Glycopyrronium "Medical Valley

inhalationspulver, hård kapsel 44 mikrogram

Medical Valley Invest AB

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Glycopyrronium Medical Valley 44 mikrogram inhalationspulver, hårde kapsler
(glycopyrronium) 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.


Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Glycopyrronium Medical Valley
  3. Sådan skal du bruge Glycopyrronium Medical Valley
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Virkning 

Dette lægemiddel indeholder et aktivt stof, der kaldes glycopyrroniumbromid. Glycopyrronium tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes bronkodilatorer. 


Anvendelse
Dette lægemiddel anvendes til at lette vejrtrækningen hos voksne patienter, som lider af åndedrætsbesvær pga. en lungesygdom kaldet kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). 


Ved KOL trækker musklerne sig sammen omkring luftvejene. Dette gør det svært at trække vejret. Dette lægemiddel hindrer, at musklerne i lungerne trækker sig sammen, og gør det derved nemmere at trække vejret ind og ud af lungerne. 


Hvis du tager dette lægemiddel én gang dagligt, vil det mindske påvirkningen af KOL i din dagligdag. 

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Glycopyrronium Medical Valley

Brug ikke Glycopyrronium Medical Valley

  • hvis du er allergisk over for glycopyrroniumbromid eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du bruger Glycopyrronium Medical Valley, hvis nogen af nedenstående forhold gælder for dig: 

  • du har nyreproblemer.
  • du har en øjenlidelse, som kaldes snævervinklet glaukom.
  • du har vandladningsbesvær.


Under behandling med Glycopyrronium Medical Valley, stop med at tage dette lægemiddel og fortæl det øjeblikkeligt til din læge:  

  • hvis du oplever trykken for brystet, hoste, hvæsen eller åndenød umiddelbart efter, du har taget Glycopyrronium Medical Valley (tegn på bronkospasme).
  • hvis du oplever problemer med at trække vejret eller synke, hævelse af tunge, læber eller ansigt, hududslæt, kløe og nældefeber (tegn på allergisk reaktion).
  • hvis du oplever øjensmerter eller -ubehag, midlertidig sløring af synet, visuelle ringe eller farvet syn i forbindelse med røde øjne. Dette kan være tegn på et akut anfald af snævervinklet glaukom.


Glycopyrronium Medical Valley anvendes som vedligeholdelsesbehandling af din KOL. Brug ikke dette lægemiddel til behandling af pludselige anfald af åndenød eller hvæsen. 

Børn og unge

Dette lægemiddel må ikke gives til børn eller unge under 18 år. 

Brug af andre lægemidler sammen med Glycopyrronium Medical Valley

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler. Det gælder også for lægemidler tilsvarende Glycopyrronium ”Medical Valley”, som bruges i forbindelse med din lungelidelse, f.eks. ipratropium, oxitropium eller tiotropium (såkaldte antikolinerge lægemidler).

Der er ikke blevet indberettet yderligere bivirkninger, når Glycopyrronium Medical Valley er blevet brugt sammen med andre lægemidler til behandling af KOL, som fx behovsinhalatorer (fx salbutamol), methylxanthiner (fx theophyllin) og/eller orale og inhalerede steroider (fx prednisolon). 

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Der er ingen data om brug af dette lægemiddel til gravide kvinder, og det vides ikke, hvorvidt det aktive stof i dette lægemiddel udskilles i human mælk. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Dette lægemiddel menes ikke at påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. 

Glycopyrronium Medical Valley indeholder lactose

Dette lægemiddel indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.  

3. Sådan skal du bruge Glycopyrronium Medical Valley

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 

Så meget Glycopyrronium Medical Valley skal du tage

Den sædvanlige dosis er inhalation af én kapsel dagligt. 

Du skal kun inhalere én gang dagligt, da virkningen af dette lægemiddel varer i 24 timer. Brug ikke mere end den dosis lægen anbefaler dig at bruge. 


