Betahistin "2care4"
tabletter 8 mg og 16 mg
2care4 Generics ApS
Om indlægssedlen
Indlægsseddel: Information til patienten
Betahistin 2care4 8 mg tabletter
Betahistin 2care4 16 mg tabletter
betahistindihydrochlorid
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
- Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.
- Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
- Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
- Virkning og anvendelse
- Det skal du vide, før du begynder at tage Betahistin 2care4
- Sådan skal du tage Betahistin 2care4
- Bivirkninger
- Opbevaring
- Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse
Betahistin 2care4 tilhører en type af lægemidler, der kaldes for histaminanaloger. Betahistin 2care4 forbedrer blodomløbet i det indre øre, så trykket falder.
Betahistin 2care4 anvendes til behandling af Menières sygdom. Symptomerne herpå kan omfatte svimmelhed (ofte forbundet med kvalme og/eller opkastning), tinnitus og høretab.
2. Det skal du vide, før du begynder at tage Betahistin 2care4
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Betahistin 2care4
- hvis du er allergisk over for betahistindihydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Betahistin 2care4 (angivet i afsnit 6).
- hvis du har en tumor i binyrerne (fæokromocytom).
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygepjejersken, før du tager Betahistin 2care4:
- hvis du har eller har haft et mavesår.
- hvis du lider af astma.
- hvis du har nældefeber (urticaria), hududslæt (eksantem) eller høfeber (allergisk rhinitis).
- hvis du har meget lavt blodtryk.
- hvis du tager antihistaminer.
- hvis du har nedsat leverfunktion.
- hvis du har nedsat nyrefunktion.
Børn og unge
Betahistin 2care4 er frarådet hos børn og unge under 18 år på grund af manglende data om sikkerhed og virkning i denne aldersgruppe.
Brug af andre lægemidler sammen med Betahistin 2care4
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler.
Inden du starter behandlingen med Betahistin 2care4, skal du kontakte lægen vedrørende samtidig brug af andre lægemidler, især hvis du tager:
- Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) (lægemidler mod depression eller Parkinsons sygdom).
- Antihistaminer (lægemidler mod allergi).
Brug af Betahistin 2care4 sammen med mad og drikke
Tag tabletterne i forbindelse med eller efter et måltid. Synk tabletterne med noget væske.
Graviditet, amning og frugtbarhed
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Tag ikke Betahistin 2care4 hvis du er gravid, medmindre din læge beslutter, at det er absolut nødvendigt for dig. Spørg din læge til råds.
Det vides ikke, om Betahistin 2care4 udskilles i modermælken:
- Du må ikke amme uden aftale med lægen, hvis du tager Betahistin 2care4.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Der er ikke set nogen virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Betahistindihydrochlorid kan dog forårsage døsighed, som kan påvirke din evne til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.
3. Sådan skal du tage Betahistin 2care4
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
Den anbefalede dosis er:
Den daglige dosis varierer fra 24 til 48 mg og bør fordeles på to eller tre individuelle doser. Tabletter på 16 mg kan deles i to lige store doser.
Der ses først en bedring efter to ugers behandling, og det bedste resultat opnås efter nogle måneder.
Tag tabletterne i forbindelse med eller efter et måltid. Synk tabletterne med vand. De hele eller halve tabletter bør synkes hele.
Brug til børn og unge
Betahistin 2care4 anbefales ikke til børn under 18 år på grund af utilstrækkelige data om sikkerhed og virkning.
Brug til ældre patienter
Betahistin 2care4 bør anvendes med forsigtighed, hvis du er over 65 år.
Nedsat lever- og nyrefunktion
Betahistin 2care4 bør anvendes med forsigtighed, hvis du har nedsat lever- eller nyrefunktion.
Hvis du har taget for meget Betahistin 2care4
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Betahistin 2care4, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Der er indberettet meget få tilfælde af overdosering, og i de fleste af disse tilfælde, var der ingen tydelige tegn på overdosering. Patienterne kom sig helt i alle tilfældene.
Forventede tegn på overdosering er hovedpine, ansigtsrødme, svimmelhed, hurtigt hjerteslag, lavt blodtryk, vejrtrækningsbesvær og hævelse i øvre luftveje.
Hvis du har glemt at tage Betahistin 2care4
Hvis du glemmer at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanker om det. Hvis det næsten er blevet tid til næste dosis, så vent til det tidspunkt. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Betahistin 2care4
For at opnå det bedste resultat bør behandlingen som regel vare i nogle måneder. Kontakt lægen, hvis du har spørgsmål. Du bør kun stoppe med at tage betahistin, hvis du har drøftet det med lægen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Alvorlige bivirkninger
Ikke kendt (hyppighed kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data)
Stop med at tage Betahistin 2care4, og kontakt omgående lægen, hvis du oplever en eller flere af følgende reaktioner:
- Overfølsomhedsreaktioner, såsom hududslæt, vejrtrækningsbesvær, lavt blodtryk eller besvimelse (anafylaksi).
- Hævelse af ansigt, læber eller tunge (angioneurotisk ødem).
Andre mulige bivirkninger
Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 brugere):
- Kvalme.
- Fordøjelsesbesvær (dyspepsi).
- Hovedpine.
Ikke kendt (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra de foreliggende data):
- Milde mavegener (f.eks. opkastning, mavesmerter og oppustethed), døsighed. Disse bivirkninger forsvinder normalt, hvis du tager dosen i forbindelse med et måltid.
- Overfølsomhedsreaktioner i huden (f.eks. nældefeber, udslæt og kløe).
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og beholderen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Betahistin 2care4 indeholder:
- Aktivt stof: betahistindihydrochlorid. En tablet indeholder 8 mg eller 16 mg betahistindihydrochlorid.
- Øvrige indholdsstoffer: Citronsyre, mikrokrystallinsk cellulose, mannitol, kolloid vandfri silica og talcum.
Udseende og pakningsstørrelser
8 mg: Hvid, rund, flad tablet uden overtræk, der er glat på begge sider og har en diameter på cirka 7 mm.
16 mg: Hvid, rund og bikonveks tablet uden overtræk. Den ene side har delekærv og "I" præget på hver side af delekærven. Den anden side er glat. Diameter cirka 8,7 mm.
Blisterpakninger af PVC/PVdC-aluminiumsfolie pakket i kartonæsker.
Hvide HDPE-beholdere med polypropylen-skruelåg:
20, 30, 50, 60, 100 og 120 tabletter i blisterpakninger.
20, 30, 50, 60, 100 og 120 tabletter i HDPE-beholdere.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Indehaver af markedsføringstilladelsen:
2care4 Generics ApS
Stenhuggervej 12-14
6710 Esbjerg V
Fremstiller:
SANTA S.A,
Str. Panselelor nr. 25, nr. 27, nr. 29,
Brasov, jud. Brasov, 500419
Rumænien
Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:
Danmark: Betahistin 2care4
Sverige: Betahistin 2care4

