller langsommere end normalt eller farven på din hud, din tunge, i dine øjne eller din urin kan ændres.
Hvis du har glemt at tage Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma
Du må ikke tage en dobbelt dosis som erstatning for den glemte tablet.
Hvis der er mere end 1 time til næste dosis:
Tag én tablet, så snart du kommer i tanker om det, og den næste tablet til sædvanlig tid.
Hvis der er mindre end 1 time til næste dosis:
Tag én tablet, så snart du kommer i tanker om det, vent 1 time og tag så en ny tablet. Herefter kan du fortsætte som normalt.
For at undgå eventuelle bivirkninger skal der altid være mindst én time mellem Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma-tabletterne.
Hvis du holder op med at tage Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma
Du må ikke holde op med at tage Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma, med mindre din læge har givet dig besked på det. For at få kontrol over dine symptomer kan det i et sådant tilfælde være nødvendigt, at lægen justerer dosis af den anden medicin, du tager mod Parkinsons sygdom, specielt levodopa. Hvis du pludselig stopper med at tage Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma og anden medicin mod Parkinsons sygdom, kan der opstå bivirkninger.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Hvis du oplever nogen bivirkninger, skal du kontakte lægen så hurtigt som muligt. Mange bivirkninger kan mindskes ved at justere dosis.
Hvis du under behandling med Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma bemærker følgende symptomer, skal du kontakte din læge øjeblikkeligt:
- Dine muskler bliver meget stive eller rykker kraftigt, du begynder at ryste, bliver ophidset, forvirret, får feber, høj puls eller store udsving i dit blodtryk. Disse kan være symptomer på malignt neuroleptikasyndrom (MNS, en sjælden og alvorlig bivirkning af medicin, der anvendes til behandling af forstyrrelser i centralnervesystemet) eller rabdomyolyse (en sjælden og alvorlig muskelsygdom).
- Allergisk reaktion. Tegnene på dette kan omfatte nældefeber, kløe, udslæt og hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg. Dette kan medføre vejrtræknings- eller synkebesvær.
Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):
- ukontrollerbare bevægelser (dyskinesier)
- kvalme
- harmløs rødbrun misfarvning af urinen
- muskelsmerter
- diarré.
Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):
- ørhed eller besvimelse på grund af for lavt blodtryk, højt blodtryk
- forværring af Parkinson-symptomer, svimmelhed, søvnighed
- opkastning, smerter og ubehag i maven, halsbrand, mundtørhed, forstoppelse
- søvnproblemer, hallucinationer, forvirring, unormale drømme (herunder mareridt) træthed
- mentale forandringer - herunder problemer med hukommelsen, angst og depression (evt. med selvmordstanker)
- hjerte- eller karsygdomme (f.eks. smerter i brystet), uregelmæssig puls eller hjerterytme
- øget faldtendens
- åndenød
- øget svedtendens, udslæt
- muskelkramper, hævede ben
- sløret syn
- blodmangel
- nedsat appetit, vægttab
- hovedpine, ledsmerter
- urinvejsinfektion.
Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):
- hjerteanfald
- blødning fra tarmen
- nedsat antal blodplader, hvilket kan medføre blødning, unormale leverfunktionsprøver
- kramper
- følelse af uro
- psykotiske symptomer
- kolitis (betændelse i tyktarmen)
- andre misfarvninger end af urinen (f.eks. hud, negle, hår, sved)
- synkebesvær
- vandladningsbesvær.
Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data):
Trang til større doser Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma ud over den dosis, der er nødvendig for kontrol af motoriske symptomer, kendt som dopaminergt dysreguleringssyndrom. Nogle patienter oplever svære unormale og ufrivillige bevægelser (dyskinesi), humørsvingninger eller andre bivirkninger, efter de har taget større doser Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma.
Følgende bivirkninger er også indberettet:
- leverbetændelse (hepatitis)
- kløe.
Du kan få følgende bivirkninger:
Ikke være i stand til at modstå lysten til at udføre aktiviteter, der kan være skadelige. Det kan omfatte:
- voldsom trang til at spille umådeholdent på trods af alvorlige personlige eller familiære konsekvenser
- forandret eller øget seksuel lyst og adfærd der giver betydelig bekymring for dig eller andre, for eksempel, en øget sextrang
- ukontrolleret og udtalt købelyst eller pengeforbrug
- udtalt overspisning (at spise store mængder af mad i løbet af kort tid) eller tvangsspisning (at spise mere mad end normalt og mere end nødvendigt for at stille sulten).
Fortæl det til lægen, hvis du oplever sådanne adfærdsændringer. Lægerne vil drøfte hvordan symptomerne kan kontrolleres eller nedsættes.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på flasken og æsken efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Holdbarhed 3 måneder efter første åbning.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
Opbevares i den originale yderpakning og hold flasken tæt tillukket for at beskytte mod fugt.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma indeholder:
- Aktive stoffer: levodopa, carbidopa og entacapon.