Ældre
Du kan bruge dette lægemiddel ved samme dosis som for andre voksne, hvis du er 75 år eller derover. 


Tidspunkt for inhalering af Glycopyrronium Medical Valley
Brug dette lægemiddel på samme tidspunkt hver dag. Det hjælper dig også med at huske at tage lægemidlet. Du kan inhalere dette lægemiddel på hvilket som helst tidspunkt før og efter indtagelse af mad og drikke. 

Sådan skal du inhalere Glycopyrronium Medical Valley

  • Denne pakning indeholder en inhalator og kapsler (i blister), som indeholder lægemidlet i form af et inhalationspulver. Brug kun kapslerne sammen med den vedlagte inhalator. Kapslerne skal forblive i blisteren, indtil de skal bruges.
  • Tryk ikke kapslen gennem folien.
  • Når du starter på en ny pakning, skal du bruge den inhalator, som er vedlagt pakningen. Hvis du genbruger en inhalator, skal den smides ud efter 90 sug, tællende fra første gang du bruger inhalatoren.
  • Kapslerne må ikke synkes.
  • Læs brugsanvisningen sidst i denne indlægsseddel for at få yderligere oplysninger om, hvordan du bruger inhalatoren.

Hvis du har brugt for meget Glycopyrronium Medical Valley

Hvis du har inhaleret for meget af dette lægemiddel, eller hvis andre personer ved et uheld bruger dine kapsler, skal du øjeblikkeligt fortælle det til din læge eller henvende dig til den nærmeste skadestue. Vis dem pakken med Glycopyrronium Medical Valley. Behandling kan være nødvendig. 

Hvis du har glemt at bruge Glycopyrronium Medical Valley

Hvis du har glemt at inhalere en dosis, så tag den hurtigst muligt. Du må ikke tage to doser den samme dag. Tag derefter næste dosis til sædvanlig tid. 

Hvor længe skal du fortsætte med Glycopyrronium Medical Valley-behandling

  • Fortsæt med at bruge dette lægemiddel, så længe din læge siger, at du skal gøre det.
  • KOL er en kronisk sygdom, og du skal bruge dette lægemiddel hver dag og ikke blot, når du har åndedrætsbesvær eller andre symptomer på KOL.


Hvis du har spørgsmål om, hvor lang tid du skal fortsætte din behandling med dette lægemiddel, skal du tale med din læge eller apotekspersonalet.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 

Nogle bivirkninger kan være alvorlige og er ikke almindelige

(kan forekomme hos flere end 1 ud af 100 personer) 

  • Uregelmæssig hjerterytme
  • Højt blodsukkerniveau (hyperglykæmi: sædvanlige symptomer er overdreven tørst eller sult og hyppig vandladning)
  • Udslæt, kløe, nældefeber, problemer med at trække vejret eller synke, svimmelhed (mulige tegn på allergisk reaktion)
  • Hævelse, hovedsagelig af tunge, læber, ansigt eller hals (mulige tegn på angioødem). Hvis du oplever en af disse bivirkninger, skal du kontakte din læge med det samme.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige, men hyppigheden af disse bivirkninger er ikke kendt

(hyppighed kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) 

  • Vejrtrækningsbesvær med hiven efter vejret eller hoste (tegn på paradoks bronkospasme).


Nogle bivirkninger er almindelige  

(kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer) 

  • Mundtørhed
  • Søvnbesvær
  • Løbende eller tilstoppet næse, nysen, ondt i halsen
  • Diarré eller mavesmerter
  • Muskel- og skeletsmerter.


Nogle bivirkninger er ikke almindelige  

(kan forekomme hos flere end 1 ud af 100 personer) 

  • Vanskelig og smertefuld vandladning
  • Smertefuld eller hyppig vandladning
  • Hjertebanken
  • Udslæt
  • Følelsesløshed
  • Hoste med opspyt
  • Huller i tænderne
  • En fornemmelse af trykken eller smerter i kinder og pande
  • Næseblod
  • Smerter i arme eller ben
  • Smerter i muskler, knogler eller led i brystet
  • Ubehag i maven efter måltider
  • Irritation i halsen
  • Træthed
  • Svaghed
  • Kløe
  • Ændring af stemmen (hæshed)
  • Kvalme
  • Opkastning.


