Riluzol "Abacus Medicine"

filmovertrukne tabletter 50 mg

Abacus Medicine A/S

Om indlægssedlen

Indlægsseddel: Information til brugeren

Riluzol Abacus Medicine 50 mg filmovertrukne tabletter
riluzol 

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

  • Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
  • Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
  • Lægen har ordineret Riluzol Abacus Medicine til dig personligt. Lad derfor være med at give lægemidlet til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
  • Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder abivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk 

Oversigt over indlægssedlen

  1. Virkning og anvendelse
  2. Det skal du vide, før du begynder at tage Riluzol Abacus Medicine
  3. Sådan skal du tage Riluzol Abacus Medicine
  4. Bivirkninger
  5. Opbevaring
  6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Det aktive stof i Riluzol Abacus Medicine er riluzol, som virker på nervesystemet.

Riluzol Abacus Medicine anvendes til patienter med amyotrofisk lateralsklerose (ALS). 


ALS er en form for motorneuronsygdom, hvor angreb på de nerveceller, der er ansvarlige for at sende instruktioner til musklerne, fører til svaghed, muskelsvind og lammelse. 


Ødelæggelsen af nervecellerne ved motorneuronsygdom kan skyldes for meget glutamat (et kemisk messengerstof) i hjernen og rygmarven. Riluzol Abacus Medicine stopper frigivelsen af glutamat, og dette kan hjælpe med at forebygge, at nervecellerne bliver ødelagt. 


Kontakt venligst lægen for mere information om ALS, og årsagen til, at du har fået dette lægemiddel ordineret. 


Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre. 

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Riluzol Abacus Medicine

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten. 

Tag ikke Riluzol Abacus Medicine

  • hvis du er allergisk over for riluzol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Riluzol Abacus Medicine (angivet i punkt 6),
  • hvis du har en leversygdom eller forhøjede niveauer af visse leverenzymer (transaminaser) i blodet,
  • hvis du er gravid eller ammer.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet før du tager Riluzol Abacus Medicine 

  • hvis du har en leversygdom: Gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot), kløe over det hele, kvalme, opkastning,
  • hvis dine nyrer ikke fungerer ret godt,
  • hvis du oplever hoste eller besvær med at trække vejret, da dette kan være tegn på en lungesygdom (interstitiel lungesygdom),
  • hvis du har feber: Dette kan være et tegn på et lavt antal hvide blodlegemer, som kan forårsage en forøget infektionsrisiko.

Hvis noget af det ovenstående gælder for dig, eller hvis du er i tvivl, skal du fortælle det til lægen, som så vil beslutte hvad der skal gøres. 

Børn og unge

Hvis du er under 18 år. Riluzol Abacus Medicine bør ikke anvendes til børn, da der ikke er nogen tilgængelig information for denne population. 

Brug af andre lægemidler sammen med Riluzol Abacus Medicine

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager andre lægemidler, for nylig har taget andre lægemidler eller planlægger at tage andre lægemidler. 

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager Riluzol Abacus Medicine.

Riluzol Abacus Medicine må IKKE tages under graviditet eller amning. 

Trafik- og arbejdssikkerhed

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Riluzol Abacus Medicine kan give bivirkninger, som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. 

Riluzol Abacus Medicine indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit. 

3. Sådan skal du tage Riluzol Abacus Medicine

Tag altid Riluzol Abacus Medicine nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. 


Den anbefalede dosis er en tablet to gange dagligt. Tabletterne skal tages via munden, hver 

12. time på samme tidspunkt på dagen hver dag (f.eks. om morgenen eller om aftenen). 

Hvis du har taget for meget Riluzol Abacus Medicine

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Riluzol Abacus Medicine, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). 

Hvis du har glemt at tage Riluzol Abacus Medicine

Hvis du har glemt at tage din tablet, skal du helt udelade den dosis, og tage den næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. 


Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

Hvis du holder op med at tage Riluzol Abacus Medicine

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. 


VIGTIGT
 

Kontakt straks lægen  

  • hvis du får feber (forhøjet temperatur), da Riluzol Abacus Medicine kan medføre et nedsat antal hvide blodlegemer. Din læge kan ønske at tage en blodprøve for at kontrollere antallet af hvide blodlegemer, som er vigtige for at kunne bekæmpe infektioner.
  • hvis du får nogen af følgende symptomer: Gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot), kløe over hele kroppen, du føler dig syg, eller kaster op, da det kan være tegn på en leversygdom (hepatitis). Din læge kan tage regelmæssige blodprøver, mens du tager Riluzol Abacus Medicine, for at sørge for, at dette ikke sker.
  • hvis du får hoste eller vejrtrækningsbesvær, da det kan være tegn på en lungesygdom (som kaldes interstitiel lungesygdom).
  • hvis du får overfølsomhedsreaktioner. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.


Meget almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter  

  • kraftesløshed og svaghed
  • kvalme
  • forøgede niveauer af nogle leverenzymer (transaminaser) i blodet.


Almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter  

  • svimmelhed
  • søvnighed
  • hovedpine
  • følelsesløshed eller prikkende fornemmelse i munden
  • hurtigere hjerterytme
  • mavesmerter
  • opkastning
  • diarré
  • smerter.


Ikke almindelige bivirkninger:
Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)  

  • blodmangel (anæmi)
  • betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis).


Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt  

  • udslæt.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via 


Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S 

Websted: www.meldenbivirkning.dk 


Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel. 

5. Opbevaring

Opbevar Riluzol Abacus Medicine utilgængeligt for børn. 


Tag ikke Riluzol Abacus Medicine efter den udløbsdato, der står på æsken efter Exp..
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. 


Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. 


Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. 

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Riluzol Abacus Medicine tabletter indeholder

  • Aktivt stof: Riluzol. Hver filmovertrukken tablet indeholder 50 mg riluzol.
  • Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne: Vandfrit, calciumhydrogenphosphat, granuleret mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium, kolloid vandfri, silica, magnesiumstearat. 

Filmovertræk: Hypromellose, titandioxid (E171), macrogol 400. 

Udseende og pakningsstørrelser

Riluzol Abacus Medicine er næsten hvide, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter med en diameter på 8 mm. 


Riluzol Abacus Medicine leveres i pakninger på 10, 30, 50, 56, 60, 90 og 100 filmovertrukne tabletter. 


Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 

Indehaveren af markedsføringstilladelsen

Abacus Medicine A/S, København
Tel: +45 70 22 02 12
e-mail: kundeservice@abacusmedicine.com 

Frigivet af

Abacus Medicine B.V.
Diamantweg 4 

1812 RC Alkmaar
Holland 

Revisionsdato

Denne indlægsseddel blev senest ændret 02/2026.
 
 
 
 
Gå til toppen af siden...