- Hver filmovertrukket tablet indeholder 50 mg levodopa, 12,5 mg vandfri carbidopa (som 13,5 mg carbidopamonohydrat) og 200 mg entacapon.
- Hver filmovertrukket tablet indeholder 75 mg levodopa, 18,75 mg vandfri carbidopa (som 20,24 mg carbidopamonohydrat) og 200 mg entacapon.
- Hver filmovertrukket tablet indeholder 100 mg levodopa, 25 mg vandfri carbidopa (som 27 mg carbidopamonohydrat) og 200 mg entacapon.
- Hver filmovertrukket tablet indeholder 125 mg levodopa, 31,25 mg vandfri carbidopa (som 33,74 mg cardidopamonohydrat) og 200 mg entacapon.
- Hver filmovertrukket tablet indeholder 150 mg levodopa, 37,5 mg vandfri carbidopa (som 40,48 mg cardidopamonohydrat) og 200 mg entacapon.
- Hver filmovertrukket tablet indeholder 175 mg levodopa, 43,75 mg vandfri carbidopa (som 47,23 mg cardidopamonohydrat) og 200 mg entacapon.
- Hver filmovertrukket tablet indeholder 200 mg levodopa, 50 mg vandfri carbidopa (som 54 mg cardidopamonohydrat) og 200 mg entacapon.
- Øvrige indholdsstoffer i tabletkernen: croscarmellosenatrium (E468), mikrokrystallinsk cellulose (E460), poloxamer, hydroxypropylcellulose (E463), actosemonohydrat, magnesiumstearat (E470b).
- Øvrige indholdsstoffer i filmovertrækket er:
50mg/12,5mg/200mg; 100mg/25mg/200mg; 150mg/37,5mg/200mg:
Hypromellose
Titandioxid (E171)
Glycerol (E422)
Rød jernoxid (E172)
Gul jernoxid (E172)
Magnesiumstearat (E470b)
Polysorbat (E433)
Hydroxypropylcellulose (E463)
75mg/18,75mg/200mg; 125mg/31.25mg/200mg; 175mg/43,75mg/200mg:
Hypromellose,
Titandioxid (E171)
Glycerol (E422)
Rød jernoxid (E172)
Magnesiumstearat (E470b)
Polysorbat (E433)
Hydroxypropylcellulose (E463)
200mg/50mg/200mg:
Hypromellose
Titandioxid (E171)
Glycerol (E422)
Rød jernoxid (E172)
Magnesiumstearat (E470b)
Polysorbat (E433)
Hydroxypropylcellulose (E463)
Udseende og pakningsstørrelser
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 50 mg /12,5 mg/200 mg: Brunrøde, runde, bikonvekse filmovertrukne tabletter præget "50" på den ene side og glatte på den anden side.
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 75 mg/18,75 mg/200 mg: Lysebrunrøde, ovale,
bikonvekse filmovertrukne tabletter præget "75" på den ene side og glatte på den anden side.
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 100 mg/25 mg /200 mg: Brunrøde, ovale,
Bikonvekse filmovertrukne tabletter præget "100" på den ene side og glatte på den anden side.
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 125 mg/31,25 mg/200 mg: Lysebrunrøde, ovale, bikonvekse filmovertrukne tabletter præget "125" på den ene side og glatte på den anden side
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 150 mg/37,5 mg/200 mg: Brunrøde, ovale, bikonvekse filmovertrukne tabletter præget "150" på den ene side og glatte på den anden side.
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 175 mg/43,75mg/200 mg : Lysebrunrøde, ovale,
bikonvekse filmovertrukne tabletter præget "175" på den ene side og glatte på den anden side.
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 200 mg/50 mg/200 mg: Mørkebrunrøde, ovale, bikonvekse filmovertrukne tabletter præget "200" på den ene side og glatte på den anden side
Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma leveres i forskellige pakningsstørrelser (100 eller 130 tabletter) som HDPE-flaske med en aluminiumsinduktionsforsegling - hætte og silica gel-beholder (som en løs komponent) i HDPE-flasken.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
G.L. Pharma GmbH
Schlossplatz 1
8502 Lannach
Østrig
Repræsentant for Danmark
G.L. Pharma Nordic Aktiebolag
Övägen 1, 21647 Limhamn,
Sverige
Dette lægemiddel er godkendt i medlemslandene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde under følgende navne:
Danmark: Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma
Holland: Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma 50/12.5/20, 75/18.75/200, 100/25/200, 125/31.25/200, 150/37.5/200, 175/43.75/200, 200/50/200 mg, filmomhulde tabletten
Sverige: Levodopa/Carbidopa/Entacapone G.L. Pharma
Andre informationskilder
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside http://www. dkma.dk.
Revisionsdato
Denne indlægsseddel blev senest ændret 01/2025