Visse ældre patienter over 75 år kan opleve hovedpine (almindeligt forekommende) og urinvejsinfektion (almindeligt forekommende). 

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via 


Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk 


Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn. 


Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisteren efter “EXP”. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 


Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. 


Opbevar kapslerne i den originale blister for at beskytte mod fugt. Må først tages ud af blisteren lige før brug. 


Inhalatoren fra hver pakning eller hver inhalator, som genbruges, skal kasseres efter 90 sug, tællende fra første gang inhalatoren bruges. 


Brug ikke lægemidlet, hvis du bemærker, at pakningen er beskadiget eller viser tegn på at have været åbnet. 


Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Glycopyrronium Medical Valley indeholder:

  • Aktivt stof: Hver kapsel indeholder 63 mikrogram glycopyrroniumbromid (svarende til 50 mikrogram glycopyrronium). Leveret dosis (den dosis, som afgives fra mundstykket af inhalatoren) svarer til
    44 mikrogram glycopyrronium.
  • Øvrige indholdsstoffer i inhalationspulveret: lactosemonohydrat og magnesiumstearat.

Udseende og pakningsstørrelser

Glycopyrronium Medical Valley 44 mikrogram inhalationspulver, hårde kapsler med en orange, gennemsigtig hætte og en farveløs, gennemsigtig krop med et hvidt, eller næsten hvidt pulver. 


Hver pakning kan indeholde et medicinsk udstyr kaldet en inhalator, samt kapsler i dets pakning.

Følgende pakningsstørrelser er tilgængelige: 

Pakninger med 10 x 1, 30 x 1, 60 x 1, 90 x 1 hårde kapsler i perforerede enkeltdosisblister med aftagelig folie og én inhalator. 

Pakninger med 10 x 1, 30 x 1, 60 x 1 hårde kapsler i perforerede enkeltdosisblister med aftagelig folie.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.  

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Medical Valley Invest AB
Brädgårdsvägen 28 

236 32 Höllviken
Sverige 

Fremstiller

Laboratorios LICONSA S.A. 

Avenida Miralcampo 7, Polígono Industrial Miralcampo
19200 Azuqueca de Henares, Guadalajara 

Spanien 

Dette lægemiddel er godkendt i medlemslandene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde under følgende navne:

Danmark: Glycopyrronium Medical Valley 

Holland: Glycopyrronium Xiromed 44 microgram inhalatiepoeder in harde capsules
Norge: Glycopyrronium Medical Valley 

Tyskland: Glycopyrronium Xiromed 44 mikrogramm, Hartkapseln mit Pulver zur Inhalation
Sverige: Glycopyrronium Medical Valley 44 mikrogram inhalationspulver, hårda kapslar  

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside http://www.dkma.dk. 

Brugsanvisning til inhalatoren

Læs venligst den fulde brugsanvisning inden du bruger Glycopyrronium Medical Valley. 

 

Glycopyrronium "Medical Valley inhalationspulver, hård kapsel 44 mikrogram Medical Valley Invest AB 

 

Glycopyrronium "Medical Valley inhalationspulver, hård kapsel 44 mikrogram Medical Valley Invest AB 

 

Glycopyrronium "Medical Valley inhalationspulver, hård kapsel 44 mikrogram Medical Valley Invest AB 

 

Glycopyrronium "Medical Valley inhalationspulver, hård kapsel 44 mikrogram Medical Valley Invest AB 

 

Glycopyrronium "Medical Valley inhalationspulver, hård kapsel 44 mikrogram Medical Valley Invest AB 

 

 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret april 2025. 

 
 
 
 
Gå til toppen af siden